Miss Grey Psykologen: Hvordan lærer du at sætte grænser og sige nej?

Det er en utrolig almindelig udfordring, at både kvinder og mænd har svært ved at sætte grænser på en 1) sund 2) selvhævdende 3) respektfuld og 4) hensigtsmæssig måde.

Hvad er det nu for noget det der med grænser? Hvad er en psykisk grænse?

Jo, ser du, psykiske grænser er usynlige, men mærkbare følelsesmæssigt baserede grænser mellem os mennesker. Ligesom der er grænser mellem lande, så er der en grænse mellem dig og mig. Der er bare det ved det, at en grænse mellem Danmark og Tyskland f.eks. er klart defineret på forhånd. Vi er godt klar over begge to, hvornår vi krydser grænsen til Tyskland (fordi der er en grænsekontrol) – men hvad når du overskrider en andens psykiske grænse – eller når din psykiske grænse bliver overtrådt? Der er det straks sværere at konstatere, om man selv har overtrådt en andens grænse og pludselig er på et område, som man ikke har fået lov til at komme på, eller om man selv er blevet overtrådt. Du kan ikke vide, at du overskrider en andens psykiske grænse medmindre, de giver udtryk for det – og det er alle menneskers ansvar selv at give udtryk for, hvornår de oplever sig grænseoverskredet. Andre kan jo ikke tankelæse eller mærke andres behov for dem. Derfor er ”reglen” sådan.

Sådan mærker du, om den psykiske grænse bliver overtrådt

Når du får overtrådt din psykiske grænse, kan du mærke det ved, at du får det ubehageligt idét en anden sagde noget til det eller gjorde noget ved dig. Måske kom han for tæt på dig fysisk (overtrådte din intimssfære) eller måske sagde han noget grimt til dig, som f.eks.: ”Der må da være noget galt med dig!”. Det kan også være, at han insinuerer, at han mener, at der er noget galt med dig. Altså på én eller anden måde taler ned til dig, ydmyger dig eller skælder dig ud, som om du var hans ejendom eller barn. Det giver dig en ubehagelig følelse indeni, og det er din PLIGT over for dig selv at reagere på det, når DU kan mærke, at du grænseoverskrides. Dvs. det er ikke ham, der BØR eller SKAL agere anderledes over for dig. Det er DIT ansvar at reagere hensigtsmæssigt på hans grænseoverskridelse.

Men hvordan gør man så det på en god sund måde?

Først skal vi lige have noget på det rene: Du har en række rettigheder som borger i et demokratisk land som Danmark.

Du har ret til:

• At tænke det du vil
• At mene det du vil
• At føle det du gør, altså f.eks. at mærke vrede, sårbarhed, glæde, skuffelse, jalousi, skam, skyld, mindreværd, storhedsvanvid og tristhed, når det nu er det du mærker
• At opleve det du gør
• At ytre dig frit
• At sætte dine grænser
• At have behov og ønsker, og at følge disse – blot du ikke krænker andres ret til alt ovenstående. Eller jo, det kan du godt vælge at gøre (det står dig sådan set også frit for, men så medfører det bare nogle konsekvenser, der kan være uhensigtsmæssige for relationen til det andet menneske).

Hvis andre mennesker på én eller anden måde overskrider DINE grænser, så er det dit ansvar at reagere, som før beskrevet, og du alene kan kun selv vurdere eller mærke efter, om din personlige psykiske grænse er blevet overskredet, for grænserne er forskellige fra person til person. Nogle personer kan godt lide sort humor, andre synes, at der går deres personlige grænse for, hvad der er sjovt. Nogle kan lide hård sex, og for andre er det langt over, hvad de finder rart. Nogle kan lide at joke på en ironisk måde, som kan være sjovt indtil deres grænse er nået. Så: dine grænser er ikke klart afmærkede over for din omverden, men det er din opgave at sætte dine grænser over for omverdenen, så omverdenen kender lige præcis dine grænser ift. en given situation.

Når vi skal sætte vores grænser, er der overordnet set tre måder at gøre det på:

Der er den aggressive måde, den passive måde og den assertive måde at sætte grænser på.

Den aggressive måde foregår ved, at du:

• Truer
• Er voldelig
• Undertrykker
• Nedgør
• Ydmyger
• Er sarkastisk
• Råber
• Er voldsom
• Kaster med ting
• Smækker med døren
• Skælder ud
• Dikterer
• Styrer skarpt

På den måde kan du få den anden til at opfylde dine behov ved at bruge den andens frygt som middel til at de underkaster dig din vilje og dine ordrer. Du får ikke respekt ud af det som regel, men de vil frygte dig, fordi du bliver et farligt utilregneligt overmægtigt dyr. Du bruger måske din fysik – som dyrene gør ved at puste dig op, tale højt eller hvæse.

Den passive kommunikationsstil handler derimod om, at du benytter dig af den andens evne til at føle skyld, skam og at få dårlig samvittighed ved at du:

• Spiller ”offer”
• Spiller ”martyr”
• Græder ”krokodilletårer”
• Bærer nag og giver slet skjult udtryk for det

Denne strategi er kendetegnet ved, at du egentlig formelt set underkaster dig den anden i relationen og giver udtryk for, at du lider samtidig, fordi han eller hun egentlig har krænket dig. Du bliver offeret i relationen, og du forventer da, at den anden skal ”gøre det godt igen” ved at opfylde et behov, du har.

Det gælder både ved den aggressive og passive strategi, at du da ikke tager ansvar for dit eget følelsesliv og for dine egne behov.

Den måde du så tager ansvar for dit eget følelsesliv, dine egne grænser og dine behov og ønsker på, er ved at træne den assertive kommunikationsstil. Når du er assertiv er du selvhævdende på en sund måde, men har samtidig respekt for den anden parts rettigheder og klart udtrykte grænser.

Den assertive er:

• Direkte, ærlig men respektfuld
• Klar
• Nysgerrig på egne og andres behov
• Spørgende
• Lyttende
• Tager ansvar for eget følelsesliv
• Kender og handler på egne behov
• Lærer måder at opfylde egne behov på
• Er spontan – hvis et behov opstår, kan det jo være, at hun har svært ved at behovsudsætte
• Selvironisk (den assertive tager i modsætning til den aggressive og passive sjældent sig selv for højtideligt)

Her er en måde at lære at sætte dine grænser på:

Det kaldes assertionsTRÆNING, fordi det er en træningsform. Du kan træne at sætte grænser på en assertiv måde – ligesom når du træner din bagdel i fitnesscentret. Simpelthen ved at være nysgerrig på, hvornår dine grænser overskrides – og så ved at få det meldt ud til den, der har grænseoverskredet dig – på en direkte, ærlig men respektfuld måde: ”Jeg brød mig ikke om, da du sagde det og det – det gjorde mig ked af det. Sådan vil jeg ikke have, du taler til mig igen.”. Hvis personen igen overskrider din grænse, så kan du vælge at konstatere, at nu gider du ikke bruge mere tid på vedkommende eller vælge at gentage sætningen ovenover, men nu med lidt mere tyngde på ordene, så du sikrer dig, at han har forstået budskabet. Du kan blive ved med at gentage dig (som en papegøje) og derfra er det DIT ansvar at fjerne dig fra en position, hvor han kan få lov til at grænseoverskride dig igen. Dvs. at forlade samtalen, lukke døren, bede ham gå, gå til chefen og fortælle, hvad du har oplevet, så du overlader konflikten til en anden eller at undgå ham. Det skal nævnes, at hvis du bliver fysisk grænseoverskredet, så behøver du ikke gentage dig selv flere gange. Så skal han stoppe med det samme. Husk: Du er aldrig nogensinde i det her liv tvangsindlagt til at være i en relation til én, der grænseoverskrider dig. Flyt dig.

// Miss Grey Psykologen – Lone Lytken

Terapifyn.dk ved Vibeke og Lone i Odense og Svendborg