Guide: Har du tænkt over, om du er en porno- eller pleaserpige?
Pornopiger er piger, som elsker at prøve sig selv af, rykke sine grænser og stønne højt for sin egen skyld. Simpelthen fordi hun ikke kan lade være. Hun prøver sine grænser af i det omfang det føles godt og går ikke på kompromis med dette. Netop derfor kan hun slå hovedet fra, når hun dyrker sex. Pleaserpiger er derimod piger, der gerne vil gøre sin partner glad og derfor gang på gang overskrider sine egne grænser både i og uden for sengen.
Er du pleaserpigen?
Kan du genkende dig selv i hende, der kan finde på at sige ja til ubeskyttet sex, selvom du i bund og grund ikke har lyst til at sætte dit eget helbred på spil? Eller kan du genkende dig selv i pigen, som siger ja, når hun i bund og grund mener nej? Pleaser-symptomet, som vi bør reagere på, mærkes hos mange piger tydeligt i kroppen. Nemlig som en stor klump af ubehag i mellemgulvet. Vi kan ikke forstå, hvorfor vores tanker og humør kan gå fra lalleglad til ulykkelig på ‘no time’ på trods af, at vi dater jordens dejligste fyr. Jorden dejligste fyr, som vi vil gøre alt for. ALT. Og her er netop problemet. Vi glemmer at blive på egen banehalvdel. Banehalvdel? Hvad snakker du om? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål; Måske, hvis vi havde valgt at se med når Real Madrid og FC Barcelona møder hinanden i en intens fodboldkamp med Messi løbende rundt, som den lille trold på banen imens sveden hagler ned af tindingerne, havde vi måske forstået princippet. Messi bliver ikke bedre af at holde fokus på sine modstandere hele tiden. Han er nødt til at fokusere på sine egne fødder og holde øjnene på bolden. I sidste ende kan han alligevel ikke styre sine modstandere. Og sådan er det også med os kvinder. Det handler i bund og grund om, at man ikke kan styre sin modstander, i dette tilfælde elsker. Derfor er det vigtigt at sætte en stor tyk FED streg, der synliggør din grænse; både for dig selv og din partner. Hver gang du lader nogen overskride den grænse, både seksuelt men også i alle andre sammenhænge i livet, viser du dig selv, hvor meget eller lidt du er værd. Hvis du ikke får lært at sige fra og respektere dig selv om din egen grænse, hvordan skal andre så kunne gøre det?
Porno eller pleaserpige: Lad os kigge på eksemplet med ubeskyttet sex
Forestil dig at du ikke tager p-piller og er af den grundholdning, at du gerne vil passe på din krop og ikke vil tilføre den mere skade end højst nødvendigt. Pludselig opstår chancen for at være sammen med en lækker fyr, du tidligere har haft lidt med, da han er blevet single. Hans eneste krav er, at han ikke vil gøre det med kondom – du kan jo bare tage en fortrydelsespille? Garanteret ikke en pille man skal tage for sjov, rent sundhedsmæssigt. Du ved, at han ikke er blevet tjekket for kønssygdomme i flere år, men han forsikrer dig om, at de piger han har været sammen med ikke ”har noget”. Du har VIRKELIG lyst til at knalde med ham, men det stritter fuldstændig i dig at skulle gå på kompromis med din egen sundhed og sikkerhed. Hmm, what to do?
Fra pleaserpige til pornopige
Som kvinde har man her 2 valg; man kan vælge at være pleaseren, der giver efter og gør det på hans præmisser fordi du glemmer, at holde fokus på din egen banehalvdel og følelsen i maven. ELLER du kan vælge at respektere dig selv og vise dit værd, ved at beslutte dig for at være en pornopige. Pornopigen sætter grænsen netop fordi hun ved, at på den måde, kan hun opnå mest mulig nydelse. Hvis man går imod sine egne overbevisninger over hvad der er rigtig og forkert, er det utrolig svært at være nærværende under sex, da ens hoved og følelser vil være fokuseret på det der føles forkert. Derimod har pornopigen fokus på alt det der føles rigtigt. Du har et valg; hvilket vil føles mest rigtigt?