Erotiske noveller: TOGREJSEN

Toget ruller langsomt ind på perronen og de hvinende metalhjul skriger på jernbaneskinnerne, da bremserne klodser til stop. Den skrigende lyd går gennem marv og ben, nærmest som når nogen ridser sin gaffel på en tallerken eller neglene på en tavle. Jeg holder mig for ørerne for at filtrere den værste støj fra. Jeg hader den skrækkelige lyd. Det hjælper bestemt ikke på den nervøsitet, der spreder sig i kroppen. Jeg skal rejse til Italien alene. Helt alene. Det har jeg aldrig prøvet før. Virkelig grænseoverskridende, og jeg er total ud af min komfortzone. Men det er nødvendigt. Jeg skal afsted. Alene. Det er den eneste måde, jeg kan få tankerne væk fra Klaus. Mit livs kærlighed.

I to måneder har jeg levet i en tilstand af sorg og vrede.

Han tog den egoistiske beslutning at knalde en eller anden dulle fra en datingside. Utilgiveligt. Specielt fordi, jeg selv fandt ud af det. Jeg læste ved et tilfælde hans beskeder på Messenger. Idioten havde desværre glemt, at jeg også havde adgang til vores fælles iPad med Messenger installeret. Det var ovenikøbet ham selv, der havde synkroniseret med sit eget AppleID. Fjols! Fælden klappede, og han trak blot på skuldrene, da jeg konfronterede ham med chatbeskederne. Hele min verden brød totalt sammen. Jeg pakkede mine ting og skred. Heldigvis kunne jeg slikke mine sår i fred og ro hos Stina. Jordens dejligste veninde. Forstående, omsorgsfuld og helt fantastisk. ”Du bliver bare så længe du har brug for det, skat! Jeg skal ikke bruge det ekstra værelse til noget alligevel.” Mit eget værelse og en skulder at græde ved. Healende kræfter og lange samtaler er vejen frem. Stina er der altid for mig, og omvendt. ”Fokuser på det du kan gøre noget ved, og ikke det, du ikke kan gøre noget ved, skat,” var Stinas afskedssalut, inden jeg blev skubbet ud af hoveddøren på vej mod et nyt eventyr.

Nu står jeg her, ængstelig på Hovedbanegården, med billet i lommen til Italien. Helt alene.

Bare afsted med dig skat, det er godt for krop og sjæl.” Stina har ret, det er godt for min krop og sjæl. 10 dages ren helse. Verona, egen lejlighed, pool, sauna og masser af sol. Yogaundervisning og meditation. Jeg skal have renset Klaus helt ud af kroppen, begynde på en frisk, og tænke nye tanker om livet! Ingen kærlighedsfnidder og engangsforestillinger, kun egotid. Ditte-tid! Det er i hvert fald planen, det er jo ikke til at vide, hvad rejsen byder på af fristelser. Nu er toget her i hvert fald og jeg skal afsted. Nok på mit livs rejse.

Alligevel flyver tankerne alt for voldsomt rundt i mit hoved. Godt, at jeg blev vækket af den skrigende og virkelig irriterende lyd af skrigende toghjul mod skinnerne. Nu er det nu. Toget holder helt stille og dørene åbner sig langsomt med en høj pustende lyd, som en slags portal til en anden verden. Der mangler egentlig bare lidt røg og blinklys, som en anden rumfilm. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt af mig selv. Ærlig talt en lidt tosset tankegang. Men det er godt for mit humør, for det gør det lidt lettere at sætte første skridt på trappetrinet op i toget.

Godt jeg lige greb dig der, smukke!”

Typisk seriøst klodsede mig. Første sekund jeg sætter foden på trappetrinet, vrider jeg om på foden, og snubler ind i toget. Ved siden af mig, uden jeg på noget tidspunkt har ænset andre på perronen, står en ung fyr og holder mig i et snuptag under armen. Storsmilende og samtidig med lidt bekymring i øjnene. Han er ikke en dag over 25 år. Pinligt, Ditte. For pokker altså!

Gud, ej hvor er jeg klodset. Det må være den her idiotiske og tunge rygsæk. Jeg fik vist overbalance i bare iver over at komme op i toget.”

Jeg kigger lidt undskyldende på ham, men har virkelig svært ved at skjule min flovhed.

Indvendigt skælder jeg ud på den klodsede Ditte, der altid snubler og dummer sig. Min fod gør lidt ondt, nærmest lidt svigende smerte. Jeg kan mærke at den hæver og dunker. Pis. Hvad nu hvis der er sket noget. Det magter jeg ganske enkelt ikke. Jeg skal på helseferie for pokker. Typisk mig at komme til skade, eller andet, når der skal ske noget. Det er ikke første gang.

Er du kommet noget til?” spørger han omsorgsfuldt.

Jeg humper op i toget og prøver at finde støtte på foden. Den gør virkelig ondt. Den her kan jeg ikke snakke mig ud af.

Ja, jeg vrikkede vist om. Den dunker lidt.

Hvilken kupé skal du være i, så støtter jeg dig lige derhen,” han kigger spørgende på mig. Venter på et svar.

Jeg fumler rundt i min taske og finder heldigvis rejsebilletten frem. Nervøsiteten når alligevel at indfinde sig. Har jeg nu husket billetten? Dumt spørgsmål, da jeg kontrollerede tre til fire gange på vej til Hovedbanegården. Pas, billet og penge.

Øhm, jeg skal vist i kupé 26A.

Smerten tager til. Min fod dunker og er begyndt at hæve. Det gør virkelig ondt nu, og togkontrolløren begynder at se opgivende ud. Det har vist været en lang dag. Ikke særlig imødekommende i hvert fald. Han fløjter til afgang, og sender mig et stramt blik. Jeg tror, uden at han siger noget, at det betyder, at jeg skal se at finde min kupé og at jeg er et klodset fjols. Jeg bliver igen hevet ud af mine tanker, af en venlig stemme.

”Heldigt, det skal jeg også. Kom, hold om min skulder, så humper vi på plads, så den rare togkontrollør kan passe sit arbejde og få gang i det her futtog.

Kupé 26A er heldigvis ikke så langt nede i togstammen, så vi finder hurtigt døren.

Med sin billet, scanner den unge mand sin billet, så døren åbner med et klik. Duften af frisk sovekupé kommer os i møde, og til min overraskelse er der to senge i kupéen, adskilt af to sengeborde og et spisebord i midten. Jeg havde frygtet køjeseng. Jeg vidste godt, at jeg at skulle sove sammen med en fremmed, det generer mig heldigvis ikke på nogen måde. Men at jeg er så heldig at skulle dele kupé med en smuk ung mand, er vist et lykketræf. Et lille døgn med denne godte, vil ikke være noget problem, han virker venlig og helt ok som rejsekammerat.

Så skal vi bare have dig installeret på sengen, så kigger vi lige på den fod, ik?

Jeg nikker bekræftende og humper kluntet og halvforpustet ind på sengen.

Smider mig på sengen, og får bakset rygsækken af med lidt hjælp af min ridder i nød. Stadig lidt pinlig og flov løfter jeg hovedet og kigger lidt forsigtigt op. Vores øjne mødes i et forsigtigt smil og han vender sig om og smider sin rygsæk på modsatte seng. Jeg løfter benet op på sengen, så blodet kan løbe lidt fra min dunkende og ømme fod. Forsigtigt tager jeg skoen af, og kan i samme øjeblik jeg løsner snørebåndet mærke, hvordan foden hæver yderligere. F*ck det gør naller. For hele hule helvede Ditte dit fjols! Jeg opdager slet ikke, at jeg højlydt sidder og skælder mig selv ud. Først da jeg hører en mandlig fnisen.

Ditte-pigen, lad os lige skynde os, at få noget is på den fod, det ser ikke godt ud.

Han vender sig om, og i hånden har han en af de der smarte køleposer, man lige knækker, så bliver de kolde på få sekunder. Super smart. Specielt, at han lige havde sådan en i rygsækken. Han er pænt trænet, så lur mig om ikke han er sportsmand. Han lægger isposen forsigtigt på foden. Jeg trækker nok en mine i ansigtet, der fortæller ham, at det gør ondt. Det gør ondt. Mega ondt.

Hvis du lige sidder lidt med den på foden, så den lige bliver kølet ned, så kigger jeg på den bagefter. I øvrigt, goddag, jeg hedder Klaus.

Ud af munden ryger det på mig, uden at jeg tænker bare et sekund over mit ordvalg.

Åh gud, af alle navne! Klaus! Endnu en Klaus. Her forsøger jeg at flygte fra alt der minder om ex Klaus, og gud hjælpe mig, om ikke jeg skal dele kupé i et døgn med endnu en Klaus.

Lige da jeg siger det, slår det mig, at jeg endnu engang har dummet mig. Big time.

Mine hænder flyver op til munden, og mine øjne fortæller vist hurtigt, hvor meget jeg skammer mig over den reaktion…. og lidt for meget viden til en fremmed ung mand jeg IKKE kender.

Ej, det må du undskylde. Det skal jo ikke gå ud over dig. Undskyld.

Der er ikke noget at gøre. Den kan bare ikke reddes eller tages tilbage. Sagt er sagt, nu ved han at jeg har en dum ex Klaus derhjemme jeg er flygtet fra.

Ditte-pigen, det skal du ikke tænke på. Jeg har også en ex Maria derhjemme. Jeg kender alt til følelsen af belastende ex følelser. Jeg har samme mission som dig, langt væk fra alt med ex.

Stilheden har ramt kupé 26A. Vi kigger på hinanden. Deler følelser i tavshed.

Tankerne flyver og den dårlige samvittighed over mit udbrud er så småt ved at dampe af. Min fod giver en frygteligt jag, og afbryder vores øjenkontakt og mine tanker. Jeg gør en smertefuld grinmasse for at vise Klaus, at min fod virkelig gør ondt. Jeg rækker langsomt ud efter isposen og fjerner den forsigtigt. Foden er stadig hævet, så jeg lægger den forsigtigt på plads igen. Jeg må have lidt smertestillende bare til at tage toppen af smerterne. Jeg rækker ud efter min rygsæk og finder min lille medicintaske frem. Ibuprofen bliver min bedste ven i nat. Det bliver en lang nat.

Kom, lad os tage sokken af. Så kan jeg bedre undersøge foden.

Undersøge? Er han læge? Fysioterapeut? What? Han fanger hurtigt mit spørgende blik.

Sportsmassør og uddannet fysioterapeut med speciale i sportsskader. Jeg har set og behandlet en del vridskader på det håndboldhold jeg er hos til dagligt.

Nååh, det forklarer de store veltrænede muskler og lysten til at tage på mine sure tæer.”

Jeg nærmest bruser ud i latter over mit eget ordvalg. Latteren afløses hurtigt til et sagte støn og tårerne triller ned ad mine kinder. Klaus har fat i min fod, og selvom han vrider og trykker forsigtigt, gør det SÅ ondt at det trækker tårer.

Muligvis er det ledbåndet der har slået sig kraftigt, men det kan også være en forstuvning, Ditte. Op med foden, is på med mellemrum og masser af smertestillende. Jeg lægger lige et elastikbind på, når hævelsen er faldet lidt. Men i aften og nat, er det med foden oppe unge dame.

Hvad er oddset? Ditte snubler INDEN rejsen er begyndt eller Ditte kommer helskindet gennem hele rejsen?

Toget ruller, så det er umuligt at hoppe af og hjem. 10 dage på en øm, hævet og måske forstuvet fod. Super! Det bliver en fremragende tur. Simpelthen fantastisk helsetur. Det kan ikke være mere nederen. Den her tur er bygget af nederen. Der ligger en Klaus forbandelse over den her tur. Han vil ikke have, at jeg skal have det godt uden ham. Ja, det er sådan det er. Klaus forbandelse. Tårerne triller ned ad mine kinder.

Så så, Ditte-pigen… så slemt er det vel heller ikke. Du skal nok blive fjong igen.

Klaus tørrer forsigtigt en tåre væk fra min kind. Stryger mig hen over kinden og hen over mit hår. Så kommer det. En tsunami af følelser. Jeg hulker. Endnu engang hulker jeg som om hele verden er faldet ned over mig. Tårerne får frit løb og jeg falder om halsen på ham. Han sidder helt stille og holder forsigtigt om mig, lader mig få den tid jeg skal bruge, lader mig græde færdig. Med snot og forgrædte øjne kigger jeg på ham. Han smiler lidt, tørrer igen mine øjne, og henter et stykke papir på spisebordet til næsen. Uden et ord, sætter han sig igen rækker mig servietten, så jeg kan tørre næsen og øjnene.

Tak.” får jeg snøftende fremstammet.

Det havde du vist brug for.”

Han sidder helt tæt med ansigtet mod mit. Kigger bare på mig. Omsorgsfuld og smuk. Så smuk. De dejligste blå øjne, nærmest isblå. Lyst kort hår og smilehuller i kinderne. Hans skægstubbe er et par dage gamle og hans duft er en blanding af maskulin krydret parfume og massageolie. Jeg tager en dyb indånding og lukker øjnene i et kort sekund. Selv med lukkede øjne, kan jeg se hans varme blik se lige gennem mig. Varmen fra hans krop rammer mig. Han er tæt på. Jeg bliver draget til ham som en magnet. Inden jeg ser mig om, ender mine læber på hans. Om det er mig eller ham der drages til et kys, har jeg ikke helt styr på, men her sidder vi i kupé 26A i et sensuelt kys.

Kysset varer ganske kort, så trækker han hovedet forsigtigt til sig. Han kigger på mig og kysser mig igen. Denne gang mere vådt. Jeg inviterer hans varme og våde tunge indenfor. Dette kys bliver mere grådigt og begærligt. Hans tunge kræver grådigt min mund og jeg mærker hans hånd bag mit hoved. Vores åndedræt bliver hurtigere og min puls stiger. Grådigt danser vores tunger rundt om hinandens. Kysset bliver kraftigere og kraftigere. Mere og mere krævende og begærligt. Jeg kan næsten ikke få vejret. Pludselig bliver vi afbrudt af en banken på døren.

Det er billetkontrol, må jeg komme ind?

Klaus slipper taget i mit baghoved og stopper kysset langsomt Han giver sig god tid til at afslutte. Vores øjne fanger hinanden og han smiler frækt.

Reddet af klokken, tror jeg, vi har besøg af den rare togkontrollør. Find din billet frem.

Han rejser sig fra sengen, og bevæger sig langsomt hen til døren. Jeg sidder tilbage med røde kinder helt forpustet og tændt. Lidt desorienteret.

Kom indenfor,” siger han med en venlig stemme.

Togkontrolløren kommer til syne i kupéen. Han kigger på mig og gør store øjne. Hans øjne falder hurtigt hen på min fod, der ligger på min hovedpude med is på, og ser pænt mishandlet ud. Det er tydeligt, at hans dårlige samvittighed trænger sig på. Klaus rømmer sig, og stikker ham vores billetter. Togkontrolløren kigger igen hen på mig og ned på min fod.

Du godeste, var det så slemt med din fod?

Inden jeg når at sige noget, svarer Klaus ham kækt.

Ja, den unge dame har forstuvet foden, så der var en årsag til, at hun ikke bare løb ned til sin kupé. Så måske du skylder Ditte her en undskyldning for dårlig opførelse?

Den diskrete skideballe hang i luften længe. Togkontrolløren fumlede lidt ved sin billetscanner. Rømmede sig og tog tilløb til at sige noget. Han var tydeligvis udmærket klar over, at han havde snerret ad mig, da jeg snublede ved trappen. Heldigvis tog han sig sammen til en undskyldning.

Ja, det må du undskylde, det var ikke pænt af mig at snerre. Uanset hvad, skal jeg tale pænt til passagererne. Håber du vil tage imod min dybeste undskyldning?

Jeg smilede og tog mod undskyldningen med et forsigtigt ”selvfølgelig.”

Jeg tror jeg kan skaffe et par krykkestokke til dig, vi har vist et par stående et eller andet sted i forsyningsvognen. Kunne du være interesseret i det?

Nu vil venligheden da ingen ende tage, det takker vi selvfølgelig JA TAK til. Ditte kommer til at humpe voldsomt de næste par dage, og skal så vidt muligt holde foden i ro, så det må du meget gerne.

Klaus gav togkontrolløren hånden og lagde an til, at han skulle trække sig fra kupéen.

Jamen, ok så. Dem finder jeg lige til dig.

Lidt undskyldende og forvirret trak han sig fra kupéen og lukkede døren efter sig. Klaus vendte sig om, og vi brød ud i høj latter. Det var lidt komisk, men også lidt underholdende. Grineturen fik mig også til at tænke på andet end smerter i foden og et helt og aldeles fantastisk dybt kys. Et kys der et eller andet sted, fortalte mig lidt om, hvordan resten af togturen ville ende. Bestemt ikke som jeg havde aftalt med mig selv.

………..læs resten på Missgreyclub.dk.

Du melder dig ind ved at følge dette link.

De første 14 dage er gratis og det er helt uden binding. Men vi håber selvfølgelig du bliver glad for vores tjeneste. 

*På Missgreyclub finder du ikke bare én erotisk fortælling men mange flere. Tilmed får du rabat på sexlegetøj, artikler, chatforum, din egen profil og mulighed for at snakke med sexologer. Kort sagt, ønsker du at få et bedre og mere inspirerende sexliv, er Missgreyclub.dk nok noget for dig.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here