Ghosting

udgivet:

GHOSTING – serie om parforholdskriser

Ghosting – Når det er nemmeste at forsvinde

Dette indlæg handler om fænomenet ghosting. For nylig fandt jeg frem til navnet, som dækker over en helt speciel type adfærd. Det kan være du selv har oplevet denne adfærd hos en person, og derfor kan nikke frustrerende, genkendende til, hvad jeg snart vil fortælle mere om.

I hvert fald vil jeg i dette indlæg komme ind på fænomenet ghosting, hvorfor vi har denne adfærd, og hvad du skal gøre, hvis det sker for dig. Det er vigtigt at huske på, at jeg ikke er psykolog eller har nogen specifik erfaring eller uddannelse indenfor det psykologiske felt. Jeg er kun en kvinde, som snakker ud fra eget synspunkt og erfaring. Men jeg god til at lytte til andres oplevelser, følelser og situationer og se en sammenhæng mellem dem.

Men først og fremmest, hvad er ghosting, og hvad betyder det, når du er blevet ghostet? Du kan herunder læse de forskellige kapitler.

Vi forsvinder og undgår vores følelser

Ligesom med alt andet her i livet er der utrolig mange forskellige grunde til, hvorfor vi gør, de ting vi gør, og hvorfor vi vælger at handle, som vi gør. Når det kommer til ghosting, bruger vi udtrykket om nogle personer i vores liv, som vælger at forsvinde eller forlade os fra den ene dag til den anden uden forklaring.

Det kan der være mange grunde til. Jeg vil her præsentere dig for de mest almindelige årsager, som ligger bag ghosting.  I størstedelen af tilfældene handler det om, at vi ønsker at undgå egne følelser. Vi ved alle, at følelser kan være svære at håndtere. Ghosting er simpelthen en måde, hvor du undgår at håndtere dem.

Folk oplever tit ghosting i datingperioden, hvor det også gør mindst ondt, og mange forsvarer sig med, at de godt kan tillade sig at ghoste andre. Men ghosting kan også forekomme i et parforhold, hvor den ene part forsvinder uden at efterlade sig nogen form for forklaring.

Ghosting i datingfasen kan være utroligt forvirrende, fordi vi som mennesker godt kan lide en forklaring. Hvorfor? Spørger vi ofte os selv, når vi oplever en afvisning. Ghosting er netop det – ren og skær afvisning. Det værste ved ghosting er, at vi sjældent får en forklaring. Mange føler, at uden en forklaring kan det være utroligt svært at komme videre bagefter. For vender personen tilbage igen? Vil personen bare have en pause og holde mulighederne åbne til senere?

Vi kan selvfølgelig fortælle os selv, at følelserne er få i datingfasen. Men der kan stadig være en masse forventning om, hvad det kunnet være blevet til. Den værste form for ghosting, vil jeg dog mene, forekommer i et parforhold.

Der er mange måder at ende et parforhold på, og de fleste af os er enige om, at det skal foregå ansigt til ansigt. Ghosting er en måde at vende ryggen til sin partner på og ende et parforhold helt uden at give en forklaring. Det efterlader ofte den forladte part med en masse uforløste følelser og søgen på en forklaring.

Netop det oplevede en læser for et par år siden:

PERSONLIG FORTÆLLING


”Jeg husker en helt speciel sommer som den bedste nogensinde. Jeg blev student, jeg var på festival, så var jeg på ferie, og min kæreste var der altid.Jeg var helt vildt forelsket i ham. Der var bare et eller andet ved ham, der bare ramte mig. Mine veninder fortalte mig altid, at han kiggede på mig på sådan en speciel måde. Det var som om, at hans øjne lyste. Jeg blev altid glad, når jeg fik det fortalt, for jeg vidste, at jeg havde det på samme måde med ham.

Efter et år sammen følte jeg efterhånden, at vi kendte hinanden ret godt.I foråret havde vi besluttet os for at tage ud og rejse sammen, og en fantastisk sommeruge i Paris, kærlighedens by, blev det til. Vi udforskede byen, lavede mad i vores lille lejlighed, og på den sidste dag låste vi vores kærlighed på Pont Neuf. Vi var godt klar over, at vi var ret cheasy, men det gjorde ikke noget, for vi var ret vilde med hinanden.

Men nu skulle hverdagen til igen, og jeg skulle påbegynde mit sabbatår og nye arbejde. En mandag aften var jeg spændt på at fortælle min kæreste om mit nye arbejde, men jeg kunne pludselig mærke, at han ændrede sin tone i de beskeder, han skrev til mig. Jeg forstod ikke, hvad der skete.

Jeg ringede til ham og spurgte hvad der var galt, men jeg fik ikke andet ud af ham end et ”jeg ved ikke lige…”. Jeg fornemmede, hvor samtalen var på vej hen, og det knuste mig. Jeg lagde nærmest ordene i munden på ham og spurgte, om han var i gang med at slå op med mig? Det benægtede han alligevel, og så stoppede vi samtalen. Efter samtalen vidste jeg ikke, hvor vi stod. Derfor endte jeg med at skrive en afsluttende besked til ham, men den fik jeg desværre ikke svar på. Vi havde ikke slået op endnu, men alligevel fik jeg ingen svar de efterfølgende dage, og det sønderknuste mig. Jeg har aldrig prøvet at have kærestesorger, som kom så fysisk til udtryk. Jeg mistede appetitten, fik mavekramper og rystede. Jeg var så uforstående overfor, at han ændrede sig så radikalt på en enkelt aften. Jeg kunne på ingen måde genkende ham.

Efter et par dage begyndte der at tikke enkle beskeder ind fra ham, men de indeholdt intet. De fortalte ikke, hvad der var sket, hvad han ville, eller hvad han tænkte på. Det gjorde mig endnu mere frustreret og ked af det. På en eller anden måde syntes jeg ikke, at han fortjente, at jeg skulle være mere ked af det over ham. Derfor besluttede jeg mig for at passe på mig selv, så jeg kunne komme igennem det på en ordentlig måde. Jeg gik derfor fra at være ked af det til at være halvkynisk med en skjult vrede på ham pga. den manglende kommunikation. Hele episoden ville have været så meget bedre, hvis han bare havde sagt direkte til mig, at han ikke kunne lide mig mere.

Det kan jo ske, at man mister følelser, eller der opstår nye følelser, men intet af det, gør det acceptabelt bare at forsvinde ud af billedet på den måde uden at give svar.Der er ikke noget mere ubehageligt end at blive ignoreret og ikke få svar på sine spørgsmål. Det mindste, man kan forlange, er, at få en acceptabel afslutning, så man kan se nogenlunde tilbage på det, der har været en stor del af ens liv.

Det værste var, at selvom jeg var så vred på ham, så var jeg også sindssygt bekymret for ham. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om der mon var sket noget alvorligt, som havde forårsaget det. Men jeg fik ingen svar. Jeg måtte bare acceptere, at vi ikke snakkede sammen mere.Der er faktisk aldrig nogen af os, der direkte har slået op med hinanden. Vores forhold blev bare tiet ihjel efter den mandag aften.

Det er ekstremt mærkeligt, at man kan kende en person så godt, og så skilles på en så uacceptabel måde. Det er der jo ingen grund til.Jeg er dog glad for, at jeg valgte at lægge min tristhed på hylden og forholde mig en anelse kynisk til situationen. Den hjalp mig virkelig med at komme videre og se rationelt på det hele. Men fordi jeg aldrig fik en afslutning på forholdet, har det naget mig meget længe, og netop derfor har jeg ikke haft overskud til at møde en ny. Op mod et år efter drømte jeg, at jeg modtog undskyldende beskeder fra ham. Jeg drømte også, at han ændrede sig så radikalt, fordi han blev forgiftet med forskelligt slags medicin. Selvom vores forhold var fuldstændigt afsluttet, så forblev det alligevel uafsluttet for mig.”

(Kvinde, 20 år)


Ghosting efterlader tusindvis af spørgsmål, en masse uafsluttede følelser og manglende forklaring. På et tidspunkt må vi beslutte os for at komme videre med vores liv og ikke holde os selv i en venteposition. Denne læser ventede i to år. To år uden at turde starte et nyt bekendtskab. Det er et eller andet sted mange menneskers mareridt. En dag vågner du op, og dit livs kærlighed har forladt dig uden at give dig nogen som helst forklaring. Det eneste, du kan gøre, er at affinde dig med situationen og komme videre.

Årsagen bag ghosting

Det er nu blevet tid til at løse mysteriet og komme med et bud på, hvorfor folk vælger at handle på den her måde. Forsvinde ud af det blå. Jeg vil komme med et par af mine teorier herunder.

Jeg tænker, de fleste af os forstår, når det kan være nemmere at undgå sine følelser end forholde sig til dem. Hvis vi ikke anerkender deres eksistens, behøver vi heller ikke mærke efter og håndtere dem. Men hvis vi aldrig mærker efter, hvad vi føler, og hvordan vi har det, kommer det til at afspejle sig i en masse andre aspekter af livet.

  • Personen er bange for sine følelser

Hvis din partner ghoster dig, kan du regne med, at der er nogle følelser, som vedkommende ikke vil håndtere. Det kan være egne følelser eller følelserne mellem jer, og det kan skyldes uendeligt mange bagvedliggende ting. Højst sandsynligt er det hele blevet for meget og for overvældende. Måske er det svært for personen at finde ud af, hvad han eller hun i virkeligheden vil med forholdet. Måske er personen er bange for de følelser, som forholdet er ved at skabe og ikke er klar til at opleve disse endnu.

  • Personen vælger den nemme løsning og undgår konfrontation

Følelser kommer og går, og vi skifter nogle gange mening eller fortryder en situation, vi er havnet i. Hvis du bliver ghostet af en person, du har datet eller dater, kan det skyldes, at personen ikke tør fortælle dig sandheden. Hvad end der ligger bag beslutningen, synes personen ikke, det skal være jer alligevel. I stedet for at sige det er det nemmere at lade være med at svare og forsvinde ud af dit liv.

Det her med at tage konfrontationen er noget, jeg selv har oplevet fra min partner. Efter et alvorligt skænderi forsvandt han i et par dage uden at give lyd og uden at svare på mine beskeder. Forvirringen var stor fra min side af, men efterhånden som jeg fik snakket med at par andre gode bekendtskaber om det, gik noget op for mig. Jeg har svært ved at skulle generalisere, men i mange tilfælde blev vi enige om, at det typisk ses hos mænd. Hvis der er mange følelser, eller hvis de ikke gider eller kan overskue konfrontationen og seriøsiteten, er det nemmere bare lige at forsvinde lidt. Ja, måske helt.

  • Tingene er blevet for seriøse

Mange af os har stået i en situation med en mulig partner i det ukendte land, hvor vi ikke helt ved, hvad vi er. Er vi kærester? Dater vi? Er det bare sex? Man kan nemt ende i en situation, hvor man ikke er helt enige om, hvor vi er på vej hen. Den ene er måske mere seriøs end den anden og ved første tilskyndelse om, at det muligvis skulle være mere seriøst, forsvinder den anden. Det er klart, at det kan ske, I vil noget forskelligt. Den ene troede, det var sex, og den anden var klar til at flytte sammen. Og igen kan det være svært at være ærlig omkring, hvad du virkelig gerne vil, og hvad du føler – så måske er det nemmere at forsvinde?

  • Personen ønsker ikke at såre dig 

I nogle tilfælde kan personen tænke, at det er mere skånsomt at forsvinde uden at sige hvorfor. Måske personen ikke finder jeres sex særligt god, ikke har følelser for dig eller simpelthen ikke tænder på dig. Det er ikke nødvendigvis særligt sjovt at høre, vel? Så en skånsom måde at komme ud af situationen er simpelthen at lade afslutningen stå åben. Eller det tror vi i hvert fald, er en god løsning.

Der er sikkert utrolig mange og andre gode individuelle årsager til, hvorfor vi vælger at ghoste en anden person. Selvom vi analyserer det nok så mange gange, kan vi aldrig vide, hvorfor folk gør, som de gør. Jeg tror på, at en del af det at komme videre, kan findes i at stoppe med at tænke og stoppe med at analysere. Du kommer ikke til at finde svaret alligevel. Her kan det være en god løsning at tænke meget kontant: When you know, you know – og vil personen dig og jeres forhold, så skal personen nok finde vejen til dit hjerte. Det er ikke en sjov erkendelse at gøre sig, for da personen er forsvundet ud af dit liv, ved du også, at personen nok ikke vil dig nok. Glæd dig i stedet over de tilfælde, hvor du kan mærke, at din partner vil dig fuldt ud og aldrig gør dig i tvivl om følelserne fra hans/hendes side.

En læser fortæller her om sin oplevelse med ghosting og den psykiske effekt, det havde på hende:

PERSONLIG FORTÆLLING


Jeg har datet en del. Og enkelte gange har jeg oplevet, at fyren forsvinder ud af det blå. Dog uden at det har haft den store effekt på mig. En enkelt gang oplevede jeg ghosting, når den er værst. I et stykke tid havde jeg skrevet med den her (overdrevet lækre) fyr fra Tinder. Han fremstår som lidt af en adonis med sin trænede krop, lange og mørke hår og intense øjne. Og så gjorde det ikke noget, at han tilmed havde højden med sig. På skrift virker det hele så let og legende, og vi aftaler ret hurtigt at mødes hjemme ved mig. Her skal han hjælpe med at skrue noget op i lejligheden, da han er håndværker i sin fritid. Da jeg ser ham i døråbningen, får jeg lidt af et chok – han er gudesmuk. I situationen spiller han meget ydmyg, så over for mig, virker det ikke som om, han er klar over hans ret lækre fremtoning. Snakken kører hele aftenen, og han fortæller om alle sine bedrifter, udsendelse i krig, egne projekter og så læser han tilmed også lige på universitet. Vi er ikke sammen den første aften, men aftenen afsluttes med et kys på kinden. Lige da han har forladt lejligheden dumper der en besked ind: ”Jeg føler allerede, at jeg savner dig, når jeg siger farvel”. Dum som jeg er, så hopper jeg i med begge ben. Sommerfuglene basker, og den lyserøde sky har meldt sin ankomst.

Vi kommer på anden date, og her knalder vi – og vi får en tredje date (mener jeg), hvor det samme sker. Når vi ikke er sammen, skriver han beskeder, hvor han får mig til at føles sig helt speciel. Jeg er forelsket (yes, I know – på meget kort tid), og jeg tror, at han er det samme. Jeg begynder så at joke med, at vi skal ud i virkeligheden på en rigtig date. Og den er han med på. Vi aftaler at skrives ved en fast dag om det mere specifikke mødetidspunkt. På dagen, sender jeg ham en snap. Den åbner han ikke før aften, og i den står, at han pludselig skal passe en nevø, fordi et familiemedlem er kommet på sygehuset. Herefter sender jeg endnu en snap, men den åbner han aldrig. Herfra er kontakten TOTALT cuttet fra den ene dag til den anden.

For mig, tog det lidt over et helt år at komme sig over den her episode. Når du er i en situation, hvor forventningerne er, at følelserne er gengældt, og det kan udvikle sig, til det ud af det blå stopper – fucker en totalt op. For mig gav det først spørgsmålet om ”hvorfor”. HVORFOR hører jeg ikke fra ham? Hvad er der mere sket? Hvad gjorde jeg? Pressede jeg for meget på? Og de spørgsmål skulle mine veninder trækkes med mange måneder derefter. Jeg sender ham en besked på Facebook, og den er heller aldrig blevet åbnet. Sidenhen er jeg kommet til den konklusion, at for ham, var jeg bare sjov – og at han ikke kunne deale med den pludselige udvikling, relationen kunne have taget. Han vidste godt, at tog han på den date med mig ude i virkeligheden, så var vi rykket et skridt videre mod et eventuelt forhold. Og det ville han bare ikke.

Mit råd til andre er at tage den lidt med ro i starten, og se hvad der sker. Jeg forholdte mig slet ikke kritisk til ham, og jeg burde have sat mit eget værd højere. Men fra hans virker det som om, at han ikke ville have en ”sviner” fra mig, og fandt det lettere bare at fordufte. Selve teknikken omkring ghosting kan også for mange mænd være en magtdemonstration, og de holder muligheden åben. De får en slags magtfølelse ud af at vide, hvilken effekt de har på kvinden (kan også gælde den anden vej rundt fra kvinder til mænd) og er egentligt bare heller ikke voksne nok til at lukke den på en god måde. Jeg synes, det er en forfærdelig kultur, der vidner om, at man især i dating har mistet respekten for den gode tone og ordentlighed. Jeg gør mig ikke hellig, for jeg har faktisk selv ghostet. Og jeg kan kun skrive under på, at det simpelthen er, fordi det er blevet for intenst og komplekst, og det faktisk ER lettest bare at fordufte. Det er virkelig dårlig stil – men første skridt er nok at erkende det og prøve at spille med rene kort selv.

Sådan kommer du videre, når du er blevet ghostet

Når du skal videre efter at være blevet såret, og hvilke andre følelser der end kunne være, kan det være en stor udfordring. Jeg ville ønske, der var en opskrift på det. Men det er utroligt individuelt. Der er dog nogle ting, du kan gøre for at hjælpe processen på vej.

Snak om det med andre 

Det er vigtigt at bruge din omgangskreds, din familie og dine venner, når du går igennem sådan en episode. Det afhænger selvfølgelig rigtig meget af, hvad der er sket, og hvor dybt det har såret dig. Det bedste du kan gøre for dig selv, er at snakke om det. Når du siger tingene højt, er det en måde at bearbejde det hele på. Det kan være terapeutisk i sig selv at lukke tingene ud. Det er det samme, som når du er dybt ked af det og endelig får lov til at græde ud. Det hjælper, og det virker, selvom det kan være utroligt grænseoverskridende.

Drop at finde svar – det er umuligt uden kontakten til modparten

Det er vigtigt at huske på, at det i mange tilfælde ikke har noget med dig at gøre. Du ved ikke, hvilke grunde der er til, at personen har forduftet, og hvorfor personen ikke kan deale med sine følelser. Selvom det virker ydmygende at blive forladt, og det er naturligt at søge en forklaring, bør du give dig selv fred og komme videre.

Det nytter ikke noget at analysere for meget eller komme op med en masse teorier. Selvom det er noget, vi kvinder er super gode til. Måske det kan hjælpe til en start, men på et tidspunkt er du nødt til at lade det ligge og skabe din egen afslutning.

Hvis du går rundt og venter på, at personen skal komme tilbage eller besvare alle dine spørgsmål, spilder du din tid. Skab din egen afslutning med de værktøjer, som du har. Der er simpelthen ikke andet at gøre i en situation, hvor vi bliver efterladt uden et svar. Et godt trick er at fokusere din energi på dig selv og andre projekter. Der får du nemlig en følelse af kontrol over situationen og en følelse af, at noget rykker i den rigtige retning.

Vi oplever ghosting forskelligt

Ghosting er et begreb, der kan dække over en tilfældig Tinderfyr, du har set to gange, som aldrig besvarede din meget sene og lidt for fulde tekst en lørdag nat. Men det er også et fænomen, der kan forekomme i et parforhold, der har varet i fire år. Hvordan du reagerer på ghosting er helt individuelt, så hvad du mærker, vil også være individuelt. Du skal derfor ikke dømme din reaktion, men se på den nysgerrigt og finde en løsning på at komme videre, som passer dig.

Læserne fortæller om ghosting

Som single datede jeg en del forskellige typer, og hver gang de ikke længere var interesserede, oplevede jeg faktisk, at de “bare” stoppede med at svare på sms’er, opkald osv. Det værste, jeg har oplevet, var en jeg havde været kærester med en måneds tid, som aldrig slog op med mig, men i stedet ghostede mig ud af hans liv.

Jeg har kun prøvet det to gange. Den første gang var en veninde, som ikke kunne finde ud af at svare eller holde på en aftale – hvor jeg så droppede kontakten helt. Anden gang var med en fyr jeg gerne ville beholde venskabet med, efter vi havde flirtet. Men han endte med at skrive en lang sød besked til mig, hvorfor han havde holdt så meget afstand. Vi er stadig venner i dag.

Før jeg blev gift var der ingen tvivl om, hvorvidt man var kærester eller bare havde det lidt sjovt. Efter skilsmissen er der sket et kvantespring! Det er lidt som at være på arbejdsmarkedet: Du starter som vikar (fuckbuddy), og hvis du er heldig, bliver du fastansat (kærester)!

Jeg har borderline og får mange sure flip på min kæreste, og når jeg gør, kan der nogle gange godt gå dage, før han giver lyd fra sig. 

Det har typisk været med flirts eller mænd jeg har datet en gang eller to. Pludselig er de holdt op med at svare, og efter nogle dage kan de finde på at skrive, at de ikke synes, der er kemi nok.

Jeg har aldrig hørt om udtrykket før. Men har troet jeg havde noget med en fyr, men pludselig så svarer ham mig ikke.

Jeg prøvede det med en fyr, jeg havde set nogle gange, og vi gav begge udtryk for, at der var følelser. Var egentligt ret sikker på, det skulle være os, sammen, i et forhold. Men fra den ene dag til den anden holdte han op med at svare. Var endda så desperat, jeg dukkede op foran hans dør. Jeg kunne se lys i lejligheden, men han åbnede ikke. Der stod jeg 2 timer i håb om, at han ville åbne, ydmyget og med et knust hjerte.

På tinder er der mange, der svarer i et stykke tid – og så lige pludselig så hører man ikke fra personen derinde mere.

Den gyldne regel

Til slut i dette indlæg vil jeg fortælle jer om en regel, jeg personligt har forsøgt at leve efter i alle mine parforhold. Det er en af de der gammeldags ting, som dine forældre eller bedsteforældre fortæller dig, mens du er ung og uvidende. Når du en dag står i den rigtige situation, forstår du pludselig, hvad betydningen var og erkender, at de alligevel havde ret stor indsigt i livet.

I det unge voksenliv oplever vi at fejle ufatteligt mange gange, fordi vi bevæger os på helt nyt og ukendt farvand. Især når det kommer til kærlighedslivet og vejen til at få et velfungerende parforhold. Vi oplever pludselig få en helt anden indsigt i tingene, end vi nogensinde har haft før. Personligt for mig betød det, at jeg pludselig kunne begynde at rumme fejl. Jeg var klart af den overbevisning, at vi ikke kunne fejle i parforholdet.

Hvis vi fejler, er det afslutningen på parforholdet, fordi så er det ikke lykkedes for os. Hvad der egentlig definerer os, er ikke antallet af vores fejltagelser, men hvordan vi i parforholdet håndterer dem. Om det er fejltagelser, kriser eller noget helt andet, viser det, hvordan vi arbejder sammen som et team. Det er noget, jeg virkelig tror på. At parforholdet er et samarbejde, som er ligeværdigt og som skal gavne alle parter. Jeg har oplevet at fejle rigtig mange gange i mit parforhold, og min partner har fejlet rigtig mange gange i vores parforhold. Men det er ikke, hvad jeg lader definere det, netop fordi det unge voksenliv er tiden til at udvikle os og til at lære af de fejltrin.

Derfor lever jeg i mit parforhold efter reglen, der hedder, at vi godt må fejle, men vi må ikke lave den samme fejl igen og igen. Oplever vi, den samme fejl bliver ved med at hjemsøge os, udvikler vi os netop ikke. Det er her, at det ikke er konstruktivt. Vi er alle mennesker, og vi fejler alle sammen. Det er simpelthen faktum og uundgåeligt.

At leve i et parforhold, hvor vi har en nultolerance for fejltagelser, er efter min egen mening dømt til at mislykkes. Jeg kan se, at jeg udvikler mig i mit parforhold, og vi udvikler os. Vi bliver konstant bedre og bedre til at håndtere de kriser, der rammer os. Ting, der før i tiden kunne skabe massive skænderier, er ikke længere et problem. Der vil selvfølgelig altid være skænderier – også over de samme småting. Men aldrig de store.

Et eller andet sted kan vi sige, at vi lærer hinanden bedre at kende, og vi er blevet bedre til at rumme hinanden. Hvis jeg skulle give mit sidste råd til jer, er det, at I ikke skal lade jeres parforholdskrise definere jeres parforhold, men hvordan I håndterer den. I har i denne e-bog fået mine bedste tips til at overkomme en krise, men i sidste ende er det kun jer, der kan gennemgå en krise i praksis. Hvis I kommer videre, så gør det på en måde, således I udvikler jer og forhåbentligt ikke gentager den samme fejl.

Se Også