Polygami

udgivet:

Har din kæreste knaldet mange før dig?

“Hvornår har du knaldet for mange, og hvornår er for mange i virkeligheden for mange?”.

Har din kæreste knaldet mange før dig?

Hvis du spørger mig, så vil jeg jo selvfølgelig svare, at du aldrig kan knalde med for mange. Både fordi at min egen lyst til sex aldrig forsvinder. Men også fordi, det er meget individuelt fra kvinde til kvinde, hvad behovet er, og hvor dine lyster fører dig hen gennem tiden. Hvad nu hvis vi vender den lidt om, og ser den anden vej mod vores kære mænd?

Ville du have det dårligt over at finde sammen med en kæreste, som havde været sammen med rigtig mange før dig?

Jeg ved, at du som kvinde måske godt kan have en tendens til at tage lidt afstand, hvis du møder en mand, som har haft et meget aktivt sexliv. Eller hvis du hører fra dine veninder i byen, at den her fyr, skal du bare holde dig fra. Netop fordi han måske har haft snøren ude efter lidt for mange kvinder ad gangen, og bare er en rigtig Player. En player, der trækker en ny en med hjem hver weekend til en tur på de krøllede lagner.

LÆS OGSÅ: Er vi mere end bollevenner? Find ud af det her!

“Don´t hate the player, hate the game”

Jeg tror, at det som mange af os kvinder betegner som en player, faktisk bare er en mand med sund appetit på sexlivet. En mand, som gerne vil have løbet hornene af sig, og have muligheden for at afprøve en helt masse sjove ting indenfor sin seksualitet. De fleste drengerøve bliver til mænd på et tidspunkt, og vokser med opgaven. En player er kun en player til han møder den rigtige kvinde. Sådan er mit syn i hvert fald på det.

Som du nok kan høre på det hele har jeg ikke noget imod at en mand har været sammen med mange kvinder. Jeg kan da godt huske, at da jeg var yngre, gik mine veninder og jeg meget op i, hvilke fyre der havde været på hvem og hvor mange. Efter jeg er blevet ældre, har jeg fundet ud af, at dette egentlig ikke har den helt store relevans.

Det kan være fuldstændigt ligegyldigt hvad de har rodet rundt med før i tiden. Det der betyder noget er hvordan de er i nuet.

Mr. Perfekt har været sammen med en del

Nu er jeg jo sammen med Mr. Perfekt. Og jeg skal da lige love for, at han, om nogen, har været godt ude med haveslangen. Når det så er sagt, så er der af samme grund visse fordele ved netop dette.

Vi er og har begge to været meget aktive, når det kommer til sex, hvilket gør at vi har en hvis erfaring med hvad der er godt – og hvad der er skidt. Vi ved godt, hvad vi laver, og hvordan det skal gøres. Noget som i den grad kommer os begge to til gode nu. Jeg elsker, at vi er så sikre omkring det vi laver, og det giver os bare et skide godt sexliv for at sige det lige ud.

Du skal ikke blive skræmt – det kan være en fordel

Derfor synes jeg ikke, at du som kvinde, skal være bange eller tage afstand, hvis du møder en mand på din vej som har haft et meget aktivt sexliv. Du kan selvfølgelig altid tage dine forholdsregler, og gøre det som du føler, er det rigtige. Men er du forelsket i vedkommende, så lad ikke hans aktivitet blandt fortidens kvinder stoppe dig. Det kan i sidste ende gavne dig at have en mand, som ved hvad han laver.

Skriv endelig hvis du har spørgsmål eller kommentarer: ml@missgrey.dk

Se Også