At gribe tømmen
Jeg ser ham for mig. Han går ned ad trappen og ind i butikken, hvor der dufter sødt og bittert af læder. Han skal se og mærke læderprøver. Han leder efter noget. Han kigger på nitter, ringe, spænder og læder. Han forsøger at finde læderremmen, o-ringen, spændet og nitterne. Jeg kan se ham for mig, han mærker på kvaliteten, taler med ekspedienten, tænker sig om. Dagen efter køber han de ting, som han skal bruge. Samme aften laver han mit første halsbånd. Jeg lader mig fotografere og senere falder han i søvn op ad min hals, og nu, hvor halsbåndet og kæden er spændt af, dunker den af varm sved og læder. Jeg trækker fingeren henover kinden og smager sæden en sidste gang. “Jeg elsker objektliggørelsen, fordi jeg ikke skal tænke.”
Dagen efter er det fredag. Han trækker mig ud på toilettet. Jeg var ellers klar til at tage til fest. Jeg sætter mig på toilettet, som en hoppe, der hjemmevant går ind i sin bås. Manden stiller sig foran mig. Jeg slår håret til side og åbner munden. Der sidder jeg så, i et par sekunder, med munden åben. Han siger ikke noget. Så er pikken der. Langsomt på vej ind i min mund. Den presser læberne fra hinanden og ind imod svælget. Samtidig med at den rammer mit svælg, begraver jeg min næse i hans busk. Hans hænder griber om mit hoved med en knurrende lyd og jeg mærker, hvordan han trækker sig ud af min mund. En våd pik. Jeg stirrer på den med åben mund. Jeg mærker hans hænder gribe mig om hovedet. Jeg synker, blinker og åbner munden igen. Han trykker sig ned i halsen på mig og vandet stiger op i mine øjne. Han trækker læberne væk fra tænderne og trækker den ud igen i én bevægelse og jeg gisper. Jeg ved ikke, om han nyder mine kærtegn eller mine våde øjne. Jeg nåede lige at smage hans ophidselse. Det tager kun fem minutter, men jeg bliver vist nødt til at rette på mascaraen igen. Han kobler kæden af og vi kysser farvel.
Jeg kan lide, når han spørger: “Fem minutter?” og fem minutter senere glider dovent ned i mit svælg. Jeg elsker hans begær. Jeg elsker hans blik og den måde han stirrer på mig. Jeg elsker den måde han vil have mig på og jeg elsker at give mig hen til hans begær. Hans begær er motoren i min seksualitet. Når han ikke tager mig, falder min krop i søvn. Simpelthen. Hvis han ikke sørger for mig, synker min seksualitet ned i en slummer, hvor jeg nærmest glemmer den. Som en sovende hest i mørk, tæt skov. Når han begærer mig, vågner pulsen og hesten kommer, galoperende igennem sort jord og med fråde i bidslet, ud fra mørket og solgrønne blade og gør krav på min krop og bagefter, når jeg ligger i hans arme, rumsterer den stadig rundt i maven og er i lårene på mig. Uforstyrret kan min seksualitet forsvinde ud af mit synsfelt i ugevis. Jeg elsker ham, fordi han kan vække min krop og minde den om, at den vil på græs. Derfor har jeg overgivet sig til ham. Det var derfor jeg ønsker, at han bruger min mund så ofte så muligt, så min seksualitet ikke forsvinder ud af mit synsfelt og ind i mørket. Kæden klikker kælent, mens jeg rokker frem og tilbage på knæ og hænder og han glider ind og ud af mig i dovne, arrogante stød. Klik. Klik. Klask!
Lyst eller etik?
Jeg er meget tiltrukket af min hustru og hendes villige krop. Min krop tænder, når kvindedyret i hende slår med manken og stiller op til dressur. Stoppet ud, klar og villig. Munden er våd, åben, og jeg ser ned af mig selv og betragter min vilje rejse sig fra min krop som en fed pisk. Kroppen taler rent, hårdt og klart.
Men, som et tætsiddende sæt tøj, som regulerer rytterens bevægelser og disciplinerer hans kropssprog, mærker jeg, hvordan indgroede idealer om lighed i ægtesengen, disciplinerer min vilje til magt. Mine humanistiske idealer om lighed og frygten for ukendte dybdepsykologiske motiver overtager min krops udtrængende vilje til at dressere min hustru, gribe hendes manke og sende kroppen ud over hende til hun først giver sig hen og til sidst giver op. Jeg er ikke sikker på motivet for hendes vilje til underkastelse og jeg kender ikke dybden af min egen vilje til magt. Når hun stiller tilbyder mig tømmen, viger jeg instinktivt tilbage for at gribe den.
BDSM vender hele den feministiske etik på hovedet og hævder, at magt er et godt, ja, mere end det, det er sundt, inspirerende og frigørende! Særligt i ægtesengen. Udspiller jeg en indlært dominerende rolle, hvori min hustru blot er et underdanigt objekt – eller er det blot et nydelsesfuldt seksuelt rollespil mellem to individuelle og frivillige individer, et rollespil som er baseret på en fælles forståelse af, at man altid kan sige stop?
“Hvis det føles godt, så gør det!”
På gode dage er jeg en positiv libertiner. Jeg tror på det frie, bevidste valg og viljen til at ville dominere og ville underkaste sig. Min elskedes ja er et inderligt ja, et gjaldende ja fra bunden af hendes vilje. Mit ja til at dominere hende er på samme måde, et spørgsmål om at ville magten tilstrækkeligt. At turde gribe tømmen og bruge den. BDSM er, på sådanne dage, et gensidigt ja og en gensidig tilladelse til at udleve vores seksualiteter. Vi står med hinanden i hånden, kigger på hinanden, nikker et ja, og kaster os ud på en rejse. Vi siger ja til magten. Hun siger ja til at underkaste sig min vilje og jeg baserer min dominans på hendes vilje til underkastelse. Hendes accept føder min vilje til magt. Når hun tillader sig selv at blive til et objekt, kan jeg give slip. Så vokser min trang til at se hendes baller rødme, trangen til at kalde hendes krop for min ejendom, trangen til at lænke hende til væggen, beordre hende i stramme kjoler eller lægge sig på gulvet med spredte ben, mens hun venter. Min lyst vokser ud af hendes mund med et vådt og blødt ord. Ja.
I dette perspektiv er det min rolle, at skubbe hende ud over hendes egne grænser og ud i nye, ukendte og lettere utrygge oplevelser af nydelse. Det kan jeg, i sagens natur, ikke gøre uden at overskride hendes personlige grænser. Men eftersom hun er interesseret i at nå derud, og ikke kan gøre det alene, giver hun mig forudgående tilladelse til at skubbe hende derud, med den livline, at hun altid kan sige stop.
Jeg har spurgt hende adskillige gange. Og svaret er altid det samme: “Jeg kan godt lide at føle mig som er objekt, fordi jeg føler mig frisat”. Men jeg er stadig ikke sikker.
“Det er ikke alt, som føles godt, som er af det gode”
På mindre gode dage er jeg en pessimistisk behaviorist, overbevi(d)st om, at BDSM er en farlig leg med dybt forankrede, traditionelle kønsroller og seksualiteter. Uanset hvad vi vælger, så har BDSM, som alle handlinger, psykologiske rødder som stikker dybere end det liderlige øjeblik, hvor hele kroppen bare vil mere, og konsekvenser, som rækker langt ud over sengekanten. Vi står med hinanden i hånden, kigger på hinanden, nikker et ja og springer ud på dybt vand. Men mine greb er tøvende, stødende er afmålte og vildskaben er tæmmet, fordi jeg er usikker på mine egne motiver, ligesåvel som hendes.
Jeg forstår ikke min kvinde. Jeg forstår ikke mekanismerne i hendes begær. Jeg kan ikke se konturerne af den. Jeg kan kun se mit eget begær reflekteret i hendes bevægelser. Det driver mig og skræmmer mig, at hun lader mig bestemme over hendes krop. Når hun sender mig billeder af sig selv, når jeg vil have det. At hun holder sig åben for mig. Jeg kender ikke mig selv og kender ikke hendes grænser. Jeg er splittet. Min liderlighed tager over og jeg vil bruge hende, min elskede, som en slave, leje hende ud til fester og låse hende inde på et hotelværelse i en hel weekend kun iført halsbånd, hundekæde og stilletter. Nogle gange, når hun står det på alle fire på ottomanen for enden af vores seng – eller som sidst, hvor jeg trak hende hen til mig med et sejt træk i kæden med venstre hånd, så kæden var spændt over en anden kvindes ryg – bliver jeg i tvivl.
Er dette min eller hendes lyst, som jeg tjener, eller er hendes underkastelse blevet en nødvendig tændsats for min egen tilfredsstillelse. Er lysten til liderlighedens selvforglemmelse, er viljen til lyst, egentligt blot en undskyldning for tankeløs udnyttelse? På sådanne dage ser jeg en ulv, der springer op på hendes ryg, bider hende i nakken og bøjer hende under min vilje og driver hende ud over hendes egne naturlige grænser, fordi det tænder mig at gøre det.
Og dette spejlbillede har jeg det svært med.
På gyngende grund
BDSM er, for mig, et dragende morads mellem udlevet seksuel identitet, fri- eller ufri underkastelse. Mens jeg søger efter både selvforglemmende liderlighed og bevidste seksuelle eksperimenter, glider jeg og mister mit fodfæste. Jeg bliver usikker på mine egne motiver, omend min lyst står skingrende klar foran mig. Jeg ønsker selvforglemmelse, men min samvittighed stoler ikke på kroppens vilje.
Jeg er den dominante, men tilbageholdne og tvivlende elsker.
Mandeblogger
Mandeblogger driver sin egen blog, hvor han fortæller om sine seksuelle erfaringer i et ægteskab. Mandeblogger blogger under et alibi – Cortado Marlowe – for at holde de følsomme og personlige emner for sig selv: Livet med sin hustru og lysten til hende, BDSM, Swingerliv (Mandeblogger har været eksponeret med et interview om dette i Ekstra Bladet før), kønsroller, fantasier, porno og hvad der ellers indrammer elementer i hans forståelse af sex og sit eget sexliv. Hvis du har spørgsmål til mandeblogger, svarer han også gerne på dem. Du kan skrive ind til ham på cortadomarlowe@gmail.com, hvis du er mand og gerne vil vide mere om dine egne tanker og lyster til at udforske BDSM med din kvinde.
