Er du stram nok?

udgivet:

Er du også bange for ikke at være stram nok?

Kære Læsere!

I dagens indlæg vil jeg dele en lille frygt jeg har med jer. Hvis der er noget, jeg altid har spekuleret over, så har det været stramheden af min vagina. Faktisk har tanker om ikke at være stram nok, ofte påvirket mit sexliv på en utrolig negativ måde. Men hvordan kommer man af med sådanne tanker?

Hvornår er du egentligt stram “nok”?

Det har egentligt altid været et problem for mig. I starten af mit sexliv, var jeg overbevist om, at hvis jeg ikke var stram forneden, jamen så ville jeg ikke kunne tilfredsstille manden. Siden hen har jeg snakket en del om det med mine seksuelle partnere, og jeg har aldrig oplevet dem sige andet end at jeg var utroligt stram. Nærmest så stram at det ofte gjorde ondt på dem.

Men jeg har det stadigvæk nogle gange lidt “stramt” med det. Jeg oplever nogle gange at spekulere så meget på det under sex, at jeg slet ikke kan fokusere på andet. Ofte tager jeg også mig selv i at spænde op.

Det er blevet en forfærdelig dårlig vane for mig at spænde op under sex. Jeg har så meget fokus på at skulle fremstå stram nok for ham, at mine spændinger i underlivet faktisk gør, at jeg nogle gange ikke kan komme. En overgang gik jeg med mange mærkelige underlivssmerter og søgte derfor til min gynækolog.

Hun påpegede straks hvor anspændt jeg var i underlivet. Men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal bryde ud af min dårlige vane. Og nogle gange spekulerer jeg også over, hvorfor det er så vigtigt for mig at være stram?

Jeg er bange for at få børn!

Dermed er min største stræk også nogle gange at skulle føde et barn. Fordi jeg netop ved, at det ved faktum gør dig løsere i det. Alene af den faktor har jeg ofte overvejet at insistere på et kejsersnit, når den tid kommer.

Men det er jo i og for sig helt latterligt. Jeg burde slet ikke have så meget fokus på det. Og det burde slet ikke afgøre, om mit sexliv er godt eller dårligt. Jeg sammenligner det nogle gange med lidt af de komplekser nogle mænd kan have. Altså når det kommer til deres penisstørrelse er der jo mange mænd, der måske er bange for ikke at kunne tilfredsstille en kvinde. Men det er jo ikke det, som det kommer an på.

Og når jeg synes det er ligegyldigt, hvor stor han er – burde jeg så ikke også være ligeglad med, hvor stram jeg selv er?

Det er noget jeg arbejder på. Lige for tiden har jeg enormt meget fokus på at slappe af under sex. Jeg giver slip, slapper af i underlivet og forsøger bare at nyde det dejlige, der sker. Ofte resulterer det også i bedre orgasmer.

Har du nogensinde været bange for ikke at være stram nok forneden? Så ville jeg elske at høre om det. Smid en kommentar nedenunder, eller send en mail på: mv@missgrey.dk

Much Love

Miss Vanilla

Se Også