Om artikelserien “Kvinder vi elsker og ser op til”
“For ikke længe siden, havde jeg møde med psykolog, Lone Lytken, og sexolog, Vibeke Lemvig Nielsen, og her faldt vi i snak om, hvilke kvinder vi spejler os i anno 2017. Hurtigt kunne vi mærke, at jeg, MG Redaktøren, havde “mine” kvinder, og især Lone, nogle helt andre. Derfor satte vi os for at lave en artikelserie om kvinder, som vi spejler os i idag, som vi ser op til, og som vi kan lære noget af. Som redaktør herinde, kaster jeg mig over den første kvinde. Og dette skulle være ingen ringere end Lena Dunham. God, I love this woman. Gældende for alle artiklerne er, at det er de samme overskrifter, som vi arbejder ud fra.”
Blå bog: Hvem er Lena Dunham
Lena Dunham er en amerikansk kvinde, født i New York, og datter af nogle kreative mennesker. Hendes mor er fotograf og kunstner, Laurie Simmons, og faderen, billedkunstner, Caroll Dunham. Heraf efternavnet. Lena Dunham voksede dog op i Brooklyn, den bydel, hvor den fiktive Miranda flytter til i serien, SATC. Her går hun også på forskellige skoler, og møder Jemima Kirke, som senere medvirker med hende i serien GIRLS. Den serie, som Lena Dunham bliver kendt for. Når det kommer til uddannelse, har Lena Dunham en BA i creative writing fra Oberlin College i Oberlin, Ohio. Lena Dunham har altså ikke lange uddannelser bag sig, men er stadig super god som manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller. Hun spiller hovedrollen i GIRLS, Hannah.
Hvad kæmper hun for?
Lena Dunham er det, du kalder for en moderne feminist. Hun går i front med serien GIRLS, hvor hun giver et virkelighedsnærtbillede af, hvordan livet virkelig er, når du er ung, og hele verden ligger for dine fødder. I serien, finder du altså det modsatte af det perfekte kvindeliv, som du ellers ser i serier som SATC. Du finder derimod forvirrede kvinder, og mænd, deller, ubetalte regninger, identitetskriser og jalousi. Livet, kort fortalt. Derudover har Lena Dunham flere forskellige mærkesager, hun kæmper for. Hun har for eksempel tidligere udtalt, at hun ikke selv kunne finde på at blive gift, før alle homoseksuelle par, også fik lov til det i USA. Under seneste valgkamp lagde Lena Dunham heller ikke skjul på, at hun (som så meget af verden) hader Trump, og støtter Hillary. Hun støttede også Obama, selvsalgt, under hans valgperiode.
Hvad kan vi inspireres af ved hende?
Lena Dunham har vist os, hvad det vil sige at være ganske normal. Hendes mission er, og har været, via GIRLS, at give os indblik i, at det er helt okay at være ganske almindelig. Og det er også det, som vi gerne vil give videre til dig via Missgrey.dk. Det er okay, at være helt almindelig, og være, ligesom du er. Der skal være plads til forskellighed, mærkelighed og personlighed. Og skal der være plads til det, er det vigtigt, fortsat at blive ved med at bryde med tabuer og normer. Alt sammen noget, som vi kan ændre på sammen.
Som et ekstra kirsebær på lagkagen, har hun også udgivet bogen: “Not that Kind of Girl”, som også har dette emne som fokus. Her forklarer hun om alle de fejltagelser, hun ville ønske, at andre ville undgå at komme ud i. Det handler om alt fra overdrevne diæter, drenge, hun ikke skulle have spredt ben for, usikkerhed, identitetskriser (hele 2 af slagsen) og skamfølelser. Lena Dunham prøver altså på at lære os, at livet er fyldt med udsving, og at vi skal beholde et realistisk mind-set. Hvis du vil lære mere af hende, kan du se serien GIRLS på HBO, eller læse hendes bog.