Missgrey Miss Lara

udgivet:

Min hede sommer-romance

Faktisk har jeg ikke rigtigt oplevet så mange af de hede sommer-romancer gennem tiden, hverken herhjemme i Danmark eller udenlands. Der er dog et enkelt gang, som står mig meget klart. Denne historie udspiller sig i en lille by ved navn Brugge, som ligger i Belgien. Og er en historie om, hvordan jeg lod mig charmere af nogle meget eksotiske mørke brune øjne.

Starten på min hede sommer-romance

Jeg var for et par år siden på klassetur i gymnasiet til Belgien. Det var sommer og vi skulle selvfølgelig slæbes rundt fra den ene by til den anden og gå 20 km. dagligt, som man altid bliver tvunget til på klasseture. Efter et par dages gennemrejse til forskellige byer rundt omkring i Belgien, landede vi i en lille smuk by ved navn Brugge, hvor vi skulle overnatte for en enkelt nat. Heldigvis var det ikke en af de klasseture, hvor vi ikke måtte drikke os stive, så som du nok kan gætte, gik turen i byen og ud for at gøre Brugges små gader usikre.

I løbet af aftenen landede vi på en halv-stor bar, som jeg desværre ikke husker navnet på, men hyggelig var den, øllet var billigt – så det kunne selvfølgelig ikke blive meget bedre end dette.

Mr. Latino sender vibes mod mig

Hele klassen inklusiv mig selv, sad og hyggede os, drak øl og spillede pool. Som jeg sad der, og havde kværnet de første par kolde fadøl, kunne jeg pludselig mærke et par øjne, som stirrede på mig og jeg lod blikket falde mod baren. Der stod han – Mr. Latino. Han stirrede på mig med sine store mørkebrune øjne og med dette enkelte blik, var jeg solgt til stanglakrids. Jeg anede intet om denne mand, hvilket fik ham til at virke ekstrem mystisk, som han bare stod der og lod sine øjne kigge dybt ind i mine. Efter ganske kort tid kom han med bedste bartendercharme over med en lækker drink til mig, som jeg straks tog imod, hvorefter han forsvandt op bag barens mure igen, hvor han fortsatte sine stirrende blikke mod mig.

Der var et eller andet ved ham, som jeg ikke helt kan beskrive, og derfor blev jeg nødt til at vide mere. Jeg begav mig derfor målrettet op i baren, satte mig viljefast på en stol og sagde på godt gammelt dansk: ”Hej”, hvilket jeg godt nok ikke fik særlig meget ud af, da Mr. Latino talte fransk. Men ja ja, lad nu det ligge. Snakken gik mellem Mr. Latino og jeg på vores gebrokne engelsk og jeg fandt stille og roligt lidt mere ud af hvem han var.

Mr. Latino var nemlig en rigtig Dario.

Han vidste lige hvad han skulle sige og hvordan han skulle få charmeret damerne, så det faldt til hans fordel, hvilket selvfølgelig havde lykkedes ham meget godt, da jeg selv var faldet i med begge ben. Som aftenen gik, blev stemningen mellem Mr. Latino og jeg mere og mere intens. Vi så dybt i hinandens øjne, søde komplimenter hang omkring os i luften og små kærlige berøringer fandt oftere og oftere sted tværs over barens brunede træflader.

Mr. Latino fik endelig en pause fra baren af, og jeg vidste, at nu skulle der ske noget. Mr. Latino tog min hånd og førte mig ind i barens mørke baglokale. Han tog et fast greb om mig og kastede mig op mod vægen. Jeg overgav mig med det samme og lod mig rive med af den eksotiske Dario. Vi overfaldt nærmest hinanden, som om at det var noget vi havde hungret efter i en evighed. Jeg kunne mærke, hvordan hans hænder bevægede sig rundt på hele min krop. Hans kys var helt fantastiske og små bid i både læber og ører fik det til at kilde gennem hele min krop. Jeg var helt betaget af ham og havde aldrig lyst til at netop dette øjeblik med ham skulle have en ende. Men natten var ung og efter kort tid skulle Mr. Latino tilbage bag baren og jeg videre i byen med mine klassekammerater. Mr. latino og jeg udvekslede både mobilnumre og Facebook, hvorefter jeg beruset forsvandt videre ud i natten.

Efter et par dage var jeg tilbage i Danmark igen og hverdagen startede på ny. Trods dette kunne jeg ikke slippe tanken om Mr. Latino og valgte derfor at tage kontakt til ham over Facebook. Vi skrev og snakkede sammen i flere måneder og havde faktisk planlagt at jeg skulle ned til Brugge og se ham igen. Desværre døde kontakten mellem os lige så stille som tiden gik, og til sidst var der intet mellem os. Men sådan er det jo med sommer-romancer. De varer ikke for evigt.

KH Lara. Husk, at skrive ind, hvis du har spørgsmål eller bare en god historie: ml@missgrey.dk

Se Også