Bruger du stadig Tinder, eller har du også tænkt over, om denne APP er ved at være fortid, nu vi snakker dating?
Skriv gerne i kommentarfeltet herunder, hvis du har en holdning til dette og mener, at Tinder hører fortiden til. Det kan også være, at du stadig aktivt gør brug af den – men hvordan bruger du så Tinder?
Derfor er Tinder snart fortid
Det er min mening – måske ikke din
Jeg har vel lov at have min mening. Og den er bare, at Tinder er ved at være fortid. Der florerer ikke lige så mange “Tinder-jokes” rundt omkring mere, og når jeg snakker med mine veninder, så går snakken ikke rigtigt på Tinder. Måske er JEG blevet for gammel, eller også er Tinder?
Vi er blevet trætte af at swipe
Der har jo været perioder, hvor skærmen på telefonen (woop, lyder gammeldags), nærmest er blevet udhulet af alle de swipes. Fingeren kørte nærmest på autopilot – mest den ene vej mod venstre – og enkelte gange mod højre. Men i længden, er det bare blevet udmattende.
Du får for MANGE match – aka kan ikke vælge
Problemet med at swipe er også, at du ender med at få for mange match. Og det tror jeg især er grunden til, at Tinder er ved at være lidt fortid. Man ender med at få så mange match, at det er umuligt at vælge i stakken. Det er ligesom med jobs, uddannelse og alt muligt andet her i livet – HVORFOR skal vi også have så mange muligheder?
Det bliver overfladisk
Tinder er hvad det er. Der går længere og længere imellem, at jeg hører mine veninder snakke om, at de har mødt en interessant mand på Tinder. Faktisk er det som om, det hele peger på kvalitet og ikke længere kvantitet. Det er måske ved at blive “in” igen at bevæge sig ud på de lidt mere seriøse dating-sites som…. øh… måske Elite-daters? Match.com og Scor.dk… not so much (er der nogen der ved, hvad der er fedt lige nu?)
Vi trænger sgu bare til en NY Tinder-APP
Ja, så er der Happn. Og måske noget tredje. Men hvem sætter sig lige for at lave en helt ny og anderledes dating-APP? Vi trænger til en ny Tinder, hvor man eventuelt kan få et loft på i forhold til at matche med mange, vælge lidt mere kritisk ud i forhold til kriterierne, og ikke kun afstand og køn. Så imens vi venter på dén APP, så byd ind med, om du er enig – eller selv kender noget sjovere og bedre end Tinder?