Kæreste læsere!
Som person, er jeg en stærk og selvstændig pige, der ser stress og depression som ynkelighed, og noget der aldrig nogensinde vil ramme mig, fordi jeg nægter at lade mig underkaste begge dele.
Desværre bliver dette indlæg dog lidt mere alvorligt og lige til, da jeg må meddele jer dejlige læsere, at jeg, Miss Quinn, er bukket under for stress.
Jeg er på et punkt i mit liv, hvor jeg skal flytte i en fællesbolig med min Mr. Grey, hvor både økonomien, flytningen og praktikken alt i alt presser på, og tingene er hen af vejen blevet så uoverskuelige for mig, at usikkerheden bliver til nogle slemme skænderier mellem Mr. Grey og jeg – endda trusler om brud af fælleskøbet har været på banen.
Så hvad er stress?
“Stress er en helt naturlig reaktion, som du ikke kan undvære. Stressen gør dig i stand til at kunne yde en kortvarig, ekstraordinær præstation i en kritisk situation, som f.eks. hvis du kommer ud for glat føre eller skal til eksamen.”
Der findes både god og dårlig stress – den gode stress er kortvarig, og kommer kun til syne når du f.eks. skal til eksamen og sættes i pres, og stadig præstere det du skal.
Den dårlige stress er når det er vedvarende, og du i længere tid stresser. Din krop begynder ved stress af producere stresshormoner, og får du får mange af disse hormoner vil der skabes en ubalance i din krop og hjerne, som vil give udslag i en lang række fysiske og psykiske symptomer. Dette kan bl.a. være hjertebanken, overdrevet træthed, at miste lysten til at være social (set i lyset af, du tidligere har været det) osv.
Mange gange kan man forebygge stress, hvis man i forvejen er opmærksom på sig selv, og selvfølgelig opdager “faresignalerne”.
Min fejl har været, at jeg bestemt ikke har følt på mig selv, og jeg i løbet af dette halve år har fået mange stressfaktorer.
Stressfaktorer er afgørende for hvor galt det kommer til at stå til, og i min situation, har der været rigtig meget, og en afgørende har helt klart været økonomien i forhold til vores boligkøb.
Desuden har nogle af skænderierne også været meget dybe med Mr. Grey, og en enkelt lille gang, har jeg virkelig været i tvivl med dette forhold, dog ved jeg også nu, at tvivlen kun er styrket pga. mit stress
Så hvad gør jeg ved det nu?
Det er svært at komme med en direkte løsning, men for mig er det bedste nok, at tage en dag af gangen, og med en smule støtte fra Mr. Grey, at komme ud af sengen og komme i gang med dagen.
Desuden trækker han mig med til træning, da motion skulle gøre en masse dejligt for det stressede menneske, og å motiverer han mig til at tage i skole og afslutte min uddannelse, som jeg jo kun har 1 år tilbage af. Uden ham var jeg nok bare stadig sengeliggende, og havde nok heller ikke været på uddannelsen længere.
For nogle er 1-1½ måneds afslapning bedst, og tid til sig selv. Men eftersom jeg hader at slappe af, og har for meget jeg gerne vil nå, så er dette bare ikke en mulighed. Om 1 måned flytter vi i hus og jeg begynder i praktik om 3 uger, og så håber jeg det værste er overstået, og jeg igen kan komme i gang med mit liv, som det plejer at være.
I slipper selvfølgelig ikke på mig her på bloggen – jeg ligger mit hjerte i indlæggene her på Miss Grey og det er det, der er min optur hver uge.
Xoxo
– Quinn <3
