Her kommer så et indlæg, jeg aldrig troede jeg skulle skrive.

Vi skal snakke om at tage en fyrs mødom.

Don’t get me wrong! Jeg dømmer selvfølgelig ikke mandlige jomfruer. Overhovedet! Jeg er bare ikke selv klar til at tage en andens mødom.

Lad mig forklare:

Jeg har mødt en fyr på Tinder. Vi har været på tre-fire dates indtil videre – hvor vi ikke engang har kysset! Det er ret usædvanligt for mig. Jeg har selv lagt op til noget, men jeg har kunne mærke på ham, at han ikke havde lyst. Den anden dag, efter en date, tog han så tyrene ved hornene, og besluttede sig for at fortælle mig hvorfor; han har kun kysset 1 person i sit liv. Nå. Fair nok. Det var sådan set ikke et problem. “Problemet” var hans næste besked:

“Jeg er også jomfru”.

 

Argh, der blev jeg sgu lidt slået tilbage. Jeg har aldrig været sammen med en jomfru før. Bagefter tilføjede han endda “men jeg har rigtig meget lyst til dig. Vi kan jo se om der skal ske noget næste gang”.

Som sagt. Jeg har intet imod mandlige jomfruer! Jeg synes bare det er et kæmpe ansvar at tage en persons mødom. Og jeg er sgu bange for jeg ikke er den rette for ham. Kender I ikke det? Man møder en fyr. Han er så sød, skriver hele tiden, giver dig komplimenter, viser interesse… og stadig føler man bare overhovedet ikke kemien? Det er så frustrerende. Han gør jo alt det rigtige! Alligevel passer vi overhovedet ikke sammen.

Faktisk havde jeg efter vores tredje date besluttet mig for at sige, at det var det – men så smed han jo jomfru-bomben! Og nu har jeg dårlig samvittighed. Jeg føler jeg ikke kan droppe ham efter den nyhed. Han sagde endda det var svært for ham at fortælle. Amen altså…

Nå. Hele episoden fik mig bare til at tænke på det med at tage en andens mødom i det hele taget. Det er jo ofte man hører om en jomfru-kvinde, der er sammen med en ikke-jomfru (?) mand. Ja, undskyld den dårlige formulering! Sjovt nok er det sjældent man hører om det omvendte tilfælde.

Jeg tror det er lidt af et tabu, at man som mand er jomfru i tyverne. Jeg synes det er pinligt, men jeg indrømmer det gerne! Da han først skrev det til mig, tænkte jeg “hvorfor har han ikke været sammen med en kvinde endnu?” “Er der noget galt med ham?”. Og det er jo en åndssvag tanke. Måske har han bare ikke fundet den rette. Måske er han bare genert. Der er mange muligheder, og selvfølgelig skal man tage tingene i sit eget tempo!

Jeg er dog nået frem til, at hvis jeg nogensinde skulle en mands mødom, skulle det være én, jeg var meget forelsket i. Da jeg mistede min mødom var det med en fyr til en fest, og jeg kan knapt nok huske episoden. Derfor var jeg meget ked af det bagefter. Ikke fordi jeg troede vi skulle giftes og alt muligt. Det ville bare have været rart med én, jeg havde datet i forvejen, eller var ved at blive kærester med. Jeg vil ikke have andre skal have det, som jeg havde det dengang. Derfor skal jeg ikke tage en mands mødom, medmindre jeg mindst er 95% sikker på, at jeg stadig vil se ham et godt stykke tid bagefter. Og det er jeg altså ikke med ham, jeg har datet nu.

Ja… et lille indlæg om mandlige jomfruer fra mig af. Hvis der sidder nogen kvinder derude, der har taget en mands mødom, må I gerne skrive til mig. Jeg ville elske at høre, hvad I tænkte og hvordan det gik! Om det var en svær beslutning osv. I kan skrive til min mail: Missfox@missgrey.dk – eller på min instagram: @Missfoxdk. Ellers er I selvfølgelig også velkomne til at skrive en kommentar her på siden! <3

So long <3

2 KOMMENTARER

  1. Hej Missfox,

    Jeg ved godt at du efterspurgte andre kvinders erfaringer og tanker, men nu forsøger jeg så alligevel:
    Da jeg var ved at være færdig med min uddannelse som 24 årig, var jeg stadig jomfru, usikker på mig selv og en masse andet, som gjorde, at jeg søgte efter kvinder på anden vis, end ved at kontakte dem ude i den virkelige verden, med mindre isen på den ene eller anden måde var brudt i forvejen. Det hersens chat-noget var det helt store (1998) og det benyttede jeg meget. Rigtig mange var super-useriøse, men det lykkedes mig alligevel at komme i “snak” med en kvinde, som var 7-8 ældre end mig. Hun boede i en anden landsdel end mig, men enden på det hele blev, at da jeg fik sommerferie (efter en vel-overstået eksamen) mødtes vi med en overnatning for øje.
    Jeg fortalte hende, som din date, også først sent i vores chatte, at jeg var jomfru. Vi havde på det tidspunkt generelt talt og skrevet meget sammen om sex, men som sagt, var jeg teknisk set jomfru.
    Vi var så sammen, og det var en god oplevelse. Rigtig god. Fordi jeg følte mig tryg. Hun var meget empatisk, og sød.s

    Når din date fortæller dig, at han er jomfru, er det en stor tillidserklæring fra hans side. Han føler sig tryg ved dig. Han er helt klart tiltrukket af dig, på flere niveauer: det kan være fysisk, det kan være fordi du virker til at have selvtillid/selvværd nok; det kan også være nogle helt andre ting.

    Bottomline: han er interesserer i dig. Nok også til mere end én tur i høet.

    Men det skal naturligvis være gensidigt, og dét kan jeg ikke hjælpe dig med at afgøre 😉

    Iøvrigt: min “lærerinde” og jeg var kun sammen den ene gang, men det er en helt anden historie.

  2. Hej Den Velklædte!

    Tak for din kommentar – og det er selvfølgelig OK at du forsøger dig, selvom du ikke er en kvinde! 😉

    Det er en dejlig og positiv oplevelse du har haft, og fedt at du gider dele den! Jeg er bestemt også glad for at min date ville dele en så personlig “detalje” med mig, men desværre må jeg nok erkende at jeg ikke er interesseret i fortsat at date ham – ikke grundet det faktum at han er jomfru, men kemien er der desværre ikke. :-/

    Anyways. Det er altid dejligt at få kommentarer og læserhistorier fra jer, så tusind tak fordi du ville dele din oplevelse med mig!

    Kh Miss Fox <3

EFTERLAD ET SVAR