Missgrey Pigerne - størrelsen eller gørelsen

udgivet:

Er Mr. Grey og jeg stadig sammen?

Kæreste læsere!

Her på det sidste har mine indlæg været patetiske og faktisk også manglende. Dette er der dog én rigtig god grund til.

Mr. Grey og jeg har de sidste 2½ uge haft rigtig mange problemer, både alvorlige og mindre alvorlige.
Det hele bunder dog i, at Mr. Grey har mange personlige ting, han går og kæmper med. Jeg er personen der til tider konfronterer ham med dem, og når man er det, bliver det aldrig taget godt i mod – specielt fordi man aldrig selv helt vil se et dårligt spejlbillede af sig selv.

Mr. Grey er typen der lader tingene ligge, specielt hvis de er negative. Vi behøver ikke tale om det, og slet ikke hvis de negative ting, handler om ham selv. Dette gør at langt de fleste ting, vil han gå rundt med i flere måneder. Og når det så engang bliver for meget for ham, eksploderer han og lader det gå ud over den person, der faktisk bare vil hjælpe ham af med det.

Er Mr. Grey og jeg stadig sammen?

Mr. Grey har en evig kamp med sig selv om, at jeg kan få lov at blive i hans liv eller om jeg bare skal tage mine ting og skride. Så snart jeg dog gør alvor af hans ord, beder han mig blive, og fortryder straks at han bad mig gå.

Som den forstående og godtroende person jeg er, bliver jeg af den ene grund hos ham, fordi jeg tror på det bedste i ham. Jeg forstår hans frustrationer og jeg forstår hvorfor han bliver vred. Han har det med at blive mest vred, når jeg rammer noget dybt personligt – hvilket jeg ofte gør.

Mange af mine veninder, endda også Miss Grey hende selv, forstår ikke hvorfor jeg ikke bare er skredet, og har efterhånden mistet respekten for ham. Jeg forstår dem godt – nu til dages finder vi kvinder os ikke i ret meget, og har desuden også en tilbøjelighed til at være meget selvstændige.
Vi har det med at beskytte os selv, og ”være vores egen mand”, hvis man kan sige det sådan.

Men jo, jeg er stadig sammen med Mr. Grey. Jeg er af den holdning, at selv den værste gerning, kan tilgives. Lige pludselig lyder jeg meget religiøs, egentlig uden at være det.
Jeg tilgiver mange mennesker, også selvom andre nok bare ville fravælge dem. Jeg er gammeldags. Jeg er romantisk, og jeg er mest af alt bare mig.

Kan vi klare alt sammen?

Selvfølgelig kan vi ikke klare ALT sammen, men vi kan klare det meste. Jeg er faktisk endda sikker på, at hvis vi kommer igennem denne periode sammen, så kan vi faktisk klare ALT sammen!

Jeg elsker Mr. Grey af hele mit hjerte, og jeg vil selvfølgelig altid beskytte ham, så længe vi jo er sammen. Det er det man gør, når man elsker en anden. For nogle kommer jeg via indlægget til at lyde naiv, og det skal I som læsere, selvfølgelig også have lov at tænke. Dog vil jeg minde jer om, at jeg har et helt andet synspunkt på kærlighed. Jeg finder mig i meget, men ikke for meget, og jeg ved også hvor mine grænser går.

Så jeg tror også på, at vi i denne omgang klarer det hele, sammen. 

Xoxo

– Miss Quinn <3

Se Også