Nøgenhed er fantastisk

udgivet:

Komplet nøgenhed

Jeg er altid så uheldig, når det kommer til væddemål. Og altid dum nok til at sætte en eller anden form for nøgenhed på højkant fordi jeg er stiv. Og tror at jeg kan det hele. Sjovt nok, så ender jeg altid med at tabe. Hvilket desværre har resulteret i ting som nøgenløb, nøgenbadning osv.

Faktisk har jeg egentligt aldrig været særlig god til det der med nøgenhed. I hvert fald Ikke i ædru tilstand. Ikke fordi jeg synes at nøgenhed er ulækkert, eller er flov over min krop eller for at vise mig nøgen. Mere fordi jeg mener at nøgenhed kan være en meget intim, og smuk ting to mennesker imellem.

Derpå ikke at sige, at jeg har noget imod at andre er nøgne omkring mig. Min søde kæreste Mr. Perfekt er røvligeglad. Og er nøgen, når det passer ham. Og det synes jeg bare er alt for fedt. Og super hyggeligt.

Hvis det stod til mig, gik han nøgen rundt hele tiden. Men så heldig er jeg desværre ikke: “Han er så pisse lækker,” nå nok om det.

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg selv kunne være lidt mere frisindet omkring det. Det er bare ikke mig at vade nøgen rundt derhjemme. Jeg hører om mange, der finder det utroligt afslappende. Og mange par, der faktisk har en fast nøgendag om måneden. Jeg er sikker på, at min kæreste ville elske det, men det er ikke rigtigt mig desværre.

Jeg elsker at være nøgen i intime, intense og kærlige øjeblikke sammen med min kæreste. Og jeg tror det er rigtig VIGTIGT at kunne mærke hinanden helt tæt på i et parforhold. Så selvfølgelig bliver der ikke sparet på nøgenheden lige på det punkt. Og det skal der bestemt heller ikke. Men derudover bliver der ikke lukket op for godteposen.

Du skal være lige så nøgen, som du lyster

Der er ingen skam i at være nøgen. Og at vise din krop frem fuldstændig, som Vor Herre har skabt dig. Det skal du bare være stolt af. Og gøre så ofte som du lyster. Jeg synes at nøgenhed kan være rigtig god humor, så længe det selvfølgelig ikke er mig, der er det.

Skal da være den første til at sige, at jeg helt sikkert er den der klapper og råber allerhøjest, hvis det eksempelvis skulle dreje sig om nøgenløb på en festival. På den måde, er jeg ikke akavet omkring nøgenhed. Jeg har bare ikke den der lige hopper ind og løber med.

Jeg elsker nøgenhed. Nøgenhed er fuldstændig fantastisk.

Smid gerne en kommentar lige under her, eller kontakt mig på: ml@missgrey.dk hvis du enten har spørgsmål eller bare en rigtig god historie du kunne tænke dig at dele. De kærligste hilsner fra Miss Lara <3

Se Også