Missgrey Miss Lara

udgivet:

Karriere og kærlighed i et dobbeltforhold

Kære Læsere!

Som person er jeg meget målrettet i forhold til min karriere. Jeg har altid gået efter at få opfyldt alle mine drømme og bestemt også arbejdsmæssigt. Jeg går derfor aldrig ind i noget medmindre at det er noget, som jeg virkelig brænder for, og som jeg ved at jeg kan udføre 100%. Jeg har altid arbejdet rigtig meget, også meget mere end mange af mine venner eller veninder eksempelvis har, og det har jeg faktisk haft det rigtig godt med. De penge, som er kommet ud af det, har selvfølgelig været kærkomne, men tro mig, det er ikke min eneste motivation. For mig handler mine jobs mere om, at jeg har fået muligheden for at udvikle mig personligt og få nogle kompetencer, som muliggør noget, jeg gerne vil.

Karriere og kærlighed: Det sunde og usunde forhold

Mange af de mennesker, som lever omkring mig har tit bedt mig om at tage den lidt med ro. De har tit spurgt mig, hvordan så meget arbejde kan hænge sammen med mit kærlighedsliv. Jeg svarer dog altid, at jeg egentligt ikke har tid til kærligheden, men at jeg TAGER mig tiden til det. Heldigvis har jeg været så priviligeret, at mine kærester altid har accepteret det fuldt ud, når jeg arbejder, og har på ingen måde bedt mig gøre andet end det som jeg brænder for. Jeg har ALDRIG stoppet mine kærester i at gøre det, som de drømmer om. Jeg har tværtimod altid støttet op omkring det de gerne ville uden at stille spørgsmålstegn ved det. Derfor føler jeg også, at jeg i et forhold skal have nøjagtig den samme mulighed.
Når alt kommer til alt, er der selvfølgelig også en bagside af medaljen. Jeg bruger nogle gange arbejdet som en bevidst tidsrøver. Og nej, det er jeg selvfølgelig ikke stolt over. Men har jeg for eksempel været igennem et slemt break-up, så kan jeg godt finde på at arbejde ekstra meget. Bare for at få tiden udfyldt, så jeg ikke skal forholde mig alt for meget til de kedelige, og hårde følelser, som følger efter et brud med en kæreste. Hvorfor jeg gør det, ved jeg ikke, men sådan har det altid været. Så på den måde, kører jeg virkelig mig selv hårdt, selvom jeg kan have det forfærdeligt indeni. Det er selvfølgelig ikke en sund metode, men for mig virker den, og så ved jeg også godt, at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at forholde mig til følelserne.
Så ja, jeg har et lidt dobbeltsidet forhold til karriere og kærlighed, som er søndagens tema her hos Miss Grey. Jeg håber dog, at jeg en dag får mere balance i tingene. Og det er jeg sikker på, nok skal komme!
KH. Miss Lara

Se Også