Kære læsere.
Så er det sket. Min fisse har valgt at strejke. Det besluttede den sig for at begynde på i går, mens jeg havde sex med min kæreste. Jeg har åbenbart fået blærebetændelse (for anden gang i år). Det betyder, at sex er udelukket de næste fem dage, fordi oplevelsen bliver mere smertefuld end frydefuld for mit vedkommende. Resultatet af denne begrænsning for mit sexliv gør mig seksuelt frustreret. Min krop skal bare fungere, så jeg kan knalde, når jeg har lyst til det. Jeg bryder mig ikke om at føle mig begrænset på dette område. Min fisse skal altså ikke forhindre mig i at kneppe min kæreste, hvilket er en af de aktiviteter, jeg nyder allermest her i livet.
Selvom min seksuelle frustration er høj, er det mindst ligeså frustrerende for mig, at det er så skide svært at få fat i en kur for denne lidelse, der bedst kan beskrives som en af naturens mest effektive cock-blokkere, hvis I spørger mig. Det, at kroppen advarer mig om, at den er inficeret med bakterier, er jo et sundhedstegn, som jeg værdsætter. Men helt ærligt – Behøver lægerne at behandle antibiotika som om, det er ‘den hellige gral’ og derfor kun findes i begrænset oplag?
‘Walk of shame’ og dumme spørgsmål
Jeg kan seriøst ikke komme mig over, hvor pinligt det er at gå ned gennem byen med en urinprøve i tasken. For da jeg endelig har fået en tid ved lægen, så hun kan observere bakterierne i mit tis, skal jeg jo lige ned på klinikken med ‘de gyldne dråber’ uden at tiltrække unødig opmærksomhed ved at spilde det på vejen. Følelsen af, at alle kigger på mig, er ikke specielt rar, når jeg kommer gående med en bøtte indeholdende mit eget urin i fuld dagslys. Øv altså!
I det øjeblik jeg ankommer til lægehuset og ånder lettet op, skal jeg gudhjælpemig spørges om, hvorfor jeg kommer anstigende med en urinprøve, selvom jeg har forklaret mig i telefonen tidligere på dagen. Skriver de ikke noter eller hvad? Jeg ved godt, at der kommer mange patienter igennem sådan et sted på en dag, men jeg sætter ikke særlig stor pris på at blive spurgt, om det er med henblik på graviditet, at mit tis skal testes? Her går det for alvor op for mig, at jeg er i den fødedygtige alder, hvor samfundet forventer, at jeg begynder at stifte familie. Slap af dame! Jeg har liiiige fået en kæreste. Må jeg gerne have lov til at finde ud af, om vi rent faktisk har en fremtid sammen, inden jeg sætter hans børn i verdenen? Åbenbart ikke!
Sundhedens orakel er vel også et menneske
Derefter sidder jeg i venteværelset og tripper for at distrahere mig selv fra det faktum, at det føles som om min fisse står i flammer. Efter et stykke tid bliver det så min tur til at blive tilset af sundhedens orakel, der i dette tilfælde tager form som en kvindelig læge. Jeg bliver forundret over, hvor meget, at min mening betyder i forhold til at få den medicin, jeg skal bruge. Hun spørger mig nemlig, om jeg ikke selv synes, jeg skal have noget for det, nu når min urinprøve indeholder bakterier. Siden hvornår er jeg blevet læge, og hvorfor i alverden skal jeg møde op i klinikken, når hun alligevel spørger mig til råds i forhold til, hvorvidt jeg skal have medicin eller ej? Mit svar er et meget insisterende: “Jo, det skal jeg da have!” Men hun sidder jo med magten og har åbenbart brug for at snakke inden, hun udskriver den elektroniske recept, som er nøglen til mit mirakelmiddel.
Her skulle man tro, at jagten på kuren mod blærebetændelsen var ovre. Men nej – jeg har lige et stop mere, inden jeg når målstregen – nemlig apoteket. Dagens udflugt slutter med, at jeg (som altid) skal tredjegradsforhøres af en apoteker-dame, der gerne vil virke smart-i-en-fart, inden jeg får lov at betale i dyre domme for min medicin. Tilsidst belønnes mine anstrengelser med behandlingen, så jeg kan fokusere på at være tilbage i topform på lagnerne snarest.
Se muligheder fremfor begrænsninger
Ja undskyld, at jeg lyder som en bitter fisse med denne lange svada af brok. Jeg synes bare ikke altid, at det er helt let at være kvinde. Nu har jeg fået luft for min seksuelle frustration. Derfor er jeg klar til at se muligheder fremfor begrænsninger, for heldigvis evner jeg at nyde flere former for sex end det klassiske samleje, der involverer mandens pik i min fisse. Den næste uge står altså på masser af analsex og blowjobs hos mig.
Jeg håber derfor, I knalder igennem, mens I kan, kære læsere. Man ved nemlig aldrig, hvornår ens fisse beslutter sig for at strejke.
Med det sagt vil jeg gerne høre om jeres erfaringer med smerter under sex. Hvad gav anledning til dem, og hvordan tacklede du det? Send mig en mail på: mf@missgrey.dk eller skriv en kommentar nedenfor.
Tak fordi I læste med – Jeg håber på at høre fra jer.
KH.
Miss Felicity
