Kære læser,
Her på Miss Grey er der flere indlæg omkring emnet jalousi. Og det er nok af en god grund: jalousi er et omdiskuteret emne. Lidt et tabu, men noget rigtigt mange mennesker føler. Specielt igennem et forhold!
Jeg vil rigtig gerne fortælle dig lidt om mine erfaringer med jalousi, og om hvordan jeg tror på at man kan håndtere det godt. Jeg vil dog dele det op i to afsnit, så du kan få flere detaljer. Læs med, og se om du kan få et godt råd eller genkende nogle af mine følelser omkring det.
Jalousi og parforhold
Jalousi og misundelse bliver ofte sammenlignet. Kort fortalt kan man sætte det op sådan, at jalousi er noget man er bange for at miste, hvortil misundelse er noget man gerne vil have.
Jalousi bunder mange gange i en form for usikkerhed (efter mit synspunkt). Det kan være man har dårlige erfaringer, måske ligefrem traumer fra tidligere forhold eller barndommen – men det kan også være, at man har et meget lavt selvværd.
Nogen er af den overbevisning, at jalousi ligefrem er nødvendigt og naturligt i et forhold.
Jeg tror på at jalousi til dels er ganske naturligt, men jeg tror bestemt ikke på at det er nødvendigt i et forhold. Om det så er et venskabsforhold eller kærlighedsforhold.
Samtidigt er jeg ret sikker på, at vi igennem årene er blevet mere jaloux, fordi samfundet tilstræber denne “consume” kultur. Du skal købe, du skal eje, og du skal være noget. Dette kan man nemt risikere at trække med ind i et forhold.
Betinget og ubetinget kærlighed
Når jeg kigger på parforhold idag, ser jeg mange dejlige, ligeværdige og kærlige forhold, men også flere besidderiske og angste forhold.
Flere mennesker er ikke hele i sig selv, men søger denne tosomhed. Jeg har selv oplevet at føle mig utilstrækkelig i min egen “en”somhed, og derved konstant søge en partner. Dette skabte en betinget kærlighed.
Betinget kærlighed er for mig det, de fleste parforhold bygges op omkring: så længe man modtager en kærlighed og omsorg som man ønsker og kan lide, så “elsker” man den anden person. Men elsker man så virkelig personen for den, han eller hun er?
Jeg har selv flere gange fået nogle kærlige ord på vejen, som lyder noget ala: “du gør mig så glad. Du er der virkeligt for mig. Jeg elsker når du gider at massere mig, selvom du er træt. Tak fordi du laver mad til mig.”
Det er dejlige ord, og jeg bliver også altid glad og taknemmelig for, at folk lægger mærke til det jeg gør for dem. Men hvad blev der af “Jeg elsker at du er så filosoferende. Når du grynter, er du simpelthen så sød. Du er fantastisk til at lave mad!”
For mig er der stor forskel på, hvad man lægger vægt på. Er det hvad din kæreste indeholder, eller hvad din kæreste giver dig?
Ubetinget kærlighed er derimod, når din kærlighed ikke er betinget af at det andet menneske opfylder et tomrum i dig, men at du derimod elsker personen ubetinget af, hvad personen gør eller siger. Jeg elsker stadig flere af mine ekskærester, på trods af at de ikke længere er den mand jeg ønsker at dele resten af mit liv med.
(obs: hermed ikke ment, at man skal finde sig i hvad som helst, eller skal have evig kærlighed til et menneske som gør dig ondt)
Kærlighed kan også godt forandre sig. At elske er ikke kun på én måde, og med alle de samme følelser: jeg elsker min søn mere end noget andet, men jeg elsker fx en kæreste på en anden måde.
Jeg tror personligt på, at den betingede, og mere “besidderiske” kærlighed gør, at man nemmere bliver jaloux.
Egne erfaringer: barndom og ungdom
Da jeg var yngre var jeg sjældent jaloux. Heller ikke på mine veninder, hvis de var sammen med andre. Jeg var vant til at være alene, så hvis et andet menneske ønskede at bruge meget tid med mig, blev jeg beæret, men forventede ikke noget.
Da jeg så blev ældre og fik kærester, kunne jeg mærke min egen utilstrækkelighed blomstre op.
Jeg begyndte pludseligt at have forventninger til dem, og dem var der ikke få af!
De skulle være som jeg ønskede det, og hvis de ikke reagerede som jeg tænkte de burde, så var det nok fordi de ikke elskede mig.
Jeg kunne blive jaloux over ret små ting, specielt i forhold til andre piger. Var de kønnere end mig? Fantaserede han om dem? Var jeg bare en, man måtte “nøjes” med? Tankerne var uendelige!
Jo ældre jeg dog blev, jo mindre jaloux blev jeg. Jeg begyndte at få et klart større selvværd, og lærte meget af min mor: “Hvis han går fra dig, er det i sidste ende bare ikke meant to be”. Det lyder barskt, men det hjalp mig.
Men jeg kan love jer for, at jeg endte med at blive jaloux igen efter en årrække, hvor jeg slet ikke blev det.
Læs med næste gang, og få min dybeste ærlighed omkring, hvor jaloux jeg faktisk kunne blive, og hvordan jeg mere eller mindre overkom det.
Hvad mener du selv om jalousi og kærlighed? Er du enig/uenig, eller har du nogle erfaringer? Jeg vil elske at høre fra dig! Send en mail til mm@missgrey.dk eller læg en kommentar. Husk også at tjekke den nye debat ud, her på missgrey!
Du kan altid følge mig og de andre piger på instagram: missmilfdk
XOXO Miss MILF
