Missgrey.dk

udgivet:

Må man bolle på første date?

Kære læsere!

Denne søndag tager vi fat i emnet omkring sex på første date, et ret omtalt emne. Jeg har i hvert fald haft mange debatter oppe med mine veninder, om hvornår man kan “tillade sig” at have sex med den mand man dater.

Personligt har jeg altid haft sex med mine (2) partnere før jeg blev kærester med dem. Det ender egenlig ud i et spørgsmål om tryghed for mig. Er jeg tryg og føler jeg mig sikker ved personen (og hvis min liderligheds faktor er i top) er jeg altså ikke længe om at sprede benene. Det fungerer for mig, for det er ikke ofte jeg er tryg ved en mand. Med Mr. Teddy havde jeg ikke sex med ham på første date, men jeg var da pænt tæt på – der blev da hygget en del. Grunden til at vi ikke bollede bundede egentlig ud i tabuet omkring sex på første date, for mig er det indprintet at som kvinde skal man være uopnåelig i hvert fald et stykke tid, da dette skulle øge mandens følelse af jagt. Egentlig havde jeg bare lyst til en god penetrering.

Jeg holdt den i fem dage, så løb jeg nærmest hjem til ham som en hun hund i brunst, for forfanden da hvor var han bare god til at røre ved mig. På dette tidspunkt havde vi været på én date, på trods af at jeg har kendt Mr. Teddy i tre år har vi aldrig rigtig snakket sammen. Så jeg kendte ham ikke specielt godt – men der var ingen tvivl om vores gensidige tiltrækning. Vi bollede i tre måneder før vi blev kærester, men hele vejen følte jeg den tryghed han gav mig og fortrød aldrig at jeg så hurtigt hoppede i kanen med ham.

Mine veninder spurte lystigt om hvornår vi egentlig havde haft sex for første gang – og her endte jeg med at lyve over for nogle af dem. Egentlig fordi jeg et sted følte det ikke var okay at have sex så tidligt som vi havde. Hvorfor det ikke skulle være okay ved jeg ikke, for personligt fortrød jeg ingenting – men jeg følte jeg ville blive dømt hvis jeg berettede om det til mine veninder, så jeg tilføjede en uge eller to til sandheden.

Men ærligt så er det en personlig sag hvornår man har sex med den person man dater, hvis man føler det er rigtigt og den seksuelle kemi er der ser jeg ingen grund til ikke at gøre det. Det kan nogen gange dog øge interessen lidt hos nogle mænd hvis de får lov at vente – så kvinde kend din mand! (så meget man nu kan efter første date..)

Håber i har en dejlig søndag derude!

Much Love

Miss Vanilla

Se Også