*Dette indlæg indeholder reklamelinks*
Jeg fik et spørgsmål om dating af min søn forleden dag, og egentlig kom det lidt bag på mig, at han overhovedet stillede spørgsmålstegn ved den situation. Hans spørgsmål var, “hvordan jeg scorede uden Tinder og Facebook?”. Det fik mig til at tænke! Er SoMe generationen virkelig så afhængig af online universet, at almindelig verbal kommunikation ikke falder naturligt mere? Her kommer lidt om, hvordan scorede jeg før Tinder og Facebook.
Hvordan scorede jeg før teknologien blev opfundet
Af frygt for, at jeg kommer til at lyde som min oldemor, når hun fortalte anekdoter om “de gamle dage”, må jeg nok bide det i mig og accepterer, at det nok ikke helt kan undgås. Virkeligheden er jo, at jeg bliver 47 år næste gang, og min ungdom og teenager år foregik for 30 år siden! I de gode gamle 80´ere havde jeg KUN fastnet telefon – intet andet! Ingen mobiltelefoner, internet eller iPad. Ville jeg have fat i nogen, foregik det via telefonen – mundtligt! Når jeg skulle mødes med kæresten eller mine veninder, var det efter skole, i Fritidsklubben eller der hvor vi hang ud. Ville jeg i kontakt med nogen, foregik det via drejeskivetelefonen, og hvis jeg var heldig, var der nogen der svarede i den anden ende. Jeg skulle bruge min stemme, ellers var der ingen der svarede.
De små uskyldige småkæresterier i folkeskolen har vi alle været igennem. Jeg havde også kærester i folkeskolen, den første kærlighed glemmer jeg selvfølgelig aldrig.
15 år og klar til sodavandsdiskotek
Men når alderen siger teenager og hormonerne pisker rundt i kroppen, ændres jagtmarkerne. Da jeg blev 15 år, havde jeg min første oplevelse på sodavandsdiskotek. Flere ungdomsklubber havde fredagsdiskotek, og gæster kunne få adgang for et lille beløb. Mine veninder og jeg, turnerede rundt til forskellige ungdomsklubber, og hyggede os. På den måde, var det super nemt at møde andre jævnaldrende piger og drenge. Fredagens mission var, at score en sød fyr til at kysse med i hjørnet. Der kunne sagtens gå flere fredage, før missionen lykkedes. Specielt for sådan en som mig, jeg var super genert, så jeg kunne bruge lang tid på, at udse og smålure på en sød fyr. Jeg ville helst, hvis han ad omveje, ville få af vide, at jeg gerne ville være sammen med ham. Det gjorde det lidt nemmere. Husk på, der var ingen alkohol (andet end det vi havde drukket på vejen), til at hjælpe lidt på modet.
Læs også: Hvad laver din partner på nettet?
Verbalt swipe, afvist og svaret var nej!
Der var ingen datingsites, Tinder, Facebook, Instagram eller Snapchat. Ville jeg i kontakt med en fyr, måtte jeg henvende mig til ham. Jeg småforelskede mig engang i en fyr fra parallelklassen. Han var lækker, og jeg havde længe gået og kigget på ham. Smilede til ham og nærmest stalkede ham i skolegården. Det lykkedes mig, at få fat i hans telefonnummer for jeg havde besluttet mig for, at ringe til ham. Det var vildt grænseoverskridende og angst-provokerende, jeg ALDRIG havde talt med! Han kendte til min eksistens, men ikke, at jeg var lun på ham! Jeg sad LÆNGE og kiggede på telefonen, før jeg tog mig sammen. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen på mig og jeg rystede. Heldigvis var det ham der tog telefonen. Med bævrende stemme, fik jeg præsenteret mig og forsigtigt hørt, om han havde lyst til the en eftermiddag. Et verbalt nej-swipe til mig. Høfligt selvfølgelig, men han var ikke interesseret. Det fortæller ikke, hvordan scorede jeg før den digitale tidsalder, men hvordan jeg forsøgte 🙂
Læs også: Orgasme kontrol forstærk din orgasme
Er følelsen af afvisning værre, når det foregår mundtligt, end når du afvises digitalt?
Træfpunktet 0059 – er der nogen på linjen?
Datidens Facebook hed Træfpunktet. Hvis jeg ville have kontakt til fremmede mennesker via telefon, kunne jeg ringe 0059 og så fik jeg Træfpunktet. Der kunne være 5 mennesker på linjen på en gang, og alle kunne tale med hinanden. Stønnere, perverse idioter, “lyttere” og andet godtfolk var at finde på Træfpunktet. Dog kunne jeg være heldig, at der rent faktisk VAR personer med reelle hensigter. Jeg sad engang imellem og lyttede til andres samtaler, for lige at høre, om der var nogen der fangede min interesse. Engang tog min veninde og jeg ud til to fyre, vi havde talt med på Træfpunktet. Dumme og naive tøser! De kunne både være voldtægtsforbrydere og menneskehandlere, men alligevel valgte vi at møde op på aftalte adresse! Udover at de bestemt ikke var den alder de havde sagt, blev vi også mødt af flere fyre i lokalet. Der var helt klart lagt op til, at de skulle drikke os fulde og sikkert udnytte os seksuelt. Vi skyndte os at smutte igen, da vi havde lugtet lunten. Hvad var det ikke endt med, hvis vi var blevet!
Vilde byture & one night stands
Men hvordan scorede jeg før i tiden? En ting der ikke har ændret sig, er det at gå i byen, finde en fyr og tage med ham hjem eller omvendt. Det har jeg bestemt også praktiseret. Jeg var egentlig mest til private fester, men våde og vilde byture var der masser af. Jeg har aldrig fundet en “keeper” i byen. De faste forhold jeg har været i, har enten været venners venner, skolekammerater eller bekendtskaber. Fyre jeg har lært at kende over en periode og blevet forelsket i. Alligevel kan jeg også sætte hak ved en håndfuld one night stands. Det ses også i stor stil i dag. Når jeg hører fra mine single veninder, der er på datingmarkedet. Et knald kan de altid få, uden at gå udenfor en dør. Her vil jeg sige, at det virker som om, at det er blevet lidt nemmere end for 30 år siden. Jeg var ved at gå bagover, da jeg så hvordan Scor.dk foregår! Der er en menu af seksuelle tilbud. Det er blot at selektere, hvad du har lyst til og vil kaste dig ud i. Lidt skræmmende.
Læs også: Mit første møde med en dildo
1988 vs. 2018
Det kan godt være, at det er blevet nemmere at finde et match, ud fra sine drømme. Finde en, der lige passer i smag, udseende, fritidsinteresser, alder, kropsbygning, hårfarve, geografi osv. MEN hvor er det menneskelige i alt det her? Hvor stor er sandsynligheden for, at det perfekte match ud fra de kriterier du søger, passer præcis til dig? I de gode gamle dage, mødte du mennesker inden du sorterede, oplevede deres nærvær, så deres personlighed, lærte dem at kende og forelskelse opstod og forholdene udviklede sig. Min fornemmelse er, at kræsenheden har taget over. Jagten på det perfekte er for dominerende. Selvtillid og selvværd er i fare hos mange, for tanker som, “er jeg mon ikke god nok”, “er der mon nogen der vil matche mig” eller “hvad gør jeg forkert” er ved at blive chokerende almindelige.
Læs også: Dating: Er Tinder fortid?
Min egen søn har lagt datinglivet på hylden for en periode, for som han siger. “Mor, de vil sgu have hårde pumpede fyre med vaskebrændt og viagra pik. Det er jeg ikke. Hvad er der nu galt med en almindelig følsom flot fyr, der bare vil have en sød kæreste, at være sammen med?”
Vi er kun mennesker…
Det giver stof til eftertanke, og jeg må indrømme, jeg bruger meget tid på at guide herhjemme. Det ender ofte med, at mor får ret, og at det hele flasker sig UDEN brug af det digitale. Misforståelser og salte tårer er opstået, fordi der vælges SMS, messenger, Snap eller Facebook. Mit råd er ALTID – tag telefonen og ring! Tal sammen og hør på hinanden. Når du har en stemme at forholde dig til, kan du hører følelsen. Det kan du ikke via skrift eller emojis. Du bliver ofte misforstået eller misforstår den der sidder i den anden ende. Du modtager beskeden i det humør du er i. Når du står overfor et andet menneske, face 2 face, ændrer det ALT!
YOLO og knus fra
Miss Robinson