SOLDATEN OG CHAMPAGNEDRENGEN - Sexnovelle

udgivet:

Det falder jeg for ved de forkerte mænd

Jeg er en af de piger, som ALTID falder for den samme type. Den er helt sikker hver gang.

Jeg har haft 3 store kærligheder gennem hele mit liv. Og de har lignet hinanden hver og en både på udseendet og personligheden. Og på en måde, hvorpå min familie faktisk også har undret sig over samme.

Men hvorfor er det, jeg altid falder for den samme type? Og er der i så fald en mulighed for at bryde med mit dårlige mønster? Og hvordan?

De forkerte mænd: De har samme personlighed

Rent personlighedsmæssigt, er det også kliché for mig at finde en fyr, der har noget stodderattitude over sig. Mine store kærligheder har på en eller anden måde været ude i noget lort, da de var yngre, men er kommet tilbage på sporet igen.

Men som I ved, så tænder jeg rigtig meget på en tæmmet ”Bad Boy”, og den lidt hårde attitude blandet med lidt god stil og gentleman, der slår benene helt væk under mig.

Fælles for disse mænd, som jeg har været i et forhold med, er, at de i starten har været de mest fantastiske kærester, som har overvældet mig i hed romance og kærlighed. Men efterfølgende, er de blevet til de her meget dominerende og manipulerende mænd. Nogle mænd, som er pisse ligeglade, og som bare talte mig efter munden.

Alt det imens de har fortalt mig de ting, som de vidste, at jeg gerne ville høre…

Men uden at lægge nogen former for handling bag det, som jeg hungrede efter og fortalte at jeg havde behov for. Den værste ting, som mine ex-kærester har tilfældes er, at de allesammen er skredet med et brag. Sådan helt ude af det blå, uden jeg har haft den mindste mistanke omkring det. Her har de været væk fra den ene dag til den anden, og fået mig til at føle, at det udelukkende var mig, som gjorde noget galt. Og hold da op, hvor har jeg følt mig dum hver eneste gang. Det er trist men desværre sandt.

Hvordan bryder jeg mit mønster?

Min veninde sagde til mig her den anden dag, at de mænd, som jeg har været allermest forelsket i gennem mit liv, faktisk også er de mænd, som ikke har givet mig noget af det, som jeg har søgt i et parforhold. De mænd, som jeg nærmest har jagtet gennem hele forholdet, for at få dem til at give mig alt det, som jeg havde behov for at få, men som jeg aldrig fik fra dem.

Når jeg så endelig møder en sød, ærlig og reel fyr, så har jeg det med at skubbe dem væk med det samme. Eller også er det mig, der bliver til røvhullet og fucker dem op gang på gang. Selvom at dette gør en smule ondt på min stolthed at indrømme, så har min veninde jo fuldstændig ret.

For at være helt ærlig, så har jeg ingen anelse om, hvordan jeg bryder op med dette mønster.

Det er jo denne “Bad Boy” type fyr, som der både tænder og drager mig allermest. Det ligger helt dybt i mig, og har gjort det rigtig længe. Så jeg tror det bliver en kæmpe kamp for mig pludselig at skulle gå i en helt anden retning og prøve at fremprovokere lysten og kærligheden den totalt modsatte vej, end hvad jeg ellers har været vant til.

Jeg ved ikke om det er jagten på det uopnåelige, som tænder en gnist i mig eller om jeg bare vil have den uopnåelige perfekte sammensætning af alt det, som jeg godt kan lide, og synes at den eneste ene skal indeholde. Og så tror jeg ikke altid, at man kan styre ens lyster og hvad man er til.

Problemet er jo så bare, at jeg netop altid bliver røvrendt af den type mand. Og at jeg gang på gang får flået mit hjerte ud. Og det vil jeg selvfølgelig gerne undgå fremadrettet i mit liv.

Så mit mål er at fokusere på andre værdier i den næste mand jeg finder.

Jeg vil være opmærksom på at finde en mand, som hviler i sig selv, og derpå ikke har behov for at være en ”smart ass”, en mand som bare er sød og rar ved først og fremmest mig, men også ved andre omkring ham. En der vil stifte familie som jeg selv, og vigtigst af alt en mand, som er 100 procent opmærksom på at opfylde mine behov. En som jeg ikke skal bruge min tid på at jagte rundt efter. Men som bare er der – og en mand, som elsker mig lige så højt som jeg elsker ham.

Jeg lover højt og helligt, at jeg vil give det et skud.

Mange hilsner fra Miss Lara

Se Også