Missgrey.dk

udgivet:

Jeg er allergisk overfor kondomer

Kære læsere!

Velkommen til endnu en temasøndag her hos Missgrey! Denne søndag snakker vi om prævention, altså kondomer, p-piller, p-stave, spiraler og alt hvad der hører til. Jeg giver dig her mine overvejelser fra den gang jeg selv skulle tage stilling til, hvilken prævention jeg ville anvende og mine overvejelser i dag, hvor jeg ønsker at bruge noget andet.

Når man snakker om prævention oplever man ofte en masse forskellige problemstillinger. Det første valg for mig var let, da min læge simpelthen tog det for mig. Hun satte mig straks på p-piller grundet min enormt uregelmæssige menstruation. Mange kvinder har uregelmæssig menstruation, men jeg oplevede kun 2-3 naturlige menstruationer på et år. Derfor smed hun mig på p-piller for at skabe lidt struktur i systemet, trods jeg stadig var jomfru. Dog brugte jeg faktisk kondom under min første gang, bare fordi jeg var en smule panikken.

Jeg er allergisk overfor kondomer!

P-piller var derfor min primære præventionsmetode til en start. Jeg fandt nemlig ud af under mine første gange med sex, hvor vi også anvendte kondom, at jeg faktisk er allergisk overfor kondomer. Eller det vil sige, jeg oplevede stor irritation, svie og kløe og eksperimenterede mig frem til at det var kondomerne vi anvendte. Herefter prøvede vi os frem igennem en lang række andre kondomer, men jeg reagerede på dem alle. Det er noget jeg virkelig finder som et problem i forhold til at kondomet er det eneste præventionsmiddel, som beskytter mod sexsygdomme. Jeg er derfor stadig på jagt efter kondomet jeg kan tåle. Og ja.. Jeg har prøvet økologiske, latexfri, allergivenlige… you name it.

Hvad så med den der spiral?

Jeg har efterhånden haft p-piller i 5 år og kigger så småt mig selv over skulderen efter en ny præventionsmetode, idet jeg ofte ikke er så glad ved tanken om den mængde hormon jeg fodrer min krop med. Jeg har derfor over længere tid nu overvejet en spiral ligesom en del af mine veninder har. Dog føler jeg mig ikke helt klar til at slippe forudsigeligheden ved p-piller, jeg er stor fan af at kunne planlægge min menstruation. Dog giver spiralen en helt anden form for sikkerhed idet man ikke behøver at huske en p-pille hver aften (hvilket jeg kan være ret dårlig til..)

Er der nogen af jer derude, som har gode erfaringer med spiraler? Hvis du har, så smid mig en mail på: mv@missgrey.dk!

Håber I alle har en dejlig søndag derude.

Much Love

Miss Vanilla

Se Også