Det er nok ikke nogen hemmelighed, at mit kærlighedsliv ikke altid ligefrem har været en dans på roser. Og har du, som jeg, haft fornøjelsen af at blive beriget med et par pragt eksemplarer af evnesvage ekskærester? Ja, så ved du helt sikkert, hvad der ligger i ordet breakup sex. Og ved, hvor fantastisk, og hvor forfærdeligt det kan være på samme tid.

Listepikken – Når du mindst venter det

De gange, hvor jeg har haft breakup sex, er det altid noget, der er sket, når det har været aller mest uventet. Jeg har ALDRIG tænkt “Når min utro, ekskæreste kommer efter det sidste af hans ting, så skal han sguda næsten lige belønnes med et sidste dyb i honning krukken”. Men af en eller anden grund, så har jeg et par gange alligevel fundet mig selv med benene i split en halv time efter, som om at min kostbare østers var til salg for et par sølle småmønter.

Men hvorfor sker det så? Hvorfor ender du alligevel op med at bryde samtlige principper, og gå i seng med det menneske, der lige har såret dig helt ind til benet – og som du absolut ikke burde have en skid tilovers for?

Min erfaring er, at lige meget, hvor stor en nar du synes at din ekskæreste er, så har der stadig været tidspunkter gennem jeres tid sammen, som har været fuldstændig fantastiske. Og det allermest urimelige ved at have en dum ekskæreste er, at du som menneske oftest har det med kun at huske de gode ting frem for de dårlige det første stykke tid efter jeres breakup. Og du savner ham og hans nærvær mere end noget andet i hele verden.

Ukontrollerbar liderlighed, erotik og lidenskab     

I forhold til de oplevelser som jeg har haft med breakup sex, så er det af en eller anden grund noget helt specielt. Jeg er træt af at sige det, men jeg har ikke haft bedre sex end breakup sex, fordi det så intenst som det er.

Tid og sted forsvinder, og du glemmer alt omkring dig. Pludselig er alt godt, du bliver overvældet af en lykkefølelse og du nyder endelig at have ham helt tæt på dig igen. Ham du har savnet og længdes efter så længe.

Det fede ved breakup sex er at det føles vildere og hedere end nogensinde. Det er som en rus. Og I kan nærmest kravle på væggene sammen. Trods det, at du godt ved, at han er en kæmpe idiot, så tager han dig som du aldrig er blevet taget før og han kan tricks, som du ikke anede at han havde i sig.

Knust hjerte og tårer, der glider ned af kinderne

Lige så lækkert og fantastisk som breakup sex kan være, lige så hjerteknusende er det når det er overstået. Du ligger der ved siden af din elskede, og du ved, at det her var allersidste gang. Jeg kan skrive under på at denne følelse er en af de værste i hele verden.

Du har givet dig selv til en der overhovedet ikke fortjente det, og er gået på kompromis med ALT, hvad du havde besluttet dig for at du absolut ikke ville gå på kompromis med. Det eneste du sidder tilbage med er et knust hjerte og et ordentligt ar på stoltheden.

Ja, breakup sex er noget af det bedste og det værste du kan udsætte dig selv for. Men hvorfor gør man det så? Jeg kan ikke svare dig på det. Måske har man bare behov for en eller anden form for afslutning. Og så er vi nu engang bare mennesker.

Skriv gerne til mig på: ml@missgrey.dk hvis du har spørgsmål eller kommentarer. De kærligste hilsner fra Miss Lara <3

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here