Jeg sender hende i byen…
”Jeg sætter min hustru fri”, skrev jeg i marts for over tre år siden. Hun er fri til at flirte med fremmede mænd, danse tæt, kysse med dem, ja og endda gå hjem med dem, så længe at hun kommer tilbage til mig.
Jeg kan af og til ikke sove, når hun er ude med veninderne og jeg er efterladt alene hjemme med børnene. Nogle gange kan jeg ikke sove før hun kommer hjem. Jeg kan ikke sove af jalousi og frygten for at miste hende til en fremmed, men samtidig håber jeg på at det sker, bare for i aften.
Jeg beordrede jo hende i de dér sko med de høje hæle og den dér stramme kjole. Jeg har endda bedt, nej beordret, hende om at flirte i baren med fremmede mænd. Presse sig op af dem, trykke brysterne mod dem. Strejfe deres underliv med tilfældige berøringer.
Jeg ligger i mørket med galoperende jalousi og et ordentlig jern på i håbet om at hun kom hjem, fuld og liderlig efter en lille affære, som hun kunne fortælle mig om, mens jeg, ædt op af jalousi og liderlighed, tog hende hårdt og brutalt fra alle sider.
Jalousi er et livsvilkår for et ægteskab
Den er ikke til at komme udenom. Så jeg har sat min hustru fri og lukket jalousien ind i mit kærlighedsliv, hvor jeg forsøger at tæmme den ved at gøre den til en del af legen. Det er nok mest et spil, som jeg spiller med mig selv, da min hustru ikke drages på samme måde som mig af eventyr udenfor ægtesengen, men hellere vil dyrke ejerskabet.
LÆS OGSÅ: Her kan du få endnu en bid fra Mandebloggers verden
Hun får halsbånd på derhjemme
Jeg kan bære jalousien, så længe jeg bestemmer over min hustrus krop. Så længe jeg bestemmer, hvor og hvordan hun skal give sig hen, kan jeg bære tanken om, at hun er fri. Hun giver sig hen til min vilje og jeg sætter mig over hende. Det er tankespind, men det giver mig tryghed.
Men, for to år siden gav min hustru mig et ejertegn, som hun kan bære.
For et år siden lavede jeg et solidt læderhalsbånd til hende. Halsbåndet er er mit symbol for, at selvom hun er fri, så er hun min ejendom. Hendes fisse er min, og det tænder mig utrolig meget, at jeg bestemmer, hvor og hvornår den skal bruges. Og af hvem. Jeg kan godt lide tanken om, at min hustru tiltrækker og bruges af andre mænd.
Jeg bestemmer, hvornår hun skal bære halsbåndet i sengen. Jeg har købt en hundekæde, som jeg kan sætte i halsbåndet.
LÆS OGSÅ: Fantasien om at låne sin elskede ud til en fremmed mand
Jeg kan hæfte kæden fast i halsbåndet og i en krog i loftet over ottomanen for enden af vores seng, hvor hun kan stå på alle fire med spredte ben. Kæden er hæftet i loftet, den strammer båndet omkring hendes hals og tvinger hende til at strække halsen. Jeg kan høre kædens knitren og hendes stønnen, mens hun bliver skubbet frem og tilbage. Jeg kan se hende snappe efter mig med savlende mund, fordi hun ikke kan få mig langt nok ned i svælget.
Jeg kan sidde i sofaen med kæden i hånden og min hustru kan knæle på en pude på gulvet og vente på, at jeg giver kæden et ryk, så hun kan åbne bukserne og lade mig glide ned i hendes mund og svælg.
Interview med Mandebloggers kone: Dette er hendes fortælling og perspektiv
Mandeblogger: Hvordan du har det med halsbåndet?
Hustru: Med halsbåndet? Jeg kan godt lide at have det på når vi har sex. Jeg kan godt lide, at det er lidt stift i skindet og har lidt rå kanter. Jeg kan godt lide at blive holdt fast og mærke grænsen. Jeg kan godt lide at du har lavet det. At du gik op i det. Det skulle være de rigtige metaldele og du brugte lang tid på det. Det var ikke bare noget ligegyldigt noget. Så, det tror jeg også betyder noget.
Mandeblogger: Giver det noget ekstra, når der kommer kæde på?
Hustru: Det bliver fuldendt. Jeg kan godt lide kædens materialet, dens lyde og dens kulde.
Mandeblogger: Har du tænkt på det, når du ikke har haft det på?
Hustru: Nej, det har jeg faktisk ikke. Men jeg kan godt lide, når du kommer på det og vi skal tage det frem. Jeg kommer dog til at tænke på det, når jeg ser på krogene i loftet. Jeg er meget bevidst om, at det signalerer dit ejerskab og min underkastelse. Hvis jeg var modig nok, ville jeg gerne bære det udenfor soveværelset. Men dér gælder andre konventioner, så det tør jeg ikke.
Mandeblogger: Blev du forlegen, da du fik det på, da der var en anden kvinde i sengen?
Hustru: Nej.
Mandeblogger: Hvordan har du det med halsbåndet nu i forhold til første gang?
Hustru: Jeg har fået et mere accepterende forhold i forhold til for tre år siden. For mig hører det til en bunke af legetøj.
Mandeblogger: Har du nogen sinde spekuleret over, at det kunne være en modvægt til den frihed, som jeg har sagt, at du har?
Hustru: Det har jeg ikke tænkt over. For mig er det ikke forbundet. Den symbolske betydning har ikke været så stærk. Jeg har måske ikke længtes så meget efter den frihed, som du har. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle opnå denne frihed. Før vi integrerede det i vores relation, har jeg aldrig drømt om et halsbånd eller at få frihed, på den måde som du måske har. Hvis vi ikke havde integreret det i vores seksuelle relation, havde jeg ikke spekuleret et øjeblik over, at jeg skulle opnå det i mit ægteskab.
… for hende er det blot en leg
Det er en leg vi leger. Jeg ved, at jeg ikke kan tvinge hende til noget, som hun ikke vil.
Hun kan lide underkastelsen og den følelse af tryghed, som underkastelsen giver hende. Hun kan lide følelsen af underkastelse i sengen. Hun vil tæmmes og ejes.
Halsbåndet er for hende bare et stykke legetøj, men for mig er det et symbol på ejerskab, som jeg kan bruge til at overbevise mig selv om, at hun, på trods af frihed til at vælge andre, stadig er min.
Det virker jo skørt. Jeg bliver tændt ved tanken om, at min hustru tager sig frihed til at have andre mænd i sit liv, men ikke desto mindre tænder det op i et morads af jalousi og lyst, som yderligere ansporer til øge min egen trang til at binde hende, for at sikre mig, at hun er min på trods af sin frihed.
Men vi lader som om. Min hustru vælger at underkaste sig, fordi det tænder hende at være en andens ejendom.
Jeg dominerer hende i ægtesengen, fordi jeg dermed manifesterer mit ejerskab over hende. Dominansen ville ikke være mulig for mig, hvis jeg ikke kunne give hende frihed samtidig. Jeg ville ikke kunne håndtere et absolut ejerskab, dels fordi jeg ikke ville kunne acceptere, at jeg havde total ejendomsret og fordi jeg har brug for at tro på, at der er et usikkerhedsmoment, en indbygget utryghed, for at fastholde min nysgerrighed, min liderlighed og længslen efter at besidde hende.
Vi lever i et semi-åbent forhold, hvor muligheden for åbenhed udenfor hjemmet er balanceret med dominans og underkastelse i ægtesengen.
Mandeblogger
Mandeblogger driver sin egen blog, hvor han fortæller om sine seksuelle erfaringer i et ægteskab. Mandeblogger blogger under et alibi – Cortado Marlowe – for at holde de følsomme og personlige emner for sig selv: Livet med sin hustru og lysten til hende, BDSM, Swingerliv (Mandeblogger har været eksponeret med et interview om dette i Ekstra Bladet før), kønsroller, fantasier, porno og hvad der ellers indrammer elementer i hans forståelse af sex og sit eget sexliv. Hvis du har spørgsmål til mandeblogger, svarer han også gerne på dem. Du kan skrive ind til ham på cortadomarlowe@gmail.com, hvis du er mand og gerne vil vide mere om dine egne tanker og lyster til at udforske BDSM med din kvinde.
