Kæreste læsere!
Engang imellem, sådan cirka 3-4 dage i måneden, når jeg et irritationspunkt i mit og Mr. Greys forhold!
Jeg får tænkt alle Mr. Greys egoistiske tidspunkter igennem på én dag, og til sidst eksploderer jeg i raseri over, at man kan være så skide egoistisk, og ikke tænke på andet end sig selv og sine behov. Dette sker tit.
Det er selvfølgelig også en forventning fra min side om, at Mr. Grey vil bruge ligeså meget tid sammen med mig, som jeg vil bruge med ham, og den forventning skal jeg sommetider have presset ned – han er jo ikke mig, og jeg er ikke ham.
Et godt eksempel er vores flytning til fællesboligen. Vi flyttede i weekenden og vi rammer i dag torsdag, og har endnu ikke brugt en eneste dag sammen ALENE i huset – hver dag har vi været omgivet af mennesker eller Mr. Grey har inviteret venner på besøg.
Jeg forstår spændingen ved flytning, og stoltheden i, at min mand ud af alle hans gode venner, er den første der har købt et hus, men come on…. Hvad med vores forhold? Hvad mit behov for kærlighed og min mands opmærksomhed? Vi har ikke engang haft “indviet” huset endnu, fordi vi hver dag har lavet en masse, der har krævet energi, som om aftenen ender med at dræne al vores overskud.
Egoisme vs. MIG!
Når man har en mand som Mr. Grey, der nogle gange ikke kan tænke ud over sin egen næsetip, så kan man godt føle sig uønsket og alene – specielt fordi Mr. Grey ofte vælger ud fra, hvad der kan dække hans behov. Sjovt nok, irriterer det mig kun når jeg har pms, fordi jeg bliver sindssygt nærtagende! Enhver lille ting kan irritere mig, og så er det (mildest talt) mit pis begynder at koge – det kan komme af, hvis jeg ikke kan få håret til at sidde, ikke kan finde min mobil eller taber noget.
Jeg taber, men vinder vidst ligeså tit til egoismen. Den kommer mig i forkøbet, og er altid ubelejlig!
Men lige så meget som Mr. Grey er egoist, lige så meget kærlighedsmand, kan han blive, og det er skønt. Det giver noget balance.
Egoisme, egoisme, egoisme
Egoisme er en lorte ting, men kan håndteres på en god måde.
Jeg bruger meget tid på at berolige mig selv, tælle til 10, og prøve at se tingene fra hans side, i stedet for selv at være egoisten, og altid kun se tingene fra mit eget perspektiv – er jo ikke bedre selv, hvis jeg ikke giver ham en chance og noget tid til sig selv.
Mr. Grey er jo sød nok i sidste ende, man skal bare grave lidt i det!
Xoxo
– Quinn <3
