Efter-sex

udgivet:

Kunsten at have efter-sex?

Kære Læsere!

Vi snakker altid så meget om forspillet, og især om selve den hellige akt. Men hvad jeg nogle gange spekulere på, er om vi husker at have efter-sex? Er det ikke en ligeså vigtig del, som selve hanky-panky og forspillet?

Vi glemmer noget!

Selv så går det nogle gange op for mig, at vi er ret dårlige til forspillet, Mr. Teddy og jeg. Vi kan hurtigt flå tøjet af hinanden og hygge på bedste vis. Men ligeså hurtige vi er til at smide tøjet, kan vi være til at tage det på igen bagefter.

Vi “glemmer” nogle gange bare at ligge og nyde hinanden bagefter, at mærke hinanden og putte med hinanden – og det kan være noget, jeg virkelig savner i mit sexliv.

Ligeså dejligt det kan være med en hurtig omgang på køkkenbordet, kan det være at bruge tid på hinanden og udforske hinanden. Jeg savner nogle gange at bruge energi på vores sex og lægge tid i det.

Men det skulle slet ikke handle om det! Tilbage til kunsten at have efter-sex.

Hvorfor skal vi egentligt have efter-sex?

Hvis du er lidt i tvivl om, hvad jeg mener, når jeg siger efter-sex, så er det en betegnelse for det vi laver efter sex (ja, den kunne du nok ikke regne ud). Nærmere beskrevet som at vi ofte ligger lidt sammen med personen vi har haft sex med, nusser og kysser lidt. Og jeg ved egentligt ikke hvorfor vi har brug for en betegnelse for det, eller hvorfor det er en ting, vi skal gøre efter sex.

Men for mig, så synes jeg at jeg ender tilbage med en ret skidt følelse nogle gange efter sex, hvis vi ikke har efter-sex. Det er som om de minutter efter sex vi ligger sammen og hygger, giver mig en følelse af tryghed og nærvær. Det giver mig en følelse af hengivenhed, og at det vi lige har lavet ikke er meningsløst.

Ikke fordi at jeg har den holdning, at vi altid skal have efter-sex. For det kan også nogle gange være rart at smide forspillet og tage en hurtig omgang for derefter at tage bukserne på og fortsætte med aftensmaden.

Men jeg synes dog helt klart at det at have efter-sex er noget vi bør gøre mere ud af i vores forhold. Måske er det også bare forskelligt fra forhold til forhold, hvor meget vi har efter-sex. Vel ligesom hvor meget sex vi har. Går du og din kæreste op i at have efter-sex? Så smid gerne en kommentar nedenunder eller send en mail på: mv@missgrey.dk

Much Love

Miss Vanilla

efter-sex

Se Også