Miss Lara - Missgrey

udgivet:

Er du forelsket i din bolleven?

For et stykke tid siden, fik jeg en mail fra en meget fortvivlet ung kvinde. Det der absolut ikke måtte ske, var sket. Hun var blevet forelsket i sin bolleven. Efter jeg havde skrevet ganske kort med hende, gik det hurtigt op for mig, at jeg selv (og helt sikkert også mange andre kvinder), har prøvet at stå i en lignende, indviklet situation som denne. Uden nogen som helst anelse om, hvad det næste skridt skal være.

Efterfølgende blev jeg ramt af en helt masse spørgsmål, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at give dig mit personlige svar på.

Hvordan fortæller du til din bolleven, at du har fået følelser for ham?

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om din forelskelse i virkeligheden er en forelskelse? Eller om den udspringer af ren fascination, eller begær. Enten af mandens udseende, krop eller lignende. (Disse følelser kan oftest forveksles). Når det så er sagt, så mener jeg, at du altid bør være tro mod dig selv og dine følelser. Derfor bør du sætte dig ned foran din bolleven, og fortælle ham, hvordan du i virkeligheden har det.

Hvad gør du, hvis din bolleven ikke gengælder dine følelser – og derfor afviser?

Denne situation kan i den grad godt blive lidt akavet. Og jeg ved, at en afvisning som denne, er en som tager lidt på stoltheden. Men omvendt, så er et brud i stoltheden en lille pris at betale i forhold til, hvis du skulle gå og ærgre dig over ikke at fortælle din bolleven, hvordan du i virkeligheden har det. Hvis du ikke gør det, får du måske aldrig chancen for at finde ud af, om han har det på samme måde som dig. Tænk hvis han havde?

Bør du tage til takke med at det BARE er sex I har sammen, og håbe på at forelskelsen går i sig selv igen?

Det første lange stykke tid havde jeg nok valgt at tage til takke med, at det bare var sex vi havde sammen, og nydt det for hvad det var. (Når du vælger dig en bolleven, så er det grundet rigtig god sex, som er uforpligtende og som du ikke har lyst til at undvære). Forelskelse kan i nogle tilfælde gå i sig selv igen, og det er dumt at risikere din stolthed for ingenting.

Så gør op med dig selv, om du er der for den fantastiske sex, eller fordi du gerne vil have et forhold ud af det. Hvis forelskelsen ikke går over efter et godt stykke tid, så bør du som sagt sige det som det er. Men giv det tid. Går du for hurtigt frem, risikerer du at skræmme personen væk.

Skal du blive ved med at knalde med din bolleven, og håbe på at han kommer til dig?

Dette er helt sikkert også en god måde at gøre det på. Her slipper du helt for ydmygelse og akavede situationer. Spørgsmålet er så bare, hvor lang tid du kommer til at sidde med hænderne i skødet og vente. De fleste mænd er sgu lidt mere hårdføre end os kvinder, når det kommer til følelser. Og det er ikke altid, at det går lige hurtigt med at de får kærlighedserklæringerne for læberne.

For at passe på dig selv, så synes jeg, at du skal vente så lang tid som du kan. For det kunne jo ikke være mere perfekt, end hvis din bolleven kom til dig først. Husk dog til sidst, at med ærlighed kommer du længst – og især overfor dig selv.

Hvis du sidder med andre spørgsmål, som du godt kunne tænke dig at få besvaret, så skriv gerne en kommentar lige under indlægget her. Eller skriv en privat mail til mig på: ml@missgrey.dk

Glædelig 16 december – og en masse julekys fra Miss Lara <3

Bolleven

Se Også