Sexgrænse

udgivet:

Derfor skal du ikke blive ked af det, hvis din kæreste sover efter sex!

Når man lever i et parforhold, er der indimellem nogle følelser, som kommer i klemme. Nogle gange handler det om, at der er et reelt problem, og andre gange handler det om, at man skal have lidt mere forståelse for hinanden.

Du har måske prøvet, at din kæreste falder i søvn lige efter I har dyrket sex. Og hvis dette har gjort dig ked af det, så er du ikke den eneste (kvinde), som har haft det sådan.

Mange kvinder oplever nemlig, at hvad de vil have efter sex, ikke altid er det samme, som de kære mænd vil have. Mænd vil gerne sove, og kvinder vil gerne putte. Ja, pænt sagt – ligge i ske resten af natten.

Så hvorfor er det sådan?

Her kommer forklaringen på, at din kæreste sover efter sex

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det IKKE har noget med dig at gøre. Du skal ikke tage det personligt, når din kæreste afviser dig efter hed elskov. Faktisk er mænd indstillet på en helt særlig måde efter de har fået en orgasme.

Og det er noget, som videnskaben kan skrive under på.

Ifølge Livsstil på TV2, bliver mænd trætte efter sex, fordi en orgasme – for dem – udløser en helt særlig trang til at sove. Det er nemlig sådan, at mandens hjerne lukker ned i et bestemt område, der hvor hjernebarken er, og det er der mandens tanker dannes.

Lige bagefter fortæller to andre områder i hjernen, cingulate cortex og amygdala, resten af hjernen, at den skal lukke ned for lysten til sex. Dette ledsages af en stigning i koncentrationen af oxytocin og serotonin i hjernen, stoffer, som kan have en kraftigt søvnfremkaldende virkning.

Det er altså vigtigt, at du som kvinde, ikke bliver fornærmet, når din mand ruller om på siden og hellere vil sove. Udnyt istedet de stunder du har med din kæreste i løbet af dagen, eller på tidspunkter, som ikke er lige efter sex.

Se Også