Missgrey-indgår-samarbejde-med-et-par-seje-eksperter

udgivet:

Miss Grey indgår samarbejde med et par seje eksperter!

Kære Læser!

Hvis du læser med fast, kender du sikkert Miss Grey pigerne ret godt efterhånden. Du har tidligere læst om Miss Felicity og livet med Mr. Boyfriend, Miss Vanilla og Mr. Teddy, Miss Quinn og den dominerende Mr. Grey og singlen Miss Lara, som for tiden dater Mr. Perfect. Jeg håber, at du som læser allerede nu identificerer dig med en af pigerne, eller i det mindste kan se dig selv i nogle af de situationer, som pigerne ofte står i. Det har hele tiden været meningen med Miss Grey. Du skal kunne spejle dig i de 4 piger og i det at leve livet som ung kvinde med op og nedture – om det så handler om sex eller følelser.

Nogle gange lyttes der bare lidt mere til et par eksperter

Trods de gode råd, som pigerne ofte kommer med her på bloggen, skal der indimellem nogle eksperter til, som virkelig kan sætte tingene i perspektiv, og som kan komme med en mere faglig vurdering af, hvorfor du har det som du har det eller hvad du skal gøre af dine pludselige fantasier og indskydelser. Derfor har jeg hos Miss Grey inviteret et par seje eksperter med indenfor i Miss Grey universet, da jeg er sikker på, at det kan give dig svar på nogle problematikker, som du sikkert ikke er ene om. Men hvem er eksperterne og hvad skal de rådgive dig om?

Byd velkommen til TerapiFyn: Lone Lytken og Vibeke Lemvig Nielsen

For nogle måneder siden, mødte jeg Lone Lytken til et netværksmøde for iværksættere. Det blev mig ret hurtigt klart, at vi var meget få kvinder til eventet (der er ofte flest mænd til disse events) og heldig som jeg var, endte jeg med at sidde ved siden af Lone. Hurtigt fik jeg historien om hende og hendes baggrund og fandt ud af, at hun, sammen med Vibeke Lemvig Nielsen, virkelig har et drive og en lyst til at gøre en forskel. Vi var hurtigt enige om, at vi skulle lave noget sammen. Derfor har jeg nu indgået et samarbejde med de to stærke, og seje, kvinder, som over den næste tid, skriver artikler med gode råd og vejledning, som du kan bruge i dit eget liv. Men lad os lige starte med en præsentation af de to eksperter!

Lone Lytken: “Miss Grey Psykologen”

Lone Lytken er Aut. psykolog og har flere års erfaring indenfor både den offentlige og private sektor, hvor hun har arbejdet med individuel terapi og derudover lavet psykologiske undersøgelser. Udover at være uddannet psykolog fra Århus Universitet, har hun efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, personlighed og neuropsykologi (sidste er uddannelse i hjernestudier). Al den viden og alle de redskaber, Lone har samlet sammen under sit virke som psykolog hidtil, har hun lovet, at dele generøst ud af, til os. Inden Lone begyndte egen praksis, i samarbejde med Vibeke Lemvig Nielsen, arbejdede hun i forskellige ansættelser med alt fra individuel terapi (behandling af stress, angst, depression, selvværdsproblematikker, misbrug og personlighedsforstyrrelser)  til undervisning i psykologiske problematikker. Igennem mit møde med Lone, har vi haft mange snakke om, at det er super spændende at kunne bidrage til at især yngre kvinder kan opnå et større selvværd og hvile mere i sig selv – om det så handler om, at du skal hvile mere i dig selv under sex eller når du kigger dig selv i spejlet. Jeg kan virkelig mærke, at Lone brænder for at give ud af sin viden og brænder for at hjælpe andre. Tidligere har en af hendes klienter sagt: “Det har virkelig hjulpet mig meget at gå ved Lone. Jeg her haft hendes gode redskaber i baghovedet i svære situationer. Nu føler jeg, at jeg kan bruge dem selv. Jeg har nu mere overskud og glæde i min hverdag” (Sygeplejerske efter stressbehandling).

Vibeke Lemvig Nielsen: “Miss Grey Sexologen”

Den anden ekspert, som er med i dette samarbejde, er Vibeke Lemvig Nielsen. Sammen med Lone, driver de begge TerapiFyn, som ligger (næsten) lige i hjertet af Odense C. Find mere information om TerapiFyn nederst i indlægget. Vibeke er certificeret kognitiv parterapeut, sexolog, stresscoach og mindfulnessinstruktør. Vibeke er uddannet hos Joan Ørting ApS, og hendes specialer er parterapi, stressbehandling og personlig udvikling. Men derudover er listen af kompetencer utrolig lang: Alt fra socialt fagligt arbejde, stresscoaching, gruppeterapi, konsulentarbejde (hos Joan Ørting) og mentoropgaver. Jeg tør godt sige, at Vibeke er en kvinde, som sætter gang i tingene. Og det ved jeg, fordi jeg også har haft fornøjelsen af også at møde Vibeke. Og Vibeke har fuldstændig samme gode energi som Lone. Sikket et teamwork, de to kvinder har gang i (!!). Et af Vibekes mål med samarbejdet er at få brudt med en række tabuer, som unge kvinder oplever i deres sexliv. Det har vi haft mange snakke omkring: Unge kvinder skal lære, at det er okay at være uperfekt og at en orgasme ikke bare kommer, fordi du gør ligesom pornostjernerne i forskellige pornofilm. Derudover er én ting sikkert. Vibeke har stor succes med at hjælpe især par med sexlivet og kærligheden: “Vibeke har hjulpet os ed at få gnisten tilbage og med at få sexlivet til at være spændende igen. Vi har lært at tale om sex – også ned i detaljer – nemlig. Vi kender i dag vores seksualitet. Vi er i det hele taget blevet bedre til at kommunikere.” (Line og Thomas, par på 5. år)

Hvad og hvornår kan du forvente noget af “Miss Grey Psykologen” og “Miss Grey Sexologen”?

I April, Maj og Juni, vil du kunne opleve, at der med 14 dages mellemrum, kommer artikler fra de to eksperter. Jeg kommer til at udgive de forskellige artikler med overskrifterne: “Miss Grey Psykologen” og “Miss Grey Sexologen”. På den måde, kan du kende de forskellige artikler fra hinanden. Lone kommer til at skrive om kropsidealerne under sex, hvordan lærer du at sætte grænser og hvorfor bliver nogle kvinder oftere forladt fremfor andre? Vibeke kommer til at skrive om, hvad der gør, at kvinder gerne vil domineres, hvorfor nogle kvinder har behov for flere sexpartnere og hvordan du bibeholder sexlysten igennem et længerevarende forhold, hvor hverdagen ofte sniger sig ind.

GLÆD DIG til dette samarbejde. Jeg glæder mig helt vildt!

KH Miss Grey Redaktøren

Terapifyn.dk ved Vibeke og Lone i Odense og Svendborg

Du er altid velkommen til at kontakte Terapifyn.dk, som har til huse i Svendborg og i Odense.

Du kan få tider til samtaler ved Vibeke eller Lone i deres terapilokaler.

Begge kan hjælpe dig af med:

  • Selvværdsproblemer
  • Konflikter ift andre mennesker
  • Nedtrykthed
  • Usikkerhed
  • Depression
  • Stress
  • Angst

Vibeke kan især også hjælpe:

  • Jer som par, hvis I oplever problemer og I ønsker at få hjælp til at komme videre med det
  • Dig med din seksualitet eller evt. fysiske eller følelsesmæssige problemer under sex
  • Dig i dine relationer til andre mennesker – om det er din kæreste eller andre i dit liv

Du kan kontakte TerapiFyn her: www.terapifyn.dk

Klinik: 71237071
Vibeke tlf: 71237071
Lone tlf: 22677748
terapifyn@terapifyn.dk

Find også TerapiFyn på Facebook, hvor du får små hverdagsglimt og tricks fra de to eksperter. Find det lige her.

Se Også