Kæreste læsere!
Lige nu befinder jeg mig i det skønne syd Spanien, med min dejlige Mr. Grey. Alt er fryd og gammen, og egentlig befinder jeg mig i zen, men for bare en uge siden, fuckede Mr. Grey noget så gevaldigt op, at jeg var sikker på, at vores fælleskøb af bolig i hvert fald var på vej ned i afløbet.
Havde min veninde ikke opdaget det, og havde jeg ikke konfronteret klovnen, havde han nok aldrig indrømmet det. Som det står lige nu, er han tilgivet – til dels fordi jeg elsker ham og til dels fordi vi lige har købt en bolig sammen, som skal være rammerne for vores fremtid.
Kan Mr. Grey virkelig begå fejl?
Man skal ikke dømme en bog på dens udseende – Mr. Grey ser perfekt ud, og lyder for det meste også perfekt, men selv han kan begå fejl.
Sidste fredag tog jeg en beslutning om, at jeg ville bruge min weekend hjemme hos de gamle. Min tillid til Mr. Grey var stabil, og jeg følte intet problem ved at sende ham i byen med kammeraterne – hvilket jeg nu ved eftertanke kraftigt fortryder.
Mr. Grey indtog en del alkohol og nogle stoffer, og fuckede sin aften, og vores forhold, fuldstændig op. Han tog fredag aften valget om, at kysse med en ukendt pige. Min veninde som, heldigvis, arbejder på den klub Mr. Grey fuckede op, skrev lørdag nat til mig, at hun ikke kunne holde dette for sig selv, og at jeg var nød til at vide, hvad Mr. Grey rendte rundt og lavede. Søndag morgen tikkede en besked ind fra Mr. Grey med den simple besked, at min forrige besked var sød, og at han elskede mig – og det eneste jeg kunne få mig selv til at svare var: ”Jeg tror lige vi skal snakke, når jeg kommer hjem.” Mr. Grey vidste med det samme, at han havde fucket up.
Da jeg steg af toget, stod han klar til at modtage mig med kys og kærlighed, men alt jeg egentlig kunne gengælde med, var vrede ord og en tom følelse af sorg! Jeg havde ingen ord for hvad han havde gjort, og jeg spurgte ham på vej hen til bilen, om han havde fået scoret i weekenden, og overraskende nok svarede han: ”Det er en lang historie.” Jeg tvang ham til at forklare, og kunne ikke styre min vrede. Hans opførsel var respektløs, og alt jeg kunne var at græde. Den mand jeg elskede og var begyndt at stole på, havde endnu engang knust mit hjerte, og så lige inden vores rejse til Spanien og vores fælleskøb af bolig – sikke en idiot… Sikke en idiot jeg selv var – jeg havde endnu engang vist en spade tillid.
Så hvordan tilgiver man hans fejl?
Efter en masse snak, tåre og vrede ord den selvsamme aften, prøvede Mr. Grey at kysse smerten væk og samtidig undskylde, men hvert kys føltes som en lussing og hvert undskyld lød som en løgn. Min verden var endnu engang faldet sammen, og lige nu kunne ingen kys, kram eller undskyldninger i verden ordne det.
Efter en dårlig nats søvn, var mit sind igen faldet til ro. Jeg kunne tænke klart, og tårerne fra natten var endelig tørret ind i puden. Jeg fortalte Mr. Grey at jeg godt kunne tilgive ham, men at vi endnu ikke var okay. Jeg skulle bruge tid. Nu sidder vi så her i Spanien, en uge efter hans fuck up – og hvad så nu?
Jeg håber rejsen kan hele sårene, og at smerten med tiden forsvinder. Jeg giver Mr. Grey en sidste chance, og så må vi se hvad det fører til. Fælleskøbet står stadig klart på kontoen, og hans kys er blevet mindre klamme. Kærligheden er hård, men det er ensomheden også. Jeg vælger den hårde vej!
Xoxo
– Quinn <3
