Kære Læsere
Her kommer der et længe ventet og efterhånden ret efterspurgt indlæg. Det er ikke altid at vi bloggere får begået os nok i det personlige. Og det er netop hvad I har efterspurgt om! Så her kommer der et ret følsomt og personligt indlæg fra min side af. Der er stadig mange ting jeg ikke selv forstår, og jeg har haft rigtig svært ved at sætte ord på hvad der foregår. Men jeg skal gøre mit bedste!
De store spørgsmål!
Er I kærester? Har I slået op? Hvad sker der? Er du ked af det? Spørgsmålene hagler ned over mig. Der er intet værre i et break-up end alle de spørgsmål folk stiller og alle de svar du skal have klar. Fordi jeg har ikke svarene. Og jeg ved heller ikke om svarene kommer.
Først og fremmest så startede det med en frustration og en følelse af at vi begge ikke helt trives i vores forhold. For ikke at gå for meget i detaljer, så skete der et par ting som gjorde at vi begge følte svigt fra hinanden. Du kan læse mere her: Er vi blevet deltidskærester? Kort sagt så valgte vi simpelthen bare at være mere egoistiske. I et parforhold kan vi ikke altid tillade os at være egoistiske, men på et tidspunkt er vi også nød til at passe på os selv og mærke efter om vi virkelige er lykkelig? Er jeg lykkelig? Er jeg glad og er jeg der i livet hvor jeg gerne vil være?
Der er så mange spørgsmål. Og så mange svar jeg ikke har.
Og jeg må ærligt indrømme at jeg er godt rundtosset i mit lille forvirrede hoved. Hvordan finder vi egentligt svarene på de store spørgsmål? Og er det overhovedet meningen at vi skal finde disse svar, eller kommer de til os med tiden?
Jeg ved hvad jeg vil, men så alligevel ikke?
Jeg har aldrig været mere forvirret som sagt. Jeg har gennem det sidste stykke tid følt at den mest fornuftige beslutning ville være ikke at blive kærester igen. Men samtidig så har jeg enormt stort fokus på hvad denne beslutning ville koste mig.
Alle de drømme vi har med en seriøs partner. Alle de fælles visioner, det fælles liv og det at kende et menneske på en helt unik måde. Og ikke desto mindre så ved jeg at den beslutning ville give mig endnu mere smerte end hvad jeg har i forevejen.
På en måde så holder jeg lidt mig selv i en grå zone. Hvis jeg ikke direkte tager en beslutning, ikke tænker over det så meget og lader tiden gå – jamen så kan jeg lige akkurat holde smerten ud. Men det er jo heller ikke særlig kontruktivt at leve i en grå zone, det er mere ren form for overlevelse.
Se, jeg kunne godt gå i detaljer med præcis hvad der skete i vores parforhold. Men det vælger jeg at holde lidt privat. Jeg har efterhånden erfaret at det ikke altid er en fordel at dele alle detaljer med folk. Folk har så mange meninger om hvad du skal gøre, hvordan du skal reagere og hvordan du skal have det.
Og jeg kan slet ikke beskrive hvor træt jeg kan blive over folks “gode råd”.
Som kærester laver I jeres egne regler!
Hvis vi går tilbage til det med de mange spørgsmål, så har jeg en klar vision når det kommer til parforhold. Jeg har ikke svarene. Og det handler ligeså meget om at jeg er ikke er fan af at lave en label på en ting mellem to mennesker. Kærester, eks-kærester, bollevenner, næsten kærester. What ever.
Jeg har den klare vision at i et parforhold så er det menneskerne involveret der bestemmer “reglerne”. Hvis I vil have et åbent forhold, så gør det. Hvis I ikke vil giftes så gør det. Vil i giftes men ikke bo sammen, så gør det. Og således vil jeg have lov til at se den person som nu har fået et eks-kæreste label. Men jeg føler ikke han er min eks-kæreste. Jeg føler heller ikke han er min kæreste. Og hvad er han så?
Det er netop derfor, at folk lidt panikker når jeg ikke har et svar. Hvad skal vi stille op når vi ikke har et navn for det der sker mellem to mennesker? Jeg kunne godt forsøge at give det et navn, men jeg har egentligt ikke et der helt beskriver præcis det jeg føler.
Så, som du måske kan fornemme er der mange forvirrede tanker. Der er smerte og sorg. Og der er en del trodsighed mod at skulle tage en beslutning om at give mit såkaldte parforhold et label. Men som sagt så har jeg ikke svarene. Det var et lidt langt indlæg fra min side af, men tusind tak fordi du læser med!
Much Love
Miss Vanilla
