Kæreste læsere!
Vi er endnu engang nået til det, jeg vil kalde ugens vigtigste dag: Temasøndag! Og i dagens anledning, skal vi snakke om vores forhold til kroppen!
Fra start af, vil jeg allerede sige, at jeg en million gange har fået at vide, at min krop er smuk, og at den bestemt ikke fejler det store, MEN… Af en eller anden grund, har jeg bare et kompliceret love/hate forhold til min krop!
Kompliceret love/hate forhold?
Jeg har i mange år kæmpet med mit forhold til min krop, og først da Mr. Grey for lidt over et år siden, kom ind i mit liv, lærte jeg at give slip og slappe af!
Helt tilbage til dengang jeg befandt mig i de begyndende teenage år, havde jeg mange spørgsmål til min krop! “Hvorfor har jeg ikke fået bryster ligesom alle andre endnu?” “Hvorfor får jeg ikke min menstruation ligeså hurtigt som alle andre?” “Hvorfor er jeg ikke ligeså tynd som alle andre?”
Jeg havde i mine teenie år rigtig travlt med at blive voksen, og alt jeg så i medierne og på de populære kanaler, var slanke piger med et stort selvtillid, og med flotte kurver! Jeg higede efter at være lige sådan, og måtte på mange tidspunkter kæmpe med folk, der bad mig spise mere eller altid skulle løfte en pegefinger over mine underlige spisevaner.
Og når jeg nu engang selv kigger tilbage på det, var det jo dumt!
Det er ikke fedt at være underernæret, og det er ikke fedt at være tynd! Mændene foretrækker en række forskellige kvinder, både med kurver og uden – så ligemeget hvordan man går og ser ud, så vil der altid være én for netop dig!
Hvorfor skal du lære at slappe af og tag en dag af gangen!
Da jeg for første gange måtte prøve at slappe af omkring min krop, gik det op for mig, at jeg havde spildt mange år af mit liv, på at kæmpe med forholdet til min krop! Det er dybe spor der har sat sig i mig, og jeg tænker da ofte på det, den dag i dag – hvilket enkelte gange egentlig også kan gå ud over mine spisevaner.
Jeg vil mene, at vi i al travlhed med fokus på vores krop, glemmer at nyde livet og være glade for det vi egentlig har!
Elsk din krop, og den vil elske dig – og ja, det lyder som et wasa-slogan, men det er bare så sandt. Vær stolt af dine kurver, dine små bryster eller din store røv! Der er i hvert fald et par mænd i verden, der vil elske dig ligemeget hvad.
Xoxo