Hej læsere!

Jeg har været meget stille på det seneste, I know – jeg er lige midt i min eksamenstid, men heldigvis, kan jeg (endelig) se lyset for enden af tunnelen. Og forhåbentlig får jeg masser af tid til at skrive indlæg til Missgrey.dk i sommerferien. Det er dog ikke kun eksamen, jeg har brugt alt min tid på. Der er kommet en fyr ind i billedet, og han er noget så frustrerende. Vi kan kalde ham J.

Den nye fyr – “Mr. J”

En af mine venner kendte J fra arbejdet, og besluttede sig for at vi skulle have hinandens numre. Jeg kendte altså ikke J da vi begyndte at skrive sammen, men jeg synes, han var noget så attraktiv. Og han lød ret spændende, ud fra hvad min ven havde fortalt mig. Vi aftalte så at ses efter tre dages skriveri. Jeg kom hjem til ham kl 19, hvor han allerede havde åbnet en flaske vin, og var i gang med at lave mad.

Han så ud lige som på billederne…

Slank men med trænede arme, flot smil og meget velklædt (jeg elsker når fyre går op i at se velklædte ud). Vi spiste god hjemmelavet mad, drak en masse god vin, snakkede, hørte musik og havde egentlig bare en perfekt aften. Dagen efter vores date skrev han endda og takkede for en skøn aften. Der gik dog næsten tre uger før vi sås igen, uden jeg helt ved hvorfor. Pludselig var han bare meget svær at komme i kontakt med, og selv når vi skrev sammen, nævnte han intet om en ny date, selvom jeg både spurgte og hentydede flere gange.

En aften ringede jeg så i fuldskab, og han tog faktisk telefonen.

Han undskyldte sig med at han havde været i udlandet og havde haft meget travlt osv., hvilket jeg så godtog. Den aften sås vi så, og igen havde vi det super hyggeligt, han lavede drinks, vi snakkede (og knaldede). Næste formiddag smuttede jeg så hjem, og igen har vi haft kontakt siden, men ikke så meget, og selvom vi skulle have været på date i sidste uge, blev det ikke rigtig til noget – meget frustrerende!

Jeg ved godt jeg kun har mødt manden to gange, men han har godt nok formået at charme sig ind på mig alligevel. Og uheld i kærlighed er jeg efterhånden vant til. Jeg krydser fingre for, at jeg får set the “mysterious man” igen, og forhåbentlig snart!

Og nu til det bedste: sex.

Det var egentlig ikke fordi han fik mig til den syvende himmel, men det var ganske godt. Han er meget bestemt, og frisk nok til at give nogle klap i røven. Desværre vil han gerne have analsex, hvilket han da også fik hentydet rigeligt til, mens vi var sammen. Jeg sagde endda, at jeg godt ville give det en chance næste gang vi sås, så nu må vi se om han husker det….

Og noget andet spændende: jeg har fået en missgrey-mail (den får I senere). Jeg syntes det kunne være sjovt at svare på spørgsmål fra jer læsere, hvis I har brug for nogle råd omkring sex, dating eller andet. Og så ville jeg besvare spørgsmålene i et indlæg. Som I nok kan fornemme, så er jeg jo lidt af et kærlighedsgeni, for ikke at sige guru…

Jeg håber ihvertfald at høre fra nogen af jer.

Kh Miss Fox <3

2 KOMMENTARER

  1. Hej Maria. Jeg håber også jeg finder hoved og hale i hvad han vil. Og tak, fedt du synes det er en god ide med mailen! <3

EFTERLAD ET SVAR