Misundelse på en veninde: Misundelse står for, at man ikke vil unde den anden person den succes, de har med den de er, eller det, de laver. Vi mennesker kommer til at blive misundelige, når vi selv savner noget i vores liv.

Hvad er det, du savner, som du ser i hende?

Men misundelse er også en meget menneskelig følelse. Tager den overhånd, kan det blive ødelæggende for et forhold. Både for forholdet til dig selv og din veninde.

Misundelse på en veninde

Du synes måske din veninde har et fedt liv, en flot krop, en flot karriere, er populær blandt fyrene eller særligt smuk? Det har alle kvinder oplevet at føle. Medinas sang ”Jeg’ da ligeglad” handler om at være misundelig på det, man ikke har selv – og om at benægte det, hvorfor hun synger ”men jeg er da ligeglad”.

”Når du siger det til hende, eller når du giver hende det like på Instagram, så får du det straks bedre!”

 Lone Lytken, psykolog

Misundelse på en veninde: Du får det dårligt med dig selv, når du taler dårligt om andre

I virkeligheden er man ikke ligeglad, når man er misundelig, og – det er fair nok ikke at være ligeglad, men at synes, at en anden person er cool på én eller anden måde. For misundelse kan håndteres negativt – ved at hade den anden person. Ved at tale ondsindet om den anden person, hvor misundelsen i virkeligheden er årsagen til de negative følelser rettet mod personen. Hvis du da taler dårligt om personen – så sker der én ting: du får det dårligere med dig selv, fordi din underbevidsthed godt ved, at du lyver over for dig selv og omverdenen. Du er ikke en hater, men en ”fan” af den her person – og hvorfor ikke erkende det?

Misundelse på en veninde

Her er derfor en række råd til, hvordan du kan håndtere dine misundelige følelser:

Omvend misundelse til en helt fair beundring


Omfavn misundelsen positivt ved at undersøge følelsen: Hvad er det, du virkelig er ”fan” af ved den her person? Hvad er det du beundrer ved hende i virkeligheden? Vend misundelse til en ”fair beundring”. Det er fair nok, at du beundrer hende, for måske er hun god til at klæde sig stilfuldt, eller lægge en lækker make-up? Måske har hun øvet sig i mange timer i dans, og kan derfor danse, så fyrene bliver bløde i knæene?

Sig det til hende

Ofte vil du blive overrasket over, at de veninder, du misunder/beundrer, også beundrer dig! Jeg har flere gange stået foran spejlet med min veninde i fitness.dk og beundret hende, fordi jeg syntes hun var så smuk, og sagt det til hende ligeud, oprigtigt fra mig til hende, hvor hun da svarede: ”Ej, hvor vildt, for jeg står og synes det samme om dig”! Er det ikke fedt? Husk at give hende et komplimentet! Husk at sig til hende, at du er stolt af at have så skøn en veninde, som du beundrer på flere måder – og sig også, hvorfor, du beundrer hende. Når du siger det til hende, eller når du giver hende det like på Instagram – så får du det straks bedre!

FØLG OGSÅ: Her finder du Lone Lytken på Instagram

Husk nu hvad du også selv kan – og vend derfor misundelsen og beundringen til inspiration – og go for it! – Vi er hinandens muser!

Husk nu, at du selv har en del at rykke med! Hvad er dine forcer? Skriv dem ned. Bliv bevidst om dem. Anerkend dig selv.

Hvis der er noget, din veninde er rigtig god til, eller noget hun har, som du også godt kunne tænke dig, så kan du sætte dig det som et mål at finde dit ”speciale” og blive lige så god til det du kan – eller måske er du det i forvejen – og skal blot mindes om det? Måske har du ”slækket” på det, du kan, og derfor bliver du overvældet af misundelse, når du ser hende udleve sine talenter. Hvad er dine, hvor vil DU hen i livet, hvad er dine værdier? Hvem vil du gerne være? Hvad er det, du ser i hende, som afspejler nogle af dine værdier også?

Lad dig inspirere af hende. En muse er en person, der inspirerer dig.

Det kræver hårdt arbejde

Næste øvelse er da at unde hende den glæde, hun har, ved at have den force, hun har. Det kan du kun gøre oprigtigt ved at vende fokus tilbage på dit eget liv, og bygge noget op, som du også er stolt af. Du kan sagtens. Tag én dag ad gangen. Sæt et realistisk mål, evt. med inspiration fra hende, du beundrer. Vi må gerne inspireres! Og så kræver det hårdt arbejde at nå mål i tilværelsen, men også du kan. Støt dig selv, studér hende eller dem, du beundrer og ser op til. Dag for dag kommer du tættere på at opnå dit personlige mål, og det at gøre det på din særegne måde, og det vil dag for dag bliver meget nemmere for dig at vende en negativ misundelse til en oprigtig positiv beundring af hende – og dag for dag, dig selv. Og du vil opdage, at hun er måske din muse – men du er måske også hendes, eller en andens?

Livet handler om at have det godt – og vi er jo forskellige

Erkend, at livet ikke handle rom at kunne det og det eller at se godt ud eller eje en Mercedes. Livet handler om at have det godt – det handler om, at du er glad! Hvis du bliver glad for at løbe en marathon, så gør det, men gør det ikke for at konkurrere med en veninde. Måske det er hendes drøm at løbe, men din drøm en anden? Derfor kan du stadig beundre hendes selvdisciplin og udholdenhed – og samtidig beundre din egen evne til at sætte dig i andres sted, tegne eller synge? – Bare du er glad.

Misundelse på en veninde

// Miss Grey Psykologen – Lone Lytken

Terapifyn.dk ved Vibeke og Lone i Odense og Svendborg

Du er altid velkommen til at kontakte Terapifyn.dk, som har til huse i Svendborg og i Odense.

Du kan få tider til samtaler ved Vibeke eller Lone i deres terapilokaler.

Begge kan hjælpe dig af med:

  • Selvværdsproblemer
  • Konflikter ift andre mennesker
  • Nedtrykthed
  • Usikkerhed
  • Depression
  • Stress
  • Angst

Vibeke kan især også hjælpe:

  • Jer som par, hvis I oplever problemer og I ønsker at få hjælp til at komme videre med det
  • Dig med din seksualitet eller evt. fysiske eller følelsesmæssige problemer under sex
  • Dig i dine relationer til andre mennesker – om det er din kæreste eller andre i dit liv

Du kan kontakte TerapiFyn her: www.terapifyn.dk

Klinik: 71237071
Vibeke tlf: 71237071
Lone tlf: 81535309
terapifyn@terapifyn.dk

Find også TerapiFyn på Facebook, hvor du får små hverdagsglimt og tricks fra de to eksperter. Find det lige her.

EFTERLAD ET SVAR