Missgrey Miss Lara

udgivet:

Jeg holder mig til en ad gangen

Når det kommer til min mening om emnet monogami, så er min holdning nok smule stram. Jeg mener, og har altid ment, at når jeg er i et forhold, så er jeg udelukkende sammen med den person, som jeg elsker. På det punkt er jeg vildt dårlig til både at dele eller se moderne på det, og sådan har jeg altid haft det. Jeg tror ikke, at der er noget som ville gøre mere ondt på mig, end at se en kæreste sammen med en anden kvinde, så derfor holder jeg mig altid til en mand ad gangen, og forventer selvfølgelig også at den mand jeg er sammen med gør det samme.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke på et tidspunkt havde leget lidt med tanken om at leve i et åbent forhold, men jeg ville aldrig kunne gøre det. Jeg er en kvinde, som har behov for at føle mig tryg og sikker i det forhold som jeg er i, og sådan ville jeg ikke føle, hvis min kæreste også så andre. Udover det, så synes jeg faktisk at der er noget helt vildt smukt i kun at give sig væk til én person. Der er jeg nok lidt gammeldags.

Jeg har stadig respekt for dem, som gør og tør

Når det så er sagt, har jeg rent faktisk kæmpe respekt for de par som kan få et åbent forhold til at fungere helt uden komplikationer. Disse par som lever i et åbent forhold, må hvile ekstremt meget i dem selv, have et super godt selvværd og stoler et hundrede procent på hinanden, hvilket jeg personligt synes, må være en af de største styrker i et parforhold. Så det tager jeg hatten af for. Det må da være super spændene at kunne udforske andre mænd og fantasier, samtidig med at man ved, at der er en derhjemme, som elsker en af hele sit hjerte, og som kan give en alt det omsorg, man har behov for. Det må da være en kanon fed måde at leve på.

Jeg er på dette tidspunkt i mit liv på ingen måde klar til at leve i et åbent forhold, (hvilket først og fremmest selvfølgelig også kræver at man har en kæreste), men hvem ved om jeg skulle blive klar på et tidspunkt. Det må tiden vise. Jeg holder alle døre åbne, og er bestemt ikke færdig med at udforske endnu selvom min holdning ellers er meget traditionel på dette punkt.

KH Lara. Husk, at skriv ind, hvis du har spørgsmål til dit sexliv på: ml@missgrey.dk

Se Også