Missgrey-indgår-samarbejde-med-et-par-seje-eksperter

udgivet:

Miss Grey Sexologen: Hvorfor tænder nogle kvinder på at blive domineret seksuelt?

De fleste synes det er sjovt og frækt at lege med dominans og underkastelse seksuelt. Både mænd og kvinder kan synes det kan være pirrende at være både dominerende og at lade sig underkaste. Det er ganske udbredt. Rigtig mange kvinder – og måske også du – skal præstere en hel masse og have styr på en hel masse i løbet af hverdagen. Børn, job, udeseende hjem osv. Du har i den forbindelse måske også det, der hedder kontrolstrategier. At have kontrolstrategier vil sige, at det bliver vigtigt for dig at have styr på ”det hele”.

Hvad gør kontrolstrategier ved dig?

Hvis du er kvinde med sådanne strategier, kender du måske også til at have en fornemmelse af, at du er meget oppe i dit hoved og samtidig ikke er i eller forholder dig så meget til din krop. Så kan det være superdejligt bare at give slip, slippe kontrollen og overgive dig til en mand seksuelt. Du kan mærke, han er stærkere end dig – mærke hele hans styrke, og nyder da, at han bestemmer, hvad i skal lave seksuelt – han tager dig, kontrollerer dig og dominerer dig. Helt ur-biologisk er det jo også manden, der skal jage og nedlægge kvinden – nedlægge byttet. Så der er også noget i vores biologiske kodning der gør, at mange kvinder helt naturligt tænder på at blive domineret af den stærke han.

Er du én af de kvinder, der tænder på dominans, og som bliver helt vildt tændt seksuelt af at læse f.eks. Fifty Shades of Grey? – Så kan det også være fordi din seksualitet er sådan. Der er ikke noget galt med den, det er bare sådan det er for dig. Andre har det måske ikke på samme måde. Der er også kvinder, der godt kan lide at have rollen som ”Domina” eller ”Herskerinden”, dvs. den kvindelige dominerende part. Nogen tænder slet ikke på noget der hører til i ”BDSM-afdelingen”. (Bondage, dominans, submasssiv eller sadisme, Machochisme)

Din seksualitet har du med dig fra barnsben

Lige meget hvad, så har du nemlig din helt egen seksualitet. Den er egentligt dannet i barndommen – præcis som alt mulig andet i vores personlighed, bærer præg af vores opvækst. Du kan seksualisere oplevelser, der har givet dig arrousal/opstemthed som barn. Det kan f.eks. være, at du har fundet mors og fars pornoblad, set porno på nettet meget tidligt, set nogle have sex, fået meget positiv opmærksomhed fra det modsatte køn, eller måske har du kigget og rørt ved ”tissekonen” sammen med din veninde. Alle sådan nogle oplevelser kan du seksualisere, og de bliver så en del af din seksualitet. Har du seksualiseret en tidlig oplevelse med porno, så vil du tænde på porno osv.

Du kan også seksualisere noget, du har oplevet som traumatisk i din barndom. Det kan være du er blevet mobbet i skolen eller er blevet straffet på bestemte måder. Det kan opleves så svært for et barn, at barnet på en måde ”fraspalter” det ubehagelige i psyken og lægger det ubehagelige over i seksualiteten til senere. F.eks. hvis du er blevet fastholdt, vil du kunne lide at blive bundet, eller hvis du er blevet talt ned til, kan du have ønsker om at være ”slavetøs” seksuelt. I det hele taget kan du udvikle et ønske om at være den ”submissive”/at blive domineret seksuelt på den måde. Hvis du har taget ”hævn” over den eller dem, der har krænket dig og er kommet tilbage til at være i øjenhøjde med dem, of/eller hvis du har følt dig bedre end dem, kan du måske seksuelt lide selv at være den dominerende part.

Om du er til dominans eller ej, så nyd dit sexliv! Sig højt til din partner, hvad der tænder dig, og hvad du godt kunne tænke dig at prøve, og bed ham om at gøre det samme. Sex er også leg, og et sted hvor vi kan lære at sætte grænser – og at gå til grænsen.

// Miss Grey Sexologen – Vibeke Lemvig Nielsen

Terapifyn.dk ved Vibeke og Lone i Odense og Svendborg

Du er altid velkommen til at kontakte Terapifyn.dk, som har til huse i Svendborg og i Odense.

Du kan få tider til samtaler ved Vibeke eller Lone i deres terapilokaler.

Begge kan hjælpe dig af med:

  • Selvværdsproblemer
  • Konflikter ift andre mennesker
  • Nedtrykthed
  • Usikkerhed
  • Depression
  • Stress
  • Angst

Vibeke kan især også hjælpe:

  • Jer som par, hvis I oplever problemer og I ønsker at få hjælp til at komme videre med det
  • Dig med din seksualitet eller evt. fysiske eller følelsesmæssige problemer under sex
  • Dig i dine relationer til andre mennesker – om det er din kæreste eller andre i dit liv

Du kan kontakte TerapiFyn her: www.terapifyn.dk

Klinik: 71237071
Vibeke tlf: 71237071
Lone tlf: 81535309
terapifyn@terapifyn.dk

Find også TerapiFyn på Facebook, hvor du får små hverdagsglimt og tricks fra de to eksperter. Find det lige her.

Se Også