Missgrey Pigerne - størrelsen eller gørelsen

udgivet:

… Jeg sked ham nærmest i hovedet!

Kæreste læsere!

For det meste virker mine indlæg seriøse og motiverede på at lukke jer læsere ind i min verden. Men dette er jeg blevet enig med mig selv om, at der skal ændres på!

Selvfølgelig skal der en dosis seriøsitet til engang imellem, men come on? Det skal jo også være sjovt at læse mine indlæg. Jeg er jo ikke bare et seriøst menneske konstant. Jeg er  uperfekt, pinlig og træder nogle gang de forkerte steder. Jeg er, bag Miss Quinn, nemlig bare en ganske almindelig person.

…Jeg sked ham nærmest i hovedet!

På mange måder havde Mr. Grey og jeg en rigtig lækker date. Han havde kl. 18:00 hentet mig hjemme i min lejlighed, taget mig med i biografen, og vi var nu endt hjemme hos mig igen.
Mr. Grey havde allerede oplevet mig på mange pinlige måder. Pigen der snublede over tingene. Pigen der slog sig og gik ind i døre. Pigen der spildte drikkevarer ud over den nykøbte kjole. Pigen der var mig. På trods af alle de pinlige ting, var Mr. Grey stadig endt hjemme hos mig!

Vi havde lagt os i sengen efter et godt knald, og havde vendt tv’et over mod sengen. Vi lå nu sammen, men havde det for varmt til at ligge og putte. Jeg havde lagt hovedet ned i fodenden og  Mr. Grey havde placeret hovedet på min ene balle.

New Girl kørte i tv’et, og vi fulgte egentlig ikke helt med. Jeg kunne mærke sommerfugle i maven. Var det begejstring af dette lækre øjeblik med den helt rette? Sommerfuglene blev værre. De fik nærmest min mave til at rumle. Jeg blev helt varmt – ja faktisk helt svedig. FUCK…. En prut – en kæmpestor prut var på vej ud! Det var hverken sommerfugle eller begejstring. DET VAR DÅRLIG MAVE!

Jeg prøvede at holde den inde. Der var intet at gøre – nu skulle jeg fandme også nyse! Jeg måtte holde ALT inde, men nyset skulle ud – det kunne der vel ikke ske noget ved? Jeg lod nyset gå, og i samme øjeblik… En kæmpestor prut, også endda lige i hovedet på ham! Jeg sked ham nærmest i hovedet?!

Pinlighed af 1. grad!

Mr. Grey skyndte sig at rejse sig fra sengen. Han var målløs og grinte på samme tid. Kunne det virkelig passe? Havde jeg lige pruttet min store forelskelse, lige i hovedet. Jeg smed hovedet i puden og begyndte at græde. Hvor var det fucking pinligt… Og samtidig virkelig menneskeligt? Det er jo ikke fordi, at piger ikke prutter. Vi plejer bare være lidt mere diskrete!

Fuck altså. Nu brød jeg også sammen foran manden, som måske eller måske ikke, skulle gå hen og blive min kæreste. Fuck, fuck, fuck!

Mr. Grey smed sig ved siden af mig, og spurgte med et fjogede grin; ”Pruttede du mig virkelig lige i hovedet?”
Jeg turde ikke svare, og var i samme øjeblik, sikker på at han lige om lidt ville løbe sin vej. Men nu, 2 år efter, bor manden og jeg i samme hus og deler øjeblikke på godt og ondt. Historien om prutten i ansigtet var bare en start på et crazy eventyr!
 

Xoxo

 Miss Quinn <3

Se Også