Erotisk fortælling om to kollegaer, som mødes i en kælder…

Her kommer en erotisk fortælling forfattet af Miss Robinson. Glæd dig. Den er fræk og liderlig.

Den skide cykellås, den sidder altid fast. Det virker som om, at nøglen ikke kan drejes ordentligt. Det kunne være jeg skulle overveje at smøre den lidt med låseolie, så jeg ikke skal stå her hver gang og blive total hysterisk, få horn i panden og blive rød i hovedet, når jeg skal åbne og låse den skide lås?

Det er min egen skyld, og ren dovenskab fra min side. Jeg har en lille flaske olie oppe i min kontorskuffe, jeg glemmer det bare hele tiden. Det er en af de små ”glæder” i singlelivet, at man skal gøre alting selv. Det ville være rart med en god mandeven eller kæreste, der kunne hjælpe lidt engang imellem. Det er så skønt, når nogen lige fikser noget for en. Det er lidt frækt og får det kvindelige køn til at føle sig hjælpeløs, på den fede måde. Det må også være lidt maskulint for hankønnet, at kunne hjælpe en kvinde i nød, det må give lidt på den mandige testosteron konto.

”Nu skal jeg fikse den for dig, skat, det er også svært, det kan jeg godt se!”. Som en frelsende ridder i rustning, der lige kommer den unge mø til undsætning. Big turn-on. Men ikke her i cykelkælderen på arbejdet. Ikke synet af en frelsende ridder at se nogen steder. Kun en kedelig tom cykelkælder.

Der er ikke nogen der bruger cykelkælderen, de smider hellere deres cykler udenfor i stativerne. Jeg foretrækker den tørre og lune kælder, ligesom derhjemme. Her kan min forholdsvis nye og lækre cykel stå helt tørt og varmt. Ingen kan snuppe den og den bliver ikke våd og rusten.

Låsen klikker endelig i, og jeg jubler indvendigt over endnu engang ikke at blive for hysterisk. Det er bare ikke en fed måde at starte dagen på. Jeg snupper min taske i cykelkurven, og i det samme, hører jeg en dør smække ude i kældergangen. Den tikkende lyd af en cykel kommer nærmere cykelrummet.

Det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har mødt en kollega i cykelkælderen. Jeg troede faktisk, at det kun var mig der brugte kælderen. I døråbningen støder jeg nærmest ind i en lyshåret fyr i cykeltøj. Han stopper forskrækket op, og med hurtig reaktion, undgår han en kollision mellem hans racercykel og mit ben.

”Ej, undskyld. Jeg anede ikke at der var andre der brugte cykelkælderen.”

Jeg har set ham før i bygningen, men ved egentlig ikke helt, hvilken afdelingen han sidder i. Han ser sød ud, lidt genert, forskrækket og overrasket på en gang.

”Jeg havde jo nær kørt dig over. Det må du altså undskyld!”

Jeg trækker på smilebåndet, og ser mit snit til en flabet bemærkning.

”Jamen velkommen i min cykelkælder. Har du lidt svært ved at styre jernhesten kammerat?”

Han griner og undviger mig, så han kan komme forbi og ind og stille sin cykel. En flot racercykel. Han ligner også en, der går op i cykelsporten. Hans læg er barberet og med flotte markerede muskler. Hans cykelsko klikker på det grå betongulv. Under cykelhjelmen løber sveddråber ned over hans kinder og ned ad nakken. Hans ryg er helt våd, efter en sikkert hård cykeltur.

Læs også: Vores andre erotiske sexnoveller her.

Jeg står stadigvæk i døråbningen, og kigger på hans flotte og slanke krop.

Cykelbukserne overlader ikke noget til fantasien, det er meget tydeligt, hvad han slæber rundt på af lækkerier mellem benene.

Hans pik ligger nærmest formet som en lang slange, ned af låret, under det tynde cykeltøj. Røven sidder også godt placeret med dejlige runde baller. Pinligt nok fanger han mig i at stå og stirrer ham mellem benene. Hans ansigt trækker sig sammen i et frækt smil, og han rømmer sig.

Jeg bliver nødt til at bryde tavsheden og den lidt pinlige situation med et eller andet, for at komme væk fra det sultne blik, han lige har taget mig i. Men helt ærligt, han kunne jo ligeså godt være nøgen, tøjet sidder jo som klistret til kroppen.

”Du ligner en der kommer langvejs fra. Cykler du til arbejde hver dag?”

Han sætter sin drikkedunk for læberne, og suger resten af væsken, i flasken, i en slurk.

”Jep, jeg har 25 km hjemmefra, så det er en god sjat hver dag. Dagens motion er overstået, og jeg er frisk til en lang arbejdsdag. Turen hjem afstresser. Det er ren medicin til sjælen. Hvad med dig?”

Han venter interesseret på mit svar, mens han tager sin cykelhjelm af og hænger den på cykelstyret.

”Jamen, jeg cykler så vidt det er muligt, hver dag. Jeg bor ikke så langt herfra, men det bliver da til 8 km dagligt. Du har ret, det giver en dejlig start på dagen. Man bliver dejlig frisk i kroppen af en lille cykeltur.”

Lyden af hans cykelsko klikker hen mod mig i døråbningen, og mens vi grinende snakker videre om cykelture, motion og hvem der har mest ret til at bruge cyklekælderen, trasker vi ud mod trappen der fører op til receptionen og 7 timers arbejdsdag. Han virker enormt imødekommende, og han er vildt nem at tale med.

Inden vores veje skilles mellem salgsafdelingen og IT afdelingen, foreslår han, at vi mødes i kantinen til frokost kl. 12.30. Den er jeg klart frisk på, for han virker virkelig sød, og i den grad med god mandekollega/mandeven potentiale. Man er ikke i tvivl, når man støder ind i god kemi, og den er jeg helt klart stødt ind i her.

Sjovt at man lige skulle støde ind i den, i cykelkælderen.

Formiddagen snegler sig afsted.

Alle rutineopgaverne er klaret, mailen er tømt og egentlig sidder jeg kun og venter på, at uret skal sige kl. 12.30. Der sker ikke så meget i sommerperioden, man kan tydeligt mærke, at sommerferien er på sit højeste. Over halvdelen af afdelingen er på ferie, så der er langt mellem os, der sidder tilbage.

Jeg er glad for at have en at spise frokost med, for både Signe og Lotte er på ferie. Vi plejer altid at spise sammen. Det er lidt kedeligt at spise alene i den halvtomme kantine. De få der sidder i afdelingen, enten spiser ude af huset, eller tager sig en skuffemad. Selskab er altid dejligt, når man som mig, er en person der elsker det sociale. Dagene bliver så lange, når alle bordene omkring en er tomme og ryddet til sommerferie.

I kedsomheden, logger jeg mig ind på personaleintra. Jeg skal have stillet min nysgerrighed om den lyshårede cykelfyr fra IT. Jeg nåede ikke at få hans navn, inden vi skiltes på gangen. Hurtigt får jeg mig klikket ind på IT afdelingen, og der sidder et seriøst godt foto af Kasper Olsen, IT support.

”Flot fyr!”

Jeg farer sammen, da en mandestemme lyder bag mig. Jeg vender mig om, og bag mig står Kasper Olsen fra IT afdelingen, med et stort smil, der fylder hele ansigtet. Mit hjerte nærmest hopper op i halsen, så vildt forskrækket bliver jeg. Cykeltøjet er skiftet ud med jeans og polotrøje, håret er sat og han ser fantastisk lækker ud.

”Er du klar til frokost?”.

Han griner, for han kan godt se, at han har overrasket mig 100%. Og taget mig endnu engang på fersk gerning, i at savle over ham.

”Øh, ja.”

Får jeg fremstammet, mens jeg febrilsk med rystende hænder, forsøger at logge ud af personaleintra og låse min computer. Mit hjerte banker voldsomt over forskrækkelsen. Men da følelsen af en stor og varm mandehånd lander på min skulder, dæmper nervøsiteten sig lidt.

”Ej undskyld Rikke, det var ikke meningen at forskrække dig sådan. Er du ok?”

Jeg rejser mig, og smiler flabet til ham, mens jeg skubber min stol på plads under bordet. Nu er det mig, der har taget ham i at udspionerer.

”Rikke? Det er vist ikke kun mig, der har luret personaleintra, kan jeg høre. Skal vi finde kantinen? Jeg er hunde sulten.”

Grinende og småfjollede, går vi ned mod kantinen, hvor duften af nystegte frikadeller fylder vores næser og vækker vores sultne maver. Flere øjne falder straks på os, da vi åbner døren til kantinen. Specielt fordi, vi skraldgriner over en latterlig kommentar, Kasper får fyret af, lige inden jeg åbner døren.

Han har en sjofel humor, og jeg er total modtager. Vi ligner hinanden vildt meget på det punkt. Det tegner godt indtil videre. Vores samtaler virker allerede meget naturlige, og enigheden om vind og vejr er meget ens.

Mens vi småsnakker om formiddagens arbejdsopgaver, griber vi begge to en bakke i stativet, og skubber os gennem et mekka af dejligt højtbelagt smørrebrød, hjemmelavede pålægssalater, pastasalat og lune retter. Samtidig griber vi begge ud efter samme tallerken med lune dunser med surt.

”Først stjæler du min cykelkælder og nu også min frokost. Hvad bliver det næste?”

Vi griner, for det er lidt komisk. Uden egentlig at kigge på hinandens madvaner, ender vi ud i to ens madbakker. Lune dunser, salat og hjemmebag med tandsmør. Toppet med en Pepsi Max. Kasper kigger på min bakke og jeg på hans, og vi griner igen mens han betaler… for os begge.

Pssst… her får du en mini-novelle forfattet af en mandlig skribent. 

”Ej, det var ikke aftalen,” protesterer jeg selvfølgelig.

Men det lader han til at være fuldstændig ligeglad med. Uden at sige noget overhovedet, tager han sin bakke og kigger efter et ledigt bord. Dem er der heldigvis en del af på grund af sommerferien, så vi finder et sted ved vinduet, hvor vi kan sidde ugenert og snakke og pjatte.

”Kasper, du skal altså ikke betale for min frokost, hold nu op.”

Jeg er ikke så god til at tage imod sådan en gestus. Vi kender jo ikke hinanden så godt endnu. Det virker lidt underligt. Han sætter sig ned foran mig, og kigger mig undskyldende dybt ind i øjnene.

”Rikke, nu har jeg næsten taget livet af dig to gange i dag, det er da det mindste jeg kan gøre. Du kan give i morgen, så har jeg også sikret mig en frokostaftale mere, med nok den mest morsomme og fantastiske kvinde jeg længe har mødt.”

Bang, så kom de. Sommerfuglene i maven. Suset for ørerne og varmen, der langsomt spreder sig til kinderne.

Svimmelhed efterfulgt af generthed. Reaktionen på et kompliment fra en lækker IT-fyr. Pis, det var ikke sådan det skulle være. Hvad er det med os kvinder? Hvorfor kan vi ikke tage imod et kompliment fra en flot fyr, uden at småforelske os på stedet? Misforstå venlighed og fortolke det til seksuel interesse. Er det flirt eller er det bare almindelig, venlig opdragelse?

Det findes jo derude. Mænd der bare ved, at man skal respektere kvinder og fortælle dem, når de er fantastiske og dejlige, uden at have skumle bagtanker. Vi bliver afvæbnet totalt, og smider skjold og våben på stedet. Det er i virkeligheden den bedste scorereplik. Giv kvinden et kompliment der rammer lige i sjælen, så har du hende på krogen.

”Ok, så siger vi det. Frokost i morgen, på min regning.”

Jeg sætter min bakke, trækker min stol ud og sætter mig. Jeg har svært ved at kigge ham i øjnene, fornemmelsen af mine knaldrøde kinder, sender sikkert signaler til ham om, at han har ramt mig. Alligevel kan jeg ikke dy mig, og kigger op fra min frokost. Ganske rigtigt, hans dybe lyseblå blik, stirrer sultent på mig. Den er god nok, det her er flirt. Flirt så det driver ned af væggene i en halvfyldt kantine.

Fanget i hans blik, sidder jeg tavs og kigger ham dybt i øjnene. Ingen af os viger. Mine tanker leder efter en flabet eller smart bemærkning, men intet kommer frem på lystavlen. Min mave rumler højt, og vi begynder begge at grine.

Tak mave, det var lige det rigtige tidspunkt, for tavsheden blev brudt. Kasper griber ud efter sin kniv og gaffel og slipper det intense blik med et smil på læben.

”Lad os spise, jeg er vildt sulten.”

Jeg kan ikke være mere enig, det var min mave vist også sød at fortælle mig.

Jeg griber min kniv og gaffel, og kaster mig over de lune deller, der smager himmelsk. Heldigvis starter samtalen langsomt, efter vores lille øjeblik i intim kontakt, og vi kommer hurtigt i gang med at tale om hele verdenssituationen. Kasper er en nysgerrig fyr, der vil vide alt om mig. Jeg er en åben person, så jeg fortæller alt, hvad han vil vide. Selvfølgelig også arbejde. Hvor længe jeg har været i firmaet. Hvad jeg laver i min fritid, familie, civilstatus og interesser.

Vi griner og pjatter og frokostpausen går hurtigt, alt for hurtigt. Mætte og ondt i maven af grin, rejser vi os og forlader kantinen i super humør. På gangen mellem salgsafdelingen og IT-afdelingen aftaler vi at følges ned i cykelkælderen senere. Kasper fjanter mod døren til IT og råber efter mig, inden jeg åbner døren til salgsafdelingen.

”Vi ses absolut fantastiske Rikke.”

Heldigvis er jeg hurtig på aftrækkeren denne gang. Mit humør er højt, og jeg modtager det dejlige kompliment med en fræk retur.

”Vi ses lækre IT-Kasper.”

Jeg hygger mig gevaldigt over, at han går i stå i døren over min frække returkommentar. Der fik jeg ham.

………..læs resten på Missgreyclub.dk.

Du melder dig ind ved at følge dette link.

De første 14 dage er gratis og det er helt uden binding. Men vi håber selvfølgelig du bliver glad for vores tjeneste. 

*På Missgreyclub finder du ikke bare én erotisk fortælling men mange flere. Tilmed får du rabat på sexlegetøj, artikler, chatforum, din egen profil og mulighed for at snakke med sexologer. Kort sagt, ønsker du at få et bedre og mere inspirerende sexliv, er Missgreyclub.dk nok noget for dig.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here