Som du husker, har Mr. Perfekt og jeg datet i en periode, og har efterhånden været sammen i snart 10 måneder. Som jeg også har skrevet om på bloggen før, så har jeg haft rigtig svært ved at finde mig selv, efter min x-kæreste Mr. Flop og jeg gik fra hinanden. Derfor opstod spørgsmålet: Er vi efterhånden blevet kærester?

Jeg har ikke helt kunne samle de knuste stykker, som blev spredt ud over det hele dengang. Og jeg har været rigtig meget i tvivl om, hvorvidt at jeg nogensinde skulle kunne rejse mig og rent faktisk blive lykkelig sammen med en ny mand igen. Trods det, at det er lidt over et år siden at Mr. Flop skred, kan jeg den dag i dag stadig ikke snakke eller skrive om ham. Når jeg tænker på vores historie går det hele i stykker indeni mig, så den må du stadig vente lidt med at få.

Det er bare sex

Hvorom alting er, så mødte jeg jo Mr. Perfekt for ca. 10 måneder siden, hvor han var den allerførste, som jeg tog på date med efter jeg var blevet single. I første omgang var det meningen, at jeg udelukkende ville tage på date med Mr. Perfekt for at få sex, hvilket faktisk også var det eneste jeg fik ud af ham i de første måneder. Men som tiden gik, kunne jeg mærke på ham, at han ville mere med mig end bare det. Mr. Perfekt skiftede karakter, og forvandlede sig fra at være hård og overfladisk, til pludselig at blive den her meget kærlige og opmærksomme fyr, som stille begyndte at holde om mig efter sex, sove ved mig om natten og de komplimenter, som før var meget seksuelt ladet, blev pludselig til søde og romantiske ord. Faktisk blev Mr. Perfekt til en mand, som kunne være enhver kvindes drøm, bare ikke min.

Jeg har gennem de sidste ca. 10 måneder intet givet ham tilbage. Ikke fordi at jeg ikke ville, eller fordi han ikke fortjente det, (for det gør han om nogen). Men fordi at jeg har været pissebange for at binde mig, og fordi at jeg ikke kunne bære tanken om at blive fucket op igen.

Kort sagt, så har jeg virkelig passet godt på mig selv. Måske også ALT for godt.

I hate it, but I love you

Alt imens at jeg har gået rundt med hovedet op i røven i 10 måneder, har Mr. Perfekt Kæmpet en kamp for at vi skulle fortsætte sammen. Han har lyttet på mine kærestesorger, trøstet mig, passet på mig og givet mig tryghed, tilført en masse kærlighed, givet mig noget at vende hjem til, og vigtigst af alt, så har han aldrig givet op på mig, ligemeget hvor svær jeg har været at trænge igennem til. Mr. Perfekt har på en eller anden måde formået at overbevise mig om, at kærligheden kan findes igen. Så trods det at hele min krop SKRIGER (!!!) af panik, valgte jeg i søndags at give os en chance, pakke hele min lejlighed ned og flytte hjem til Mr. Perfekt.

Det der med at sætte os i bås og kalde os for kærester, det må jeg indrømme, at jeg stadig ikke kan, trods det at vi måske nok er det. Lige nu tager jeg en dag af gangen, og er bare rigtig, rigtig glad, der hvor jeg er med ham lige nu, og så må vi se hvad fremtiden bringer.

Livet skal gå videre, og så bestemmer du selv, om du vil følge med eller spilde det på at være bange.

/Miss Lara

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here