Her kommer så et indlæg, jeg aldrig troede jeg skulle skrive.
Vi skal snakke om at tage en fyrs mødom.
Don’t get me wrong! Jeg dømmer selvfølgelig ikke mandlige jomfruer. Overhovedet! Jeg er bare ikke selv klar til at tage en andens mødom.
Lad mig forklare:
Jeg har mødt en fyr på Tinder. Vi har været på tre-fire dates indtil videre – hvor vi ikke engang har kysset! Det er ret usædvanligt for mig. Jeg har selv lagt op til noget, men jeg har kunne mærke på ham, at han ikke havde lyst. Den anden dag, efter en date, tog han så tyrene ved hornene, og besluttede sig for at fortælle mig hvorfor; han har kun kysset 1 person i sit liv. Nå. Fair nok. Det var sådan set ikke et problem. “Problemet” var hans næste besked:
“Jeg er også jomfru”.
Argh, der blev jeg sgu lidt slået tilbage. Jeg har aldrig været sammen med en jomfru før. Bagefter tilføjede han endda “men jeg har rigtig meget lyst til dig. Vi kan jo se om der skal ske noget næste gang”.
Som sagt. Jeg har intet imod mandlige jomfruer! Jeg synes bare det er et kæmpe ansvar at tage en persons mødom. Og jeg er sgu bange for jeg ikke er den rette for ham. Kender I ikke det? Man møder en fyr. Han er så sød, skriver hele tiden, giver dig komplimenter, viser interesse… og stadig føler man bare overhovedet ikke kemien? Det er så frustrerende. Han gør jo alt det rigtige! Alligevel passer vi overhovedet ikke sammen.
Faktisk havde jeg efter vores tredje date besluttet mig for at sige, at det var det – men så smed han jo jomfru-bomben! Og nu har jeg dårlig samvittighed. Jeg føler jeg ikke kan droppe ham efter den nyhed. Han sagde endda det var svært for ham at fortælle. Amen altså…
Nå. Hele episoden fik mig bare til at tænke på det med at tage en andens mødom i det hele taget. Det er jo ofte man hører om en jomfru-kvinde, der er sammen med en ikke-jomfru (?) mand. Ja, undskyld den dårlige formulering! Sjovt nok er det sjældent man hører om det omvendte tilfælde.
Jeg tror det er lidt af et tabu, at man som mand er jomfru i tyverne. Jeg synes det er pinligt, men jeg indrømmer det gerne! Da han først skrev det til mig, tænkte jeg “hvorfor har han ikke været sammen med en kvinde endnu?” “Er der noget galt med ham?”. Og det er jo en åndssvag tanke. Måske har han bare ikke fundet den rette. Måske er han bare genert. Der er mange muligheder, og selvfølgelig skal man tage tingene i sit eget tempo!
Jeg er dog nået frem til, at hvis jeg nogensinde skulle en mands mødom, skulle det være én, jeg var meget forelsket i. Da jeg mistede min mødom var det med en fyr til en fest, og jeg kan knapt nok huske episoden. Derfor var jeg meget ked af det bagefter. Ikke fordi jeg troede vi skulle giftes og alt muligt. Det ville bare have været rart med én, jeg havde datet i forvejen, eller var ved at blive kærester med. Jeg vil ikke have andre skal have det, som jeg havde det dengang. Derfor skal jeg ikke tage en mands mødom, medmindre jeg mindst er 95% sikker på, at jeg stadig vil se ham et godt stykke tid bagefter. Og det er jeg altså ikke med ham, jeg har datet nu.
Ja… et lille indlæg om mandlige jomfruer fra mig af. Hvis der sidder nogen kvinder derude, der har taget en mands mødom, må I gerne skrive til mig. Jeg ville elske at høre, hvad I tænkte og hvordan det gik!
So long <3
