sexliv

udgivet:

Savn fra Singletiden: En tur i gyden

Nu er jeg efterhånden blevet det, som man kalder for en sat kvinde. Og trods det, at jeg ikke havde forstillet mig at dette nogensinde skulle ske for mig igen, så har kærligheden alligevel fundet sin vej gennem mit vilde singleliv, druk og engangsknald og hele vejen til der hvor den er nu, med hus, hund, bil og mand. Ja, pludselig er jeg blevet meget voksen. Jeg er selvfølgelig helt vildt glad for min søde Mr. Perfekt, og der hvor jeg er i dag, ellers var jeg her ikke.

Men nogle gange må jeg indrømme at jeg drømmer mig tilbage til de vilde og festlige tider. Der hvor jeg var single, og kunne gøre fuldstændig som det passede mig.

For at være ærlig, så savner jeg at være skide ligeglad. Som du sikker allerede ved, så har jeg altid været en pige med lidt ekstra gang i. Især når det kommer til sex. Derfor har jeg i mine singleperioder givet den rigtig meget gas netop på den front, hvilket har været super sjovt. Jeg kan huske at mine veninder og jeg plejede at tage i byen fredag, lørdag, og ja, fuck janteloven, vi var pisse lækre, fik gratis sprut for at lave body tequila på hinanden og kunne ALTID vælge og vrage som vi ville mellem mændene.

Vi var frække, vilde og unge, smukke kvinder, som skulle afprøve det hele – og det gjorde vi.

Det var ikke sådan, at vi slæbte en fyr med hjem eller ud i gyden hver weekend. Men det skete fra tid til anden, og jeg kan ikke huske en eneste aften/nat, hvor vi ikke mindst havde kysset med en fyr hver. Jeg var fri. Og jeg behøvede ikke at tænke på konsekvenserne dagen efter, for der var ingen.

Jeg knaldede de fedeste og sjoveste steder med de lækreste fyre, og der var ikke noget bedre end at fortælle veninderne om det dagen efter.

Vi var the shit!

Nu sidder jeg her i mit fine hus med Mr. Perfekt. Jeg tager stadig oftest i byen med mine bedste veninder fra dengang, og drikker mig super stiv som aldrig før – og opfører mig åndsvagt sammen med dem. Der er bare ikke særlig meget “Vild ungdom” over det længere, som der var engang. Alle mine tøser har faste kærester, og nogle af dem har sågar fået børn.

Mine veninder og jeg taler oftest om det her. Tænker tilbage på disse tider og alle de sindssyge historier, som vi har fra dengang. Jeg ved, at de nogle gange har det på nøjagtig samme måde som jeg. FUCK. Nogle gange har jeg bare lyst til at være ung og single igen, drikke mig fra sans og samling hver weekend og bolle lidt i flæng. Jeg tror desværre bare ikke at græsset altid er grønnere på den anden side.

Bliver jeg aldrig tilfreds?

Det er underligt. Når jeg har været single og har haft alle muligheder i verden for at give den gas, boltre mig i mænd og have det sjovt, så ligger jeg alligevel i de kolde vinternætter, trist, og ønsker, at jeg havde en kæreste ved min side. Når jeg så er i et helt fantastisk fast forhold som nu, så tager jeg mig selv i at drømme mig tilbage til de vilde tider, hvor jeg kunne gøre fuldstændig hvad det passede mig. Hvor jeg drak mig pisse fuld og knaldede med en tilfældig fyr i gyden ved siden af værtshuset.

Jeg tror ikke at jeg er den eneste kvinde i verden, der har det sådan her nogle gange. Og ved du hvad? Jeg synes faktisk at det er helt okay. Det betyder jo ikke at du ikke elsker din partner, eller at du går ud og er sammen med alle mulige andre – (Med mindre det er noget I har aftalt). Vi kvinder vil oftest have det vi ikke har, og fik vi det endelig, så ville vi savne det modsatte igen.

Skriv gerne dine kommentarer eller spørgsmål til mig på: ml@missgrey.dk

De kærligste julehilsner fra Miss Lara – og rigtig god 2 december.

Fotograf - Lasse Baltzer

Se Også