Fræk natteluskeri under lagnerne

udgivet:

Fræk natteruskeri under lagnerne

Kære læser,

Der kan sagtens gå uger, hvor Rejsende Onkel Matt og jeg ikke har sex. Det bliver i længden frustrerende, og det kan være utrolig svært at komme ind i en god rytme igen.
Til tider påvirker det vores hverdag i en sådan grad, at vi hver især har kortere lunter og bider af hinanden i ligegyldige situationer. Det kan til tider være virkelig hård.

Bollesøndag – det var dengang…

Inden der kom børn til verdenen var det super nemt med den der spontanitet. Vi kunne snildt have sex optil flere gange om dagen. Vi havde endda et navn for de søndage, hvor vi bare lå i sengen og havde gentagende sex dagen igennem – nemlig bollesøndag. Det var altså typisk en søndag, hvor vi kunne finde på og bare blive liggende i sengen, nusse og dyrke dejlig sex dagen lang.

Uro hæmmer lysten

Efter der er kommet børn til verdenen må jeg bare erkende, at det er svært at plukke en ugedag ud alene til at elske i. Får vi tilfældigvis noget fritid på hånden bruger vi den typisk på enten at vaske tøj eller gøre hytten ren.
Kommer jeg ikke til bunds med det praktiske hober det sig op i ugens løb, og skaber dermed endnu mere stress og rod i den anden ende.
Derfor sørger jeg for at have styr på de løse ender så godt jeg nu kan, for netop ikke at skabe den der uro i mit hoved, som gør, at jeg ikke kan finde overskud til sex. Ellers er sexlysten er der simpelthen bare ikke.

Sætter pris på tiden alene for, at kunne leve op til rollen som kæreste & mor

For at kunne lade op og være den kæreste og mor som jeg godt vil være, har jeg brug for tid alene. Og her snakker jeg ikke om at gå i byen med veninderne – tværtimod. Alene tid, hvor jeg tuller rundt for mig selv og ikke skal nå noget.
Bare det ikke at skulle være et sted på et bestemt tidspunkt. Eller skynde sig hjem og lave mad, smøre madpakker eller andre praktiske gøremål. Det er virkelig noget der giver mig lyst og overskud. Jeg kan derfor mærke stor forskel på de perioder, hvor jeg har haft min alenetid og de perioder, hvor der ikke har været tid til det.

Rollen som kæreste og mor

Fræk natteruskeri under lagnerne

Går der for lang tid imellem vi dyrker sex, er det til tider som om min lyst forsvinder fuldkommen. Det er en utrolig mærkelig følelse, men også underligt at kroppen går i en form for pause. Når min lyst forsvinder på den måde kan det være hårdt at komme ind i kampen igen.

Men noget der kan sætte gang i mine følelser og lyst igen, er når rejsende Onkel Matt begynder at kysse mig om natten – helt spontant. Typisk starter det ved, at han begynder at røre og nusse mig over hele kroppen. Det får min krop til at dirre, og jeg kan mærke hvordan liderligheden strømmer igennem mig. I begyndelsen kan jeg godt synes, at det er virkelig irriterende, og vil egentlig bare gerne sove. Men efter han har pillet ved mig i nogen tid, overgiver jeg mig til ham, hvorefter vi kysser heftigt, han trænger ind i mig og vi dyrker intens og til tider hård sex. Det er pisse lækkert, og nok en af de former for sex, som jeg elsker aller mest!

Glæder mig til næste gang han overrasker mig i nattes mulm og mørke.

Ha’ det dejligt – Miss Elle

Se Også