Miss May er begyndt at se en lidt ældre mand… politimand
Denne historie starter helt tilbage i sommers, som startede på en homo-klub til min gode vens fødselsdag. Forbered jer på min oplevelse med en lidt ældre mand..
Vi hyggede os og fejrede at min gode ven havde fødselsdag og drak os ret fulde. Jeg skulle egentlig bare hente min cykel. Men på vej forbi en af synagogerne i København, bemærker jeg i min brandert, at der stadig står politimænd og holder vagt. Og da jeg går forbi politimand nr. 2, synes jeg godt lige, jeg kan smide en kommentar omkring, at de stadig står der og jeg da har regnet ud, at de er fra politiet.
Jeg falder i snak med politimanden
Dette ender ud i en længere samtale med denne politimand, som egentlig er ret lækker. Og selvom jeg ikke husker, hvad samtalen egentlig handlede om, stod jeg der i næsten en time, og talte med ham. Og jeg var ærlig talt ret betaget.
I mit hovede flød tankerne: “Kan jeg tillade mig at kysse en politimand, der er på arbejde?”. “Eller kan jeg tillade mig at give ham mit telefonnr.?”. “Kan jeg tillade mig at spørge ham, efter hans adresse?”. “Sagde han lige, at han ikke boede i København?”… “Måske er han egentlig ret meget ældre end mig, men gør det nu noget?”. “Ej stop dig selv, du er alt for fuld – han synes sikkert du er skide irriterende!”. “Nu skal du altså også lige gå tilbage til dine venner og lade manden gøre sit arbejde…”.
Jeg besluttede mig for det sidste, afslutter samtalen og henter min cykel.
Jeg vender tilbage til mine venner, og tager mig selv i at blive ved med at fortælle om den her mand, som virkelig har betaget mig og sat sig fast i mit hovede. Mon jeg har et eller andet for mænd i uniformer? Det er jo ikke første gang, jeg bevæger mig ud i en politimand.
Husk nu at give telefonnummeret
Jeg beslutter mig for, at jeg er nødt til at gå tilbage med mit telefonnr. til den her mand. Og så må det briste eller bære – om ikke andet kan jeg ikke punke mig selv for, ikke at have gjort noget ved det.
Så hvis han ikke svarer, var han jo bare endnu en, der ikke var det værd.
Min veninde tager med mig, for at se hvad det er for en mand, der har fået mig til at fable løs på den måde. Hun kender mig, og ved at jeg ikke altid taler om mænd på den måde. Og fordi jeg normalt siger, at der er nok lækre mænd i verden, til at hvis man ikke gjorde en indsats i første omgang, så kommer der jo flere.
Jeg skriver mit navn og nummer på et stykke papir, og en besked om, om vi en dag skal drikke en kop kaffe. Velvidende jeg ikke drikker kaffe, og har lyst til alt andet end at drikke kaffe med dette lækre stykke mandfolk.
Vi kommer over til synagogen, og så har der selvfølgelig været vagtskifte, og han er der ikke.. “Det er et tegn, du er for fuld, tag nu bare hjem..” tænker jeg. Men beslutter mig så alligevel for, at gå hen til en af de andre betjente, spørge efter ham, der stod der før, for så tilsidst at give denne betjent papiret og spørge om han vil give det videre – hvilket han lidt modvilligt går med til.
Ydmyget tager jeg hjem
Jeg tager hjem, vælter på min cykel i regnvejret, og tænker det nok var noget af det mest ydmygende, jeg længe havde budt mig selv. OG at jeg nok bare skulle glemme det hele, jo hurtigere jo bedre.
Jeg vågner næste morgen, med en kæmpe hovedpine, men til en sms fra denne meget lækre politimand:
“Godmorgen. Tak for en hyggelig snak i nat. Jeg kan nok ikke nå kaffen i denne omgang, men næste gang jeg er i København, er jeg helt sikkert frisk. Håber du er okay efter styrtet, det så voldsomt ud. Mvh. X”.
Jeg svarede så:
“Godmorgen. Selv tak. Så må vi jo ordne det næste gang. Ej, så du det? Gud, hvor pinligt! Men jeg er okay, udover de skrammer min stolthed har fået..”
Mere ivrig end jeg troede
Det viser sig senere, at han havde måtte finde mig på nettet, fordi jeg havde været så fuld, at jeg havde skrevet mit eget telefonnummer forkert. Så meget for at være den stolte, selvstændige kvinde, der tager sagen i egen hånd.
Men vi skrev et par beskeder frem og tilbage, og så skete der egentlig ikke mere i det. Han tog tilbage til den by han bor i, og så var den død i mit hovede. Og jeg bevægede mig videre i min evige mandejagt – og jagten på et godt knald.
Den ældre mand var åbenbart ikke færdig med mig…
Jeg modtager for et par uger siden en sms, hvor der står, om jeg havde plads på min bar til to politimænd, der var på besøg i København.. Svaret var selvfølgelig “JA”, og vi drak en masse øl og snakkede en hel del. Igen om ting, jeg lidt har glemt. Det hele endte i, at han kyssede mig, og jeg så tog initiativet, og hev ham med ud i en taxa, hjem til mig.
Jeg husker det kun i glimt, men jeg husker at det var helt fantastisk – han var overalt – tog mig i doggy-style, imens han hev mig i håret og jeg måtte holde fast i vindueskarmen – vildt frækt!
Hotelværelser og god sex
Vi gentog successen senere på ugen på hans hotelværelse. Jeg kom, vi snakkede lidt, han tog mit tøj af, slikkede mig, som jeg aldrig er blevet slikket før, vi havde sex, så ruderne duggede – alt var ligegyldigt. Og især at klokken var tre om eftermiddagen. Vi var i nuet, sammen, ham inde i mig og mig helt væk i ham. To timer efter smutter jeg igen, han skal på vagt hele natten, og jeg skal ud og spise med en veninde. Dog kun med det i hovedet, at jeg ville ønske jeg kunne ligge i den seng, sammen med ham, helt nøgne og være skide ligeglade med alle de andre ting vi skulle. Kun så vi kunne nyde hinanden.
Nu er han taget tilbage til sin hjemby, og som det skete sidst, tænkte jeg, at jeg ikke ville høre mere fra ham.. Men det må man sige at jeg gør. Siden han er taget hjem, har vi sextextet hver eneste dag. Udover at vi skriver om, hvad der sker i hver vores liv – og jeg har fået bekræftet at manden er 11 år ældre end mig, så handler det hele om fantasier, hvad vi har lyst til at gøre ved hinanden, og hvor lidt, ingen af os kan overskue, at vi ikke er sammen, konstant og hele tiden, så vi kan udleve alle de fantasier vi deler.
Sextexting er en ret ny ting for mig, men det virker umiddelbart til, at det fungerer ret godt for mig – han tænder i hvert tilfælde meget på det, og det gør jeg virkelig også…
Hvad han skriver, og hvad jeg skriver, må I vente med at læse til næste indlæg..
– Miss May
