Fuldemandssex med Mr. Boyfriend

udgivet:

Fuldemandssex med Mr. Boyfriend

Kære læsere.

For nylig holdt jeg fest for mine tidligere klassekammerater fra gymnasiet. Men efter gæsterne smuttede, var festen langt fra slut, for Mr. Boyfriend og jeg havde vores egen fest, da vi havde fuldemandssex. Det skulle så vise sig, at min brandert tog hårdere på mig end jeg selv havde vurderet, hvilket endte med, at jeg fik talt over mig midt i kampens hede.

Invitation til pivfræk privatfest

Min kæreste og jeg var til to forskellige fester. Jeg var værtinde for en fest fest med min gymnasieklasse, hvor jeg traditionen tro blev meget fuld. Især fordi jeg skulle se en tidligere klassekammerat i øjenene for første gang, siden vi gik i seng sammen efter klassefesten året før. Det førte til en pænt akavet situation den næste morgen efterfulgt af en ordentlig omgang moralske tømmermænd, jeg ikke helt kunne få bugt med efterfølgende. Det var bare en af de der dumme situationer, hvor jeg blev nødt til at drikke mig en kæp i øret for at kunne være i det.

Imens var Mr. Boyfriend i byen med sine venner, hvilket også endte med at gå vildt for sig i forhold til indtaget af spiritus. Festen hos mig sluttede heldigvis, inden jeg nåede at gøre eller sige noget dumt. I min brandert fik jeg pludselig den her idé om at ringe til min kæreste og invitere ham til pivfræk privatfest (også kaldet sex). På det tidspunkt havde han ikke engang oplevet mig beruset, hvilket fik mig til at overveje om det nu også var en god idé, eftersom jeg var langt over det stadie. Det tog ikke mange sekunder at træffe den beslutning, for når jeg er stangstiv og mega liderlig, er mine handlinger meget impulsive og behovstyrede. Det kender I sikkert godt – har jeg ret?

Han accepterede min invitation, og vi aftalte at mødes hos mig. Jeg besluttede mig for at overraske ham med at starte forspillet i opgangen. Jeg tror på, at det var mit held, at han heller ikke var ædru, for ellers havde det nok ikke været en stor succes.

cell-phone-791365

Fuldskab og liderlighed

Kombinationen af fuldskab og liderlighed førte nemlig til den geniale idé at starte forspillet ligeså snart, han trådte ind i bygningen. Det havde nok også lykkedes meget godt (eller i hvert fald en del bedre), hvis jeg var gået en smule mere roligt til værks.

Sceancen i opgangen startede egentlig super godt ud med, at jeg pressede ham ind mod væggen, hvorefter vi snavede ret heftigt, mens vi gramsede uhæmmet på hinanden. Jeg fik hånden indenfor hans bukser og mærkede hans stive pik i min hånd, hvilket fik mig helt op at ringe. Jeg begyndte at rykke den af på ham og blev helt våd i trussen, da jeg hørte hans dybe støn give genlyd i opgangen. Det var virkelig frækt at slippe hæmningerne fuldstændig og udelukkende handle ud fra lysten til at knalde. Derfor endte jeg med nærmest at flå tøjet af ham, inden vi havde overvejet at tage turen op af trappen til lejligheden.

Samtidig var alkoholens virkning stadig meget kraftig, så jeg var desorienteret, hvilket fik det hele til at føles uvirkeligt og drømmeagtigt. Det var som om, jeg slet ikke var tilstede i det mentalt. Mit hoved og min krop arbejdede slet ikke sammen. I løbet af snaveriet havde jeg faktisk et kort øjeblik, hvor jeg blev i tvivl om, det overhovedet var min kæreste, jeg var sammen med.

Sex og fuld

Det sagde jeg bare ikke!

Efter jeg havde sikret mig, at det rent faktisk var Mr. Boyfriend, jeg havde overfaldet i opgangen, fik jeg hurtigt fokus på at få ham med op i seng. Da vi langt om længe kom ind i soveværelset, skubbede jeg ham ned på sengen, hvorefter jeg satte mig ovenpå ham.

Jeg kyssede ham på halsen og bed ham i øreflippen, mens jeg kæmpede med hans bukse-knap. Det endte med han gav en hjælpende hånd, så jeg kunne befri hans stive pik fra de stramme jeans. Jeg kravlede ned mellem hans ben for at sutte hans pik, men jeg følte, at rummet snurrede rundt, mens han bevægede mit hoved op og nedover pikken, hvilket var ret ubehageligt.

Blowjobbet blev efterfulgt af, at jeg satte mig overskrævs på ham, så jeg kunne føre hans stive pik mod min drivvåde fisse. Jeg red ham kortvarigt, inden han overtog styringen, hvilket fik mig til at læne mig indover ham og bare mærke hans pik arbejde indeni mig. Jeg kunne mærke orgasmen var på vej, men den blev afbrudt, da jeg hørte mig selv sige: “Jeg elsker dig”. De tre ord gav genklang i mit hoved, hvilket fik alkoholrusen til at fordufte overraskende hurtigt. Det eneste jeg kunne tænke var: “Det sagde jeg bare ikke!” Jeg havde haft lyst til at sige det et stykke tid, men jeg ventede på det rette øjeblik. Jeg var altså pænt ked af, at jeg havde ødelagt det. Derfor registrerede jeg slet ikke, at han sagde: “Jeg elsker også dig”. Der gik faktisk flere dage, inden jeg konfronterede ham, hvor jeg inderligt ønskede, at jeg kunne tage det tilbage, fordi jeg troede, at han ikke havde det på samme måde.

Når enden er god, er alting godt

Heldigvis havde denne historie en lykkelig slutning. Det, der egentlig startede, som et impulsivt behov for sex udviklede sig til at være en milepæl i mit parforhold. Man kan aldrig forudsige, hvad der sker, når det kommer til kærlighed og sex, og det bliver da helt umuligt, hvis der er alkohol involveret.

Har du en din egen historie med fuldemandssex, som du har lyst til at dele med mig og/eller bloggens læsere, må du meget gerne sende den til mf@missgrey.dk 

Tak fordi I læste med – Jeg glæder mig til at høre fra jer!

KH.
Miss Felicity

Se Også