Kære Læsere!
Velkommen til endnu en temasøndag her hos Miss Grey. Denne søndag snakker vi om vores første knald; dengang vi fik sprunget hinden, blev penetreret af en nyerhvervet diller, ja, altså første gang vi poppede den med en fyr.
Jeg var 16 år, hormonfyldt og totalt klar på at få udlevet mine fantasier. Trods jeg dengang havde et godt øje til Mr. Teddy, havde han sin daværende kæreste, og jeg måtte derfor udvælge mig en anden kandidat. Valget faldt på min daværende beundrer, og jeg troede jeg var så meget i kontrol over mig selv og mine følelser at jeg random kunne poppe den med en fyr.
Han kunne ikke blive stiv…
Jeg fik hurtigt en aftale op at stå med denne beundrer og glad pakkede jeg mine ting for at hoppe på et tog hjem til ham. Da jeg ankom mærkede jeg, hvordan jeg alligevel ikke var i stand til at holde mine følelser ude af det. Så snart vi var hjemme oplevede jeg mit første kys. Nervøsiteten rumlede på sig, men jeg overvandt den og lod ham kravle op på mig. Jeg havde ingen romantiske forestillinger om min første gang. Jeg værnede om min mødom, men jeg var også klar til at komme af med den og starte et helt nyt kapitel. Han var sød, og hans hænder var rare. Jeg blev så nervøs at jeg ikke engang kunne kigge på hans diller. Jeg følte det, som om den nærmest var en hellig ting jeg ikke turde nærme mig. Således forsøgte han at stikke den op i mig uden held. En god blanding af præstationsangst og følelser gjorde, at han simpelthen ikke kunne blive stiv, og jeg lå bare der som en nervøs dukke og ventede på at han gjorde et eller andet. Trods ihærdige forsøg var det umuligt for ham at blive stiv. Herefter udsatte vi projekt “poppe min mødom” til næste dag.
Næste morgen gjorde vi endnu et forsøg. Her nåede han via en masse pillen og skubberi knap en centimeter op i mig før jeg måtte skubbe mig af ham og græde af smerte. Det gjorde virkelig ondt. Trods endnu et flop overvandt jeg mig selv og kasted et blik på hans diller. Mildest talt blev jeg skubbet ned af sengen af bare overraskelse over dens størrelse. Som den nyerhvervede peniskigger jeg var, fandt jeg den utrolig grim, utrolig lang og smal. Næsten opgivende gav vi os til at se film. Senere den aften forsøgte vi således igen. Efter en god opvarmning vrikkede han den igen en smule ind, og i det øjeblik vælter hans mor ind af døren. Mission mødoms popning gik igen i vasken. Flovhed strømmede igennem mig resten af den dag.
Dag nummer tre besluttede vi os at nu skulle det altså være. Beslutsomt satte jeg mig ovenpå ham og fik most den op i mig. Det gjorde sygt ondt, men det er på samme måde, som med et plaster, der bare skal hives af. Herefter havde vi normal sex, trods jeg virkelig blev forskrækket da han kom.
Resultatet af min første gang var tilfredshed blandet med situationen om at skulle medbringe en pude med i skole næste dag grundet ømhed. Trods et noget forhindret forløb fandt jeg min første gang super tryg og jeg endte jo også ud i at blive kærester med fyren…
Håber I alle har en dejlig søndag derude! HUSK I altid kan skrive på min mail med spørgsmål: mv@missgrey.dk
Much Love
Miss Vanilla