Pyha!!! Dette er lidt af et springfarligt område, som jeg bevæger mig ind på nu. Fordi der netop er så mange meninger og holdninger, når vi taler flerkoneri/polygami.
Selve ordet Flerkoneri synes jeg personligt godt kan have en lidt negativ klang i mine øre. Og jeg er helt sikker på, at der er rigtig mange ting, som både taler for og imod det at være sammen/gift med flere på en gang. Men i dette indlæg, har jeg valgt at tage den positive tilgang til sagen, trods det, at der også stadig er mange fordomme fra min side af omkring polygami. Men som så mange andre ting, har jeg aldrig selv eksperimenteret med at skulle dele nogle af mine mænd med andre, og kan på den måde heller ikke bare proppe min holdning til dette emne ind i en negativ kasse med det samme og male den sort og hvid.
Der må simpelthen være en grund til nogle kvinder, og nogle mænd, vælger at leve på netop denne måde. Her er lidt af de positive tanker som jeg har gjort mig omkring de positive sider af polygami.
Jeg har hørt folk sige rigtig mange gange, at netop manden og kvinden er skabt til at være sammen og fra naturens side af, skabe et nyt liv og føre slægten videre i fællesskab. Men for at være helt ærlig, så kan jeg ikke se problemet i at være flere om at gøre netop dette. Hvor kommer reglen om at man kun skal være en mand og en kvinde til at føre slægten videre, og hvad hvis man i så fald er i stand til at elske mere end en ad gangen, skal man så ikke bare have lov til at gøre det? Som jeg ser på det, så har kærligheden absolut ingen grænser, så hvorfor slå en streg i sandet netop lige her.
Jeg tror personligt ikke at jeg kunne leve et liv, hvor jeg skulle dele ham jeg elskede allermest i hele verden med flere andre kvinder ad gangen. Det er netop også derfor, at jeg heller ikke kunne finde på at være i et såkaldt åbent forhold hvis jeg havde en kæreste, det ville simpelthen gøre alt for ondt i mit hjerte. Men bare fordi at jeg ikke er til polygami, så kan jeg overhovedet ikke se noget problem i at andre er det. Fra min side af står dette lige så frit for mig, som det gør at folk er homoseksuelle eller er til noget helt tredje. Men jeg tror, at enten så kan man, eller så kan man ikke, det må jo være op til den enkelte. Jeg mener at du bør have lov til at elske den eller dem som du vil og at kærligheden absolut ingen grænser har.
Der er rigtig mange fordomme omkring polygami som lyder på, at de kvinder som lever i sådan et forhold ikke er rigtig lykkelige, at de ikke får nok opmærksomhed fra deres partner fordi de skal dele ham med måske 3 andre kvinder, eller at de ikke bliver gode nok forældre fordi barnet vil vokse op i ulykkelig tvivl og forvirring, fordi der ikke kun er en mor og en far inde i billedet. Men ved du hvad. Jeg tror faktisk, at de kvinder, som har valgt at gifte sig med en mand, som de elsker og som lever sammen med ham og måske 3 andre kvinder som også er gift med ham, faktisk har det rigtig godt og er meget lykkelige for deres tilværelse.
Og så tror jeg at en mand som har valgt at have flere koner, faktisk er en mand, som også har overskuddet til at give dem alle det som de har behov for, så som lige meget tid, nærvær, kærlighed, omsorg, sex, livsglæde, indhold og meget andet. Alt i alt, så tror jeg faktisk, at en mand som har flere koner må kunne noget helt specielt. Så længe alle parter er indforstået med denne livsstil, og ikke er tvunget ud i noget. Så bør man leve og have lov til at elske den eller dem som man lyster.
