Kære læsere!
Føler du dig nogle gange som den onde skurk, der står med kagerullen klar, når manden træder ind ad døren? Og får du (nogle gange) dårlig samvittighed, når du har råbt og skreget over hans underbukser siden kl 17? Det er der nok en årsag til…
Dagens indlæg er en opfordring til alle emotionelle kvinder derude, til at give deres stakkels mand en pause.
Jeg mener, at det er på tide, at kvinderne pakker deres selvmedlidenhed ned, og stiller den udenfor døren, sammen med en god pose feje tricks – for lad os indse det, det er ofte os kvinder, og vores følelser, der kommer i klemme.
Forskellen på mænd og kvinder er…
Kvindens ualmindeligt gode evne til at “connecte” til deres følelser på et helt nyt niveau – og hun er ikke bange for at fortælle dig om det! Hvis fodboldkampen, eller playstation er vigtigere, så skal du nok komme til at mærke den ufiltrerede vrede.
Men glemmer vi ikke, at vi ikke bare er biologisk forskellige, men formentligt også ser utroligt forskelligt på livet?
Jeg må i hvert fald indrømme, at jeg er træt af at smide Mr. Teddys sure underbukser efter ham, minde ham om at han skal støvsuge, tvinge ham til at hjælpe med aftensmaden…
Suk. Vi kvinder kan sukke i kor om, hvor dovne mænd kan være nogle gange (læs: altid). Men kunne det være, vi skal give vores stakkels mænd en lille pause?
Måske er det bare os hysteriske kvindemennesker, der ønsker at vores “rede” aka vores dejlige hjem, ofte skal være skinnende rent og uden sure sokker? Lad os forresten lige smide en kommentar ind her, for jeg ved, at der findes modsætninger til dette fænomen. Af personlig erfaring ved jeg, at der findes mænd der i dette tilfælde falder ind i kvindens rolle og omvendt – men nu snakker vi bare lidt ud fra flertallet.
Vi bruger for mange feje tricks!
I denne endeløse kamp om at få mænd til pludseligt at indse deres ansvar i forhold til husholdningen, ender vi desperate kvinder ofte i feje tricks. Dem opfanger vi i vores venindekredse, når vi sidder over en kop the og lukker de nyeste frustrationer ud om vores mænd. Ærligt, jeg har aldrig mødt en kvinde, som ikke var irriteret over et eller andet ved hendes mand. Er vi kvinder virkeligt så pessimistiske?
Trick nummer 1
Dette er helt klart den hurtige løsning i visse situationer. Forstår kæresten dig ikke, eller vil han ikke anderkende vigtigheden af argumentet for at hans underbukser SKAL ligge i vasketøjskurven – så kan man altid få lidt gang i tårekanalerne. Tårer kan få de fleste mænd i knæ, og derfor er det nok det mest brugte tricks. Mr. Teddy er efterhånden blevet immun overfor dette, så må man jo prøve næste trick…
Trick nummer 2
Sex. Behøver jeg sige mere? Et blowjob lovet ud som godtgørelse for en fejl du har lavet, eller som opfordring til at gøre noget for dig, slår (næsten) aldrigt fejl. Kunne du godt bruge en aften, hvor du ikke behøver at lave aftensmad? Lov ham at desserten bliver serveret inde under dynen, og du vil formentligt se resultater!
Trick nummer 3
Omvendt psykologi, eller godbidder, som jeg kalder det. Det er en smule svært at beskrive dette trick, men forestil dig, at din mand er en hund. Hunde lærer ved at du roser dem hver gang de gør noget rigtigt, og ignorerer dem, hver gang de gør noget forkert. Forestil dig, at du skal gøre det samme ved din kæreste. Husk og ros ham i store mængder, når han endeligt går ud med skraldet.
Den rigtige løsning
Well… Selvfølgelig går jeg ikke ind for, at man som kvinde skal bruge nogle af disse tricks. Personligt synes jeg det udstiller kvinden som værende noget helt andet end hvad hun sikkert ønsker at være – jeg kalder det “at gå i børnehave-mode”. Men en gang imellem, når vi ikke kan se den konstruktive løsning indenfor rækkevidde, så er det altså de feje tricks, vi ender med at bruge.
For os kvinder kan det nogle gange være svært at forstå, hvorfor de ikke bare gør det de skal gøre? Hvorfor trække tiden ud, eller undvige i håb om, at du gør det? Jeg tror vi slet og ret må indse, at mænd er så utroligt forskellige fra os, og at den rigtige løsning må bunde ud i kommunikation.
Vi skal snakke noget mere med vores partnere og forventningsafstemme mere. Der findes ingen perfekt opskrift på, hvordan I undgår disse komplikationer i jeres parforhold – for alle forhold er forskellige. Derfor må I sætte jer ned og snakke sammen – og sammen finde en løsning.
Og så skal vi give vores mænd en lille pause – det er ikke ALTID deres skyld.
Håber I alle har en dejlig dag derude! Husk I kan skrive ind med spørgsmål på mv@missgrey.dk eller smid en kommentar nedenunder.
Much Love
Miss Vanilla