Som I alle ved, så dater jeg i øjeblikket lidt frem og tilbage med Mr. Perfect. Han er en mand, som forstår at forkæle og behandle mig som en rigtig prinsesse. Skal jeg være helt ærlig, så har jeg faktisk sjældent mødt en fyr, som har givet mig så meget omsorg, kærlighed, nærvær, sex og respekt. Han er indbegrebet af et godt menneske, og får mig til at føle mig som den lækreste kvinde i verden når vi er sammen. Han er trofast, standhaftig og en af de første mænd som jeg rent faktisk stoler på efter min x-kæreste. Jeg ved at han vil gøre alt for mig uden så meget som overhovedet at blinke med et øje. Mr. Perfect og jeg er på det samme sted i livet. Han er et voksent og fornuftigt menneske med både styr på karrieren og tilværelsen, og vigtigst af alt, så ønsker han lige så brændende et barn som jeg gør, og jeg ved, at han vil blive den bedste far i hele verden. Helt seriøst så kan jeg personlighedsmæssigt ikke sætte en finger på den mand. Men når Mr. Perfect indeholder alle disse kvaliteter, hvorfor kan jeg så ikke bare give slip og overgive mig til ham?
Der er nogle grunde til, at jeg ikke er kærester med ham!
Han er alt det jeg drømmer om, så hvorfor burde jeg ikke bare lukke ham ind lige med det samme? MEN det kan jeg bare ikke! Nu har I endnu ikke hørt historien omkring min x-kæreste, Mr. Flop, fordi at det simpelthen ville gøre for ondt på mig at fortælle vores historie, også selvom at det er over et halvt år siden at vi gik fra hinanden, gør dette desværre stadigvæk rigtig ondt inden i. Jeg har altid været stærk og har rejst mig hver eneste gang jeg er faldet. Det kan jeg bare ikke denne gang. Mine veninder bliver ved med at sige, at Mr. Perfect, som navnet hentyder, er den perfekte mand for mig og at det er det jeg altid har ledt efter. Men for at være helt ærlig, så tror jeg ikke engang at de mennesker som er allertættest på mig ved, hvordan jeg har det indeni. Jeg ved at de gør alt hvad de kan, og er der for mig, og det elsker jeg dem så inderligt for. Men jeg føler stadig at jeg står alene om at kæmpe kampen inde i mig selv. Jeg er nødt til at finde mig selv før jeg kan finde alle mulige andre.
Jeg vil SÅ gerne lukke Mr. Perfect ind og for en gangs skyld gøre det rigtige for mig selv. Men det er bare som om at mit hjerte er væk, og at jeg er ude af stand til at hente det hjem på sin plads, og igen og give det videre til en mand, som for en gangs skyld virkelig fortjener at få det. Jeg er så rasende på mig selv over lige netop dette. Denne gang er jeg bange for at give op, og for at trække mig væk fra Mr. Perfect, og såre et af de dejligste mennesker, jeg nogensinde har mødt og som bestemt ikke fortjener at blive offer for min ulykkelige kærlighedshistorie.
Jeg ville ønske at jeg kunne give Mr. Perfect hele verdenen, og at vi på et tidspunkt kunne bygge vores helt eget fundament, men det kræver tid. Lige nu kan jeg bare ikke, men har et brændende ønske om at han vil vente, selvom at han ikke burde, og at det aldrig vil blive noget som jeg forventede af ham. Han skal selv tage valget. Det er ikke hans job at samle stykkerne for mig igen, selvom at jeg håber på, at han vil hjælpe mig lidt med det alligevel.
Jeg ved godt at dette indlæg ikke er et af de mest strukturerede af slagsen, men jeg har lovet jer læsere altid at være ærlig, og skrive lige fra hjertet og uden filter. Derfor får I dette indlæg fuldstændig som det er. Det der står skrevet denne gang beskriver de følelser og frustrationer som fylder min krop i øjeblikket. Mit hoved er sgu lidt rodet for tiden, så velkommen til.
P.S. Ja, jeg har trøstespist kinderæg 🙂
Kærlige hilsner fra Miss Lara. Husk at skrive til mig hvis I skulle have spørgsmål eller gode råd: ml@missgrey.dk
