Du har sikkert prøvet at sidde i sofaen ved siden af din kæreste, med popcorn plantet i skødet, og set en af de her helt typiske pladderromantiske film fra Hollywood. En film med det her helt vidunderlige hankøn af en hovedperson, som får dit hjerte til at smelte fuldstændig sammen. Og får det til at dryppe mellem dine ben, fordi han simpelthen er SÅ perfekt, og så lækker, at det næsten ikke er til at holde ud.
Du sidder der i et par timer og drømmer dig væk i det eventyr, som forgår lige for øjnene af dig. Som trods uendelig modgang og ulykkelig kærlighed, alligevel ALTID ender lykkeligt til sidst. Men hvad sker der så?
Filmen slutter og du ser over på din kæreste, som er faldet savlende om i den anden ende af sofaen halvvejs inde i den film, I skulle have set sammen. Og med rester af salten fra de popcorn, som du alligevel ikke fik nogen af, hængene på hans fingerspidser. Og du tænker:
HVAD I ALVERDEN ER ER DET, DER FOREGÅR?
Hvorfor er han ikke som ham den labre hovedperson, du lige har set på skærmen? Hvor er de muskler, som du altid har drømt om at din kommende mand skulle have? Hvorfor er han ikke mere romantisk? Ville han overhovedet kæmpe for din kærlighed, hvis det endelig kom til stykket? Hvorfor elsker vi ikke mellem stearinlys og rosenblade, frem for de to ryk og en aflevering, du må nøjes med til hverdag?
Ja, jeg kunne blive ved i det uendelige. Hvis du har en kæreste, så ved du helt sikkert, hvad jeg snakker om. Men frygt ej. For kærligheden er heldigvis overhovedet ikke, som du ser på film. Og bør heller ikke være det.
Da jeg var yngre, herskede der overhovedet ingen tvivl om, hvordan min eneste ene skulle se ud. Og hvilke kvaliteter han skulle indeholde. For at gøre en lang historie kort, så skulle han selvfølgelig være fuldstændig, som du ser på film. HELT PERFEKT.
Som du nok kan regne ud, så blev virkeligheden en helt anden end den, jeg først havde forestillet mig. Og det forventede glansbillede er langt om længe bristet. Hvilket jeg har det rigtig godt med.
Kærlighed er ikke perfektion
Bølgerne skal gå højt en gang imellem. Og det hele skal have lov til at være noget rigtig lort. Det er der, I lærer hinanden at kende. Der hvor I lærer at gå på kompromis. Der hvor I lærer at samarbejde. Og der hvor I lærer at sætte pris på, når tingene går rigtig godt for jer.
Måske synes du at han er vildt ucharmerende og rigtig mandeklam nogle gange. Men har du overvejet, hvor ækle vi kvinder også kan være? Hvis du lader ham være sig selv, og have sine særheder, så er jeg helt sikker på, at han også accepterer dine.
Det kan være utroligt intenst og romantisk at elske frem for bare altid at knalde hårdt. Det er jeg helt enig i. Men hvis jeg skulle elske med min partner hver dag, som de gør på film, ville jeg blive sindssyg. Hverdagen kan være travl, og derfor er det sgu meget lækkert med en af de hurtige omgange i ny og næ. I hvert fald for mit vedkommende.
Måske er din nuværende partner overhovedet ikke, som du havde forestillet dig, at han skulle være. Det er min i hvert fald ikke. Men så er han ALT det andet fantastiske, som jeg aldrig nogensinde var klar over, at jeg havde behov for. Men som jeg den dag i dag ALDRIG ville kunne leve uden. Så som at blive verdens bedste far til de børn vi engang skal have.
Jeg vil da gerne indrømme, at jeg stadig oftest drømmer mig væk til en hovedperson i en romantisk film. Det tror jeg de fleste piger gør. Hvilket der også skal være plads til. Og ja, jeg ser nogle gange på min kæreste, og tænker “what the fuck”. Det vigtigste er, at vi husker på, hvad der i virkeligheden betyder noget. Og at vi også lærer at elske det u-perfekte lige så højt som det perfekte.
Skriv gerne en kommentar eller kontakt mig på: ml@missgrey.dk
De kærligste hilsner fra Miss Lara <3
