Kære alle I skønne mennesker derude – her har I mig tilbage!
Først og fremmest – undskyld mit fravær. Men som så mange andre ting her i livet, sker det bare engang imellem, at man må smide håndklædet i ringen, trække stikket og ”reboote” harddisken.
Præcis et år er gået siden jeg sidst var her på bloggen, og det har der jo selvfølgelig været en årsag til. Jeg har ikke været helt væk fra tasterne, da I jo har nydt godt af mine sexnoveller på Missgreyclub.dk (de af jer, der har signet up 😉 – se at få det gjort, ellers går I glip af en masse frækt), men selve blogger delen, har været sat lidt på pause.
Der er sket en del her hos Missgrey.dk og Missgreyclub.dk over året, og jeg har selvfølgelig fulgt lidt med på sidelinjen. Det er svært at lukke helt ned for dette skønne lyserøde univers og det var bestemt heller ikke planen, at lukke døren helt.
Nu er jeg tilbage – ”reborn” med fornyet energi og bestemt også i en helt ny moden udgave af mig selv. Der er sket en del i mit liv, på det år der er gået, og det får I lidt mere om i dette ”her har I mig tilbage” indlæg.
Overgangsalderen ramte mig seriøst
Når du når til sidst-i-fyrrerne-alderen, er det ikke altid at sind og krop helt følges ad. Sindet siger; Hey, du er i din bedste alder, det kører derudaf, aldrig har du haft det bedre, tag det ind og nyd det, ungerne er store og selvstændige, sexlivet rammer nye højder og alt omkring er med krymmel og glimmer. Kroppen derimod knirker, gør ondt og brokker sig, trætheden dominerer, overskuddet er ikke hvad det har været og alderen er begyndt at gøre mærkelige ting ved dit udseende. Rynker, hængehud, grå hår, vægtforøgelse og du er på stadiet til at sige farvel til dit kvindelige kald i livet, at formere dig.
Det er lidt svært at finde en balance. Så når den voksne teenageralder (overgangsalderen) for alvor vælter ind over dig som en tsunami, går du lidt i panik og konflikter med dig selv. Jeg er bare nødt til at indskyde her, at ligesom med graviditet, fødsel, børneopdragelse osv., kan du IKKE læse dig til forebyggelse og forberedelse, på de følelser der følger med. Du kan IKKE kontrollere hvad der skal ske. At miste kontrollen, er det værste vi kvinder ved. Men det kommer du til, uanset om du vil det eller ej! Jeg troede jeg havde styr på det, jeg troede at jeg var ovre det værste og jeg var sikker på, at det skulle nok gå. Jeg blev klogere!
LÆS OGSÅ: Teenager som voksen -overgangsalderen er landet
Fysiske vs psykiske symptomer
De fysiske symptomer havde jeg total styr på. Svedeture, ømme led, træthed, tørre slimhinder, hovedpine, kvalme osv. Jeg havde også provianteret diverse naturprodukter og vitaminer, så jeg var forberedt 100% på det punkt. Men det psykiske. Puha… det gik HELT galt! Hvis du lige spoler tilbage til 13-16 års alderen, og alle de følelser, humørsvingninger, raserianfald, tudeture osv. du oplevede dengang… det ganger du så lige med 10! Den hormonelle påvirkning der skete i min krop, gik fuldstændigt af skinnerne.
Stakkels Mr. Handy og stakkels børn. Hvad de ikke har måttet finde sig i. Her nytter det ikke at sige undskyld på forhånd. Der er intet der undskylder de rutsjeture af humørsvingninger jeg har leveret. Ofte stoppe jeg op og nærmest kigge på mig selv og tænkte. Hold nu kæft en hysterisk og vrissen kælling. Jeg indså pludselig, hvorfor der er så mange modne par, der går fra hinanden i 45-55 års alderen. Men når du ikke er bevidst om, hvor voldsomt det egentlig er, hvordan finder du så en balance?
Kærlighed overvinder heldigvis ALT
Heldigvis er Mr. Handy en MEGET tålmodig mand, og ja… han elsker sin Miss Robinson meget højt. Heldigvis! Så der skal mere til at slå ham ud af kurs. ”Det skal knaldes væk skat”. Men det var også lidt svært, når jeg den ene dag var kamp liderlig og den anden dag TRÆT og absolut ikke på nogen måde kunne finde sexdriften frem. Sexlysten og begæret til Mr. Handy var der, men mange dage ORKEDE jeg bare ikke. Kroppen var gået HELT i stå. Der var minus overskud. Generelt lå mit overskud godt gemt væk. Netflix og sofaen sugede mig ned i et tomt univers af ”jeg laver så lidt som muligt”. Jeg kunne ikke rumme for meget på en gang. Jeg måtte prioritere hvad der var absolut vigtigst i livet, til jeg fandt balancen igen.
Empty nest syndrom – når børnene flytter hjemmefra
Men hvad jeg ikke vidste var, at det ikke kun var overgangsalder jeg måtte slås med. Min førstefødte flyttede hjemmefra foråret 2019 og det var jeg egentlig helt OK med. Det var tid, 23 år og en sød kæreste. Det var oplagt. Jeg havde forberedt mig på, at dagen ville komme. Lidt vemodigt da vi var i det og vinkede farvel på flyttedagen. Men jeg skulle være stærk. Langsomt fik jeg kroniske smerter omkring navleområdet og en enorm længsel krøb ind i mig. Navlestrengen var for alvor klippet! Et voldsomt savn væltede ind over mig. Mine to andre dejlige poder bor jo stadigvæk hjemme, så det var ikke fordi at Mr. Handy og jeg var HELT alene og huset var tømt for børn. Men han manglede. Den daglige kontakt, ”hej mut” ved køleskabet og den irriterende støj fra gamer-værelset var væk.
Empty nest syndrom. Jeg anede ikke det eksisterede. Men hvordan skulle jeg også det, jeg havde jo ikke været i situationen før. Følelsen af sorg, forvirring, ensomhed og længsel opstå i kølvandet af, at ens børn flyver fra reden. En helt ny følelse jeg virkelig har haft svært ved at forstå, og så oven i alt det andet der sker med min krop og mit sind.
LÆS OGSÅ: Sådan virker sex på mit humør – VIGTIG VIDEN
Det blev meget tydeligt, at tiden som mor med stort M var gået, i hvert fald for min førstefødte. Det blev pludselig også meget tydeligt, at den ikke kom igen. Jeg ville jo heller ikke være anmassende og skrive/ringe til ham hele tiden. Han har jo sit arbejde at passe og hans søde kæreste har første prioritet nu. Men hvad med mor? Samtidig bliver bevidstheden om, nu at være halvvejs gennem livet, meget tydelig. Det gav mig anledning til at reflektere over, om tiden var brugt rigtigt og hvad der skulle ske de næste år, hvor de to næste stille og roligt vokser sig i samme retning. Jeg er og har længe været virkelig sårbar og ekstrem følsom. Men det er der jo for pokker ikke noget at sige til!
Min mors kloge ord tonede i mine ører
Små børn små problemer – store børn store problemer. Det er så sandt som det er sagt. Da min mor i sin tid sagde det, i mine helt unge dage som nybagt mor, tænkte jeg. Ja ja, så siger vi det! Men for filen da, hun har sgu ret. Ikke nødvendigvis ”problemer” nok mere udfordringer. Ikke kun med børnene, men også med en selv. Så husk på, når dine forældre reagerer mærkeligt og du tænker gamle sure nisser de fatter jo bjælde og er pisse irriterende, så handler det om følelser. Voldsomme følelser, der ikke altid er til at holde styr på. Hvis jeg smider mit liv op i en tidslinje, så gyser jeg lidt. Ups and downs har virkelig en indflydelse på, hvordan resten af livet former sig. Ofte helt uden at du selv kan kontrollere det.
Livets små bump på vejen gør dig stærkere, så omfavn forandringerne og tag dem ind, de giver mening i sidste ende. Anyways… her har I mig tilbage i en version 2.0, og jeg glæder mig til at sprede en masse erfaring og gode råd.
Som altid….YOLO og knus
Miss Robinson
