Amanda er den klassiske, forholdsvis unge, alenemor til to, der forsøger at få en hverdag med uddannelse, begrænset økonomi og et overordnet voksenliv til at gå op i en højere enhed. Hun er i starten af trediverne og har givet afkald på meget i sine yngre år, som hun altså nu knokler for at indhente. Hun er ikke uerfaren i at prøve sine egne grænser af som kvinde og stortrives med at bryde seksuelle normer. Efter bruddet med børnenes far, har hun dyrket dette som en passion. Hun har dog aldrig lukket nogen helt ind i sit følelsesliv i en indædt tro på, at så længe hun bliver inde i sin skal, så kan hun heller ikke såres. Hendes følelsesmæssige skjold gør hende samtidig ensom på mange måder, hvilket hun ikke er ret god til at indse, men måske er hun langt om længe blevet gennemskuet? Fortællingen begynder der, hvor hun er ved at gøre sig klar til et møde, som burde ligne alle mulige andre hun har været på så mange gange før. Det er første gang, hun skal møde ham i virkeligheden. Helt fra starten i deres indledende kontakt, har hun fornemmet, at hun er i fare for at blive rystet i sin selvopfattelse og sine mønstre. Hendes angst for hans væsen er både pirrende og uimodståelig.
Forsinket
Torsdag. En råkold, blæsende, grå oktober eftermiddag. Børnene var netop blevet hentet af deres far. Igen var det blevet noget senere, end aftalen havde lydt på, og nu havde hun for alvor travlt.
Lejligheden lignede et bombet lokum. Det rodede overalt. Det syntes som om, at lige meget hvor meget hun prøvede at holde trit med rodet, så overhalede det hende altid. Nu måtte rod dog være rod.
Tøjet var allerede udvalgt aftenen forinden. Hun lagde det frem på sengen og var et øjeblik i tvivl, om hun havde valgt rigtigt. Hun besluttede dog hurtigt at stå ved sit valg. Det nyttede ikke at gå igennem samme timelange udvælgelsesproces som i går, for så endnu en gang at tvivle på om valget var rigtigt og blive mere forsinket af det.
På badeværelset blev bruseren sat i gang, tøjet kom af og hun hoppede ind i varmen. Det gav lidt ro at stå her og mærke kroppen blive gennemvarmet af det næsten skoldhede vand. Hun havde frosset det meste af dagen.
Hun var nervøs, spændt og samtidig træt og var lige ved at falde i staver. Hun fattede sig dog og vaskede sig skyndsom, barberede sig på krop og ben, som hun plejede, og mærkede efter en ekstra gang, om det hele var glat og blødt. Med tilløb forlod hun bruserens trygge varme favn.
Huden blev blødgjort fra top til tå med lotion. Hun skælvede og fik gåsehud ude i kulden.
Hun så på det lille ur, som stod på håndvasken. Hun havde bestemt ikke fået mere tid under sit bad. Skyndsomt tørrede hun spejlet af med håndklædet og begyndte at lægge sin make-up. ”Ikke for meget og ikke for lidt” var der blevet bedt om. Hun havde lidt svært ved at greje, hvor balancen lå, men syntes selv, hun fandt en gylden middelvej.
Inde i soveværelset trak hun bh, trusser og nylonstrømper på i en rasende fart. Hun skruede sig ned i den stramme røde kjole, som kun akkurat kunne dække kanten af strømpernes blonder på låret. Ved spejlet blev håret føntørret og sat op i en stram, højtsiddende hestehale.
”Du er lækker!” sagde hun og sendte et luftkys til sig selv inde i spejlet.
Hun greb håndtasken og fór nu rundt i lejligheden for at indsamle pung, nøgler, mascara, og hvad hun ellers lige kunne komme i tanke om, som var vigtigt at have med i den. Den allerede pakkede sportstaske med skiftetøj stod ved hoveddøren, klar til at komme med.
Hun snurrede rundt om sig selv en ekstra gang og sukkede igen over hendes hjems tilstand, men tænkte, at ingen alligevel skulle se det, før hun var tilbage, så det kunne forblive, som det var. I entreen klemte hun fødderne ned i de højhælede sko, kastede sin lange frakke over sig, greb taskerne og hastede ud ad døren.
Hoveddøren var kun lige smækket, da den igen gik op, og hun sprang tilbage i entreen, hev kjolen op og lod trusserne falde til jorden. Hun måtte vifte dem af den ene fod, hvor de hang fast i hælen på skoen. Hun havde været lige ved at dumme sig med de trusser. Så meget for en rutinepræget dagligdag, og hvorfor havde hun dog overhovedet fundet dem frem, når de ikke skulle på.
Hun greb i håndtaget på hoveddøren udefra for at sikre sig, at den var ordentligt låst, og småløb med korte hurtige skridt i de høje hæle ned på parkeringspladsen. Det var begyndt at regne.
Sportstasken smed hun om på bagsædet oven i børnesæder og rod. Håndtasken fik plads på passagersædet. Hun fumlede efter sin telefon og fik sat strømledning i til den lange tur. Google Maps, hvor adressen allerede var kodet ind aftenen i forvejen, blev startet op.
Hun rystede af kulde. Den lille, stramme kjole var alt for tynd til årstiden.
Rejsen
Miss Liana, hendes trofaste Suzuki, som gjorde hendes liv så meget nemmere, fik godt med gas. Alligevel tog det lidt tid at nå frem til E20 mod Odense. Der syntes pludselig at være meget langt fra Midtsjælland til nord for Aarhus. Gps’en sagde 2 timer og 58 minutter, men det kunne nok ikke gøre det her midt i myldretidstrafikken.
På en måde var det rart, at hun havde en lang tur foran sig. Forhåbentligt gav det tid til at få lidt styr på nerverne og sommerfuglene i maven. Det var underligt, at hun altid skulle tage sådan på vej. Det var jo ikke første gang, hun skulle til sådan et møde. Men omvendt vidste hun, at det her ikke var et møde som de andre.
Trafikken sneglede sig afsted på motorvejen, og regnen var taget til. Det stressede hende. Hun kunne allerede se, at hun ville komme meget for sent, uanset hvad hun gjorde, og det måtte bare ikke ske. Hvis børnenes far dog bare havde overholdt sin tid og aftale, havde det været anderledes.
Hun tænkte tilbage på deres forhold. Hun havde holdt af ham, og de havde jo fået jordens to dejligste drenge sammen, men hun havde aldrig været forelsket i ham. Havde nok altid mest bildt sig ind at elske ham, så længe hun kunne. Han havde arbejdet næsten hele tiden, og hun havde bare været mor og husholderske. Forholdet kedede hende, og højdepunkterne havde været ligegyldig sex for at få fred.
De havde det fordrageligt sammen nu, så bortset fra at han ikke kunne klokken, havde de faktisk et godt samarbejde omkring drengene.
Inderst inde havde hun jo faktisk helt siden ungdommen godt vidst, hvad der skulle til for at gøre hende lykkelig og tilfreds, men både med børnenes far og kærester inden ham havde hun altid sørget for ikke at blive forelsket og elske dem rigtigt. Det var hendes skjold og hendes underbevidste erkendelse af, at de alligevel ikke var de rigtige i sidste ende. Var hun ikke forelsket, og elskede hun dem ikke, kunne hun heller ikke såres.
Tænk sig, at hendes veninde, helt tilbage i de sene teenageår, havde været så afklaret og fulgt sit spor allerede dengang. Hun selv havde først som knap 30-årig formået at gøre op og følge sit instinkt. Selvom hun var kommet så langt med det som til nu, var det grundlæggende mønster det samme: ingen følelser, ingen dybe relationer, ikke binde sig, ikke blive sårbar. Inderst inde vidste hun godt, at så længe hun ikke frigjorde sårbarheden og delte den, så ville hun heller ikke kunne fuldføre sin lykkemission. Hver gang denne erkendelse så meget som strejfede hendes tanker, blev den trampet i jorden med vold og magt.
Hun havde krydset Storebælt og Fyn og trillede nu over Lillebæltsbroen. Det var lige om lidt hun, skulle have været fremme, men gps’en sagde stadig godt en time til destinationen. Hun trodsede risiko for klip i kørekortet og sendte en kort besked om, at hun var forsinket.
Det var helt mørkt nu. Kun Lianas motor og regnen mod forruden brød stilheden. Normalt havde hun altid radioen tændt, når hun kørte, men den var slukket i dag. Der var ligesom ikke plads til ligegyldig pop og overgearede studieværter i hendes tankevrimmel.
Hun skævede til telefonen mange gange for at se, hvad svaret ville være. Men der kom ikke noget. Som tiden gik, og der stadig ikke var noget svar, kom hun helt i tvivl, om hun kørte forgæves. Måske havde hun misforstået aftalen? Det kunne ikke passe, de havde talt sammen aftenen forinden og havde skrevet sammen om formiddagen. Tavsheden undrede hende. Hun overvejede at vende om, men det turde hun alligevel heller ikke. Disse tanker gjorde ikke hendes nervøsitet mindre.
Den sidste time blev lang. Trafikken var godt nok løsnet op, da hun ramte E45 nordgående og kunne køre noget hurtigere, men hun kunne næsten ikke holde den ulidelige tavshed ud, som intet svar skabte. Måske var hun i virkeligheden mere nervøs for, hvad forsinkelsen kom til at betyde.
Endelig kom Aarhus og hendes afkørsel var lige nord for. Hun sendte endnu en besked: ”Er der næsten”. Intet svar.
Da hun drejede fra motorvejen, sagde gps’en fem minutter. Hendes hjerte begyndte at hamre. Nu var det tæt på. Hun kom igennem et par lyskryds, skulle dreje et par gange, indtil hun svingede ind på en blind vej.
Det var et typisk parcelhuskvarter fra 70’erne. Huset var et af de første, og da hun kørte ind i indkørslen og parkerede bag en varebil, genkendte hun firmalogoet på den, som hun havde set det på nettet. Hun kendte jo udmærket hans identitet, og hvad han lavede. Det forsøgte hun i hvert fald at berolige sit galopperende hjerte med.
Huset lå mørkt hen. Hun kunne dog lige skimte lidt lys bag vinduerne som vidnesbyrd om, at der var nogen hjemme.
Hele hendes krop sitrede af nervøsitet, og pulsen føltes, som om den ville springe ud af halsen på hende. Med en dirrende finger lykkes det med umage at ramme ringeklokken. Det var en eller anden latterlig fanfare, der blev spillet som ringelyd. Det gjorde det hele lidt jordnært og komisk. Hun kom et splitsekund til at smile. Smilet stivnede dog hurtigt, da lyset i gangen blev tændt, og hun kunne se en skikkelse nærme sig bag det matterede glas i døren.
Døren blev resolut åbnet, og der stod han med et kæmpe smil og sagde: ”Hej, Amanda. Hvor er det dejligt, du kom!” Der var ingen tvivl om, når han talte, at han var jyde. ”Kom indenfor”, fortsatte han. Han åbnede døren helt op, gjorde plads i åbningen og slog ud med armen.
Da hun trådte ind, befriede han galant hendes skulder for sportstasken og satte den i entreen, hjalp hende af med frakken og hængte den fint på en bøjle på knagerækken.
Han vendte sig mod hende og trak hende ind til sig i et stort knus.
”Du er smuk”, hviskede han mere afdæmpet i hendes øre. Hans parfume duftede godt.
”Tak”, fik hun forlegent svaret. Det pludselige kram kom bag på hende. Det blev et langt knus. Det var rart, og det dulmede nogle af hendes nerver. Nu var det værste overstået, tænkte hun.
Entréen, de stod i, vidnede om et helt klassisk hus fra tiden. Det var moderniseret, men rumfordelingen var som altid med stue og køkken til den ene side af fordelingsgangen og værelser og bad til den anden. Alle dørene til værelserne var lukkede. Kun døren til badeværelset og den ind til stuen stod åbne.
”Lad os gå ind”, sagde han, idet hans arme slap taget om hende. Han førte an og gik forrest ind i stuen.
Han var casual klædt i jeans, en sort løsthængende t-shirt med et eller andet rock relateret print på og strømpefødder. Der var varmt i huset, og kjolen føltes ikke længere for tynd.
Stuen var kun oplyst af en lille standerlampe i et hjørne og stearinlys på spisebordet og sofabordet. Der var en rigtig hyggelig atmosfære.
”Sæt dig, vil du ikke have kaffe?” han viste mod sofaen og tog termokanden fra sofabordet, som var dækket med lidt småkager og krus. Det var næsten som en mormor-opdækning. Den tanke bragte et skævt smil på hendes læber igen, som han fangede med det samme og grinende undskyldte: ”Ja, jeg ved sgu ikke lige, hvad man disker op med. Jeg er ikke så god til den slags, men kaffe kan vi vel altid bruge?”. ”Ja tak”, grinede hun tilbage. Isen var brudt.
Nu sad de her og småsnakkede og grinede lidt. Han spurgte til, hvordan turen var gået, om hun havde haft svært ved at få fri fra studierne dagen efter, om hvilket felt hun ville arbejde indenfor, når hun var færdig, og om hvordan hun fik det hele til at hænge sammen som alenemor. Hun hørte lidt til hans firma, hvad de lavede, sjove kundehistorier og meget mere.
I momenter glemte hun helt, hvorfor hun egentlig sad her, og det virkede bare som hyggelig smalltalk mellem to mennesker. Den lidt kække, snakkesalige Amanda fra Sjælland havde gjort sit indtog for en stund.
Det syntes som længere tid, men havde nok ikke været meget mere end et kvarter, da han skiftede ansigtsudtryk og sagde: ”Amanda, nu er det din sidste chance for at fortryde det her. Fortryder du?” Hans venlige udtryk havde med ét ændret sig til en alvorlig mine med et mørkt borende blik, som stirrede hende lige i øjnene. Hun slog øjnene ned, tøvede et sekund og hviskede: ”Nej, det tror jeg ikke”. ”Tror du eller ved du?”, spurgte han roligt.
Hans faste stemme og de stirrende øjne, hun kunne mærke på sig, fik hendes hjertebanken tilbage med fornyet kraft.
De havde jo skrevet sammen længe og talt sammen i ny og næ i telefonen. Han havde ikke lagt skjul på, hvordan han gjorde tingene, og deres samtaler havde ofte omhandlet interessante perspektiver om, hvor langt og hvad man kunne opnå i en relation. Hun var derfor udmærket klar over, at hun var på vej et sted hen, hvor hun aldrig havde været før.
Lige nu ville hun ønske, hun ikke var kommet, og samtidig var hun fyldt med forventning og nysgerrighed. Hun var så vidt ikke nervøs for, om hun var i fare, for hun stolede fuldt ud på ham, og hvis hun ville køre igen, vidste hun også, at det blev hun ikke forhindret i. I sin angst, som på en sær måde ikke var negativ, var hun på lige så uforklarlig vis meget tryg ved at være der.
”Jeg fortryder ikke”, hviskede hun. Det svimlede næsten for hende, idet hun tog beslutningen om at stå det igennem. Han lagde et stykke papir foran hende på sofabordet sammen med en kuglepen. ”Læs, forstå og underskriv!”, sagde han roligt, men bestemt.
Hun måtte strenge sine øjne lidt an i halvmørket for at læse. Det var en meget kort tekst. Med dagens dato stod der i korte træk, at det var en samtykkeerklæring på, at uanset hvad hun blev udsat for, var det efter hendes eget ønske, og at han havde frie hænder til at gøre præcis med hende, hvad han ville.
Hun tøvede. Usikkerheden og frygten tog fat igen. Hvad nu hvis det blev for meget, og hvad nu hvis, hun ikke kunne holde til det? Selvom hun havde lyst til det, turde hun ikke bede om forbehold, men udfyldte med dirrende hånd sin fødselsdato, fulde navn og underskrev.
”Det var godt”, sagde han og fortsatte i en mere munter tone: ”Vi skal jo være fuldstændig enige om, at du nu overdrager dig selv til mig, indtil du kører igen i morgen. Det har du nu skrevet under på!”
Velvidende, at papiret på ingen måde havde nogen formel eller juridisk værdi, følte hun sig alligevel forpligtet af sin underskrift. Dokumentet havde en enorm symbolsk og pirrende effekt. De havde aftalt en udvej på forhånd, men hun var fast besluttet på, at hun ville bevise, at den var overflødig.
Forberedelsen
Hun lagde kuglepennen og var ved at løfte hovedet for at kigge op. ”Kig ned!”, befalede han bestemt, i det han rejste sig. Han gik rundt om bordet og stillede sig ved siden af hende. Hun sad helt ude på hjørnet af sofaen og bøjede skyndsomt hovedet, mens hun slog blikket ned. Hun kunne kun se hans ben og fødder.
Han greb fat i hendes hestehale helt inde ved elastikken ved hovedbunden og trak hende op at stå. Hun var noget lavere end ham. Han sagde ikke noget, men løftede kun med den ene hånd ved hestehalen så højt, at hun måtte trippe efter ham halvt på tæer i de højhælede sko, da han førte hende gennem huset. De stod nu med den åbne badeværelsesdør på den ene side og en lukket værelsesdør til den anden.
Med sin frie hånd guidede han hende til at dreje rundt om sig selv, imens han betragtede hende. ”Din røde kjole klæder dig smukt”. Hun turde ikke svare og takke for komplimentet, men holdt blikket stift rettet mod gulvet.
Stadig med et fast greb i hestehalen førte han hende ud på badeværelset. Han slap taget i hendes hår, og med begge hænder trak han hendes kjole op om hofterne. Greb fat i håret igen og skubbede hende frem mod toilettet. ”Sæt dig”, befalede han.
Hun skulle lige til at dreje rundt og sætte sig, som man normalt ville gøre. Han standsede hende ”Omvendt”, lød det kommanderende. Hun satte sig omvendt på toilettet med et knæ på hver side af cisternen, som hun hvilede hænderne på. ”Du har haft en lang køretur, og vi har en lang aften foran os, så tis af”. Han blev stående bag hende og slap ikke sit greb ved hestehalen på noget tidspunkt. Hun skulle, men kunne ikke.
Det var grænseoverskridende, at han stod der, når hun skulle tisse. Det var også meningen. Hun prøvede og prøvede men kunne ikke give det fri. Det var alt andet end en afslappet situation. Han ventede fortsat tålmodigt. Det syntes som om, at der gik meget længe. Hun gjorde alt, hvad hun kunne for at samle fokus og slappe nok af til at lade det flyde. Til sidst lykkedes det med møje og besvær, imens hun nærmest krammede toilettet med armene. Da hun havde dryppet af, trak han hende op at stå igen. Hun fik ikke lov at tørre sig.
Hun blev ført forrest hen til den lukkede dør overfor badeværelset, hvor han med sin frie hånd åbnede og skubbede hende ind.
Rummet var forberedt. Det var kun oplyst af stearinlys, men der var mange af dem, så det var ikke dunkelt. De mange lys bidrog til, at der var hedt derinde.
Til den ene side stod der et skrivebord, med en kontorstol skubbet helt ind under sig. Til den anden stod en futonsofa, udslået som seng, betrukket med et rødt lagen. På endevæggen ud for den brede passage mellem sengen og bordet var en klassisk gymnastik ribbe med mange tværribbe, monteret, så den spændte fra gulv til loft. Der var bundet metalringe fast med reb i hver sin side i forskellige udvalgte højder.
Lidt på skrå, for enden af sengen, stod et sort skab med lås og nøglen siddende i. Det målte ikke mere end en god halv gange en halv meter og var måske firs centimeter højt. Ovenpå det stod der et enkelt lys i en tinstage, og et blind-fold lå klar ved siden af.
Med hurtige stjålne blikke lærte hun rummet at kende.
”Kig op!”. Hans stemme var nu blød. Deres øjne mødtes, og han smilede til hende. ”Tag din kjole af!”, sagde han, og beundrede hendes krop med tydeligt begær, da hun blottede sig som ønsket. Han greb rundt om hende og løsnede behændigt hendes bh og smed den over på bordet.
Han betragtede hendes flotte bryster, som var en perfekt håndfuld til hver hånd med vorter, der pegede lige frem. Han kunne tydeligvis lide, hvad han så, som hun stod der nøgen, kun i høje hæle og selvsiddende sorte strømper. Hun følte ikke skyggen af blufærdighed og var pludselig helt hjemme i dette rum i dette øjeblik.
Han trådte frem og stillede sig helt tæt op ad hende, tog med begge hænder ved hendes kinder og gav hende et dybt, vådt kys. Hun gengældte kysset og greb med sin ene hånd fat om hans baghoved og pressede hans læber mod hendes. Hans fingerspidser legede og kærtegnede hendes nøgne ryg. Det var et tæt og nært øjeblik, der gjorde hende godt. Hun havde ventet længe på at stå her med ham.
Han tændte hende både i sit udseende og attitude, men han havde også igennem måneder draget hende endnu mere med sine ord, tanker og holdninger.
”Smukke Amanda, så er det nu”, hviskede han ind i hendes ene øre og slap favntaget om hende. Hun vidste godt, at dette øjeblik ikke ville vare for evigt. Hun forsøgte at forberede sig og være så klar, som hun kunne være på det, der ventede.
Symfonien
Med et greb om skuldrene blev hun drejet rundt, så hun stod med ansigtet mod ribben. Ikke overraskende, lagde han det blind-fold på hende, som havde ligget klar, og alt blev helt sort. Hun kunne dufte hans parfume på sig efter deres omfavnelse og kys.
Det lød, som om det lille sorte skab blev åbnet i baggrunden, og at der blev rumsteret ved det. Hun prøvede at følge lydene og forestille sig, hvad han foretog sig, men hun havde ingen idé om, hvad det kunne være.
Hun fornemmede ham helt tæt på sig igen, inden han rørte ved hende. Hendes sanser var for alvor vakte. Han lagde manchetter om hendes håndled og ankler. De blev spændt tæt uden at være for stramme. Hun kunne dufte læderet, og det var en rar fornemmelse at have dem på.
Han guidede hende til at bukke sig frem. Hun famlede med hænderne og fik fat i tværribben i den højde, han ønskede, at hendes hænder skulle være. Med et lille klik blev manchetterne fastgjort i ringene på ribben. Hun var nu lænket fast.
Han strøg hende ned over ryggen med den ene hånd. Den blide berøring gjorde godt, men hun forventede med ængstelse et ondskabsfuldt modstykke.
”Stræk benene! Op med numsen!”, befalede han. Han aede hende på lænden og fortsatte: ”Jeg vil gerne have et dejligt svaj her”. Hun strakte ben, struttede med numsen og svajede i ryggen, alt det hun kunne. Det var ikke let i de høje sko, som nemt gled på det glatte parketgulv.
Hun koncentrerede sig så meget om at posere, at det kom som en overraskelse, da det første slag faldt over hendes ene balle. Det gav et højt smæld, som brød stilheden brutalt. Hun nåede kun knapt at gispe, før det næste slag faldt på den anden balle og gav et endnu højere smæld. Hun sukkede igen. Nu fulgte en salve af smæk med flad hånd, hvor hver balle blev tilgodeset på skift. Hun spændte alle muskler ved hvert slag. Lyden var voldsom, men den pirrede hende alligevel. Hun sank lidt i knæ og vred sig under behandlingen.
Der kom en lille pause i øredøvende stilhed.
Hun mærkede varmen brede sig i ballerne. Hun var overrasket over, at det egentlig ikke var så smertefuldt, som hun havde troet. Det prikkede, og hendes baller føltes fulde af liv.
Pausen blev hurtigt afløst af endnu en salve af slag – igen slavisk på skift imellem hver balle.
Når han holdt pause, kunne hun høre at han var let forpustet. Hun prøvede at forestille sig, hvordan han så ud, stående der bag ved hende. Om han var streng i udtrykket, om han mest så koncentreret ud eller bare smilede og havde en fest. Hun havde ingen anelse om, hvilket stadie han var i. Der blev længere og længere imellem pauserne, og slagene tog til i styrke.
Nu begyndte det efterhånden alligevel at smerte, og hun havde svært ved at blive stående. Hun jamrede og vred sig endnu mere. Slagene stoppede brat.
”Stræk benene, strut med numsen og giv mig et ordentligt svaj!”, sagde han hårdt og prikkede med fingrene på lænd og baglår, hvor hun skulle rette op. Hun gjorde det bedste, hun kunne. Hendes numse sved og brændte nu, men hun lod sig ikke mærke med det. Hun ville stå distancen uanset hvad og skulle på ingen måde fremstå som svag eller knække. Hendes indædte stædighed forbød hende, at han skulle have den fulde magt over hende.
Han bøjede sig frem og hviskede helt tæt ind i hendes øre: ”Nyd varmen, mød følelsen og hils den velkommen”. Hun forsøgte at få det, han sagde, til at give mening, men det lykkedes ikke ret godt. Til gengæld følte hun sig begæret og nød egentlig situationen, ikke mindst fordi hans stemme dirrede, og han var tydeligt tændt.
Han lagde blidt sin ene hånd på hendes numse. Hun ænsede det kun svagt gennem den prikkende varme. Med et blidt strøg lod han fingerspidserne fra den anden hånd bevæge sig mellem ballerne og ned på hendes læber i en strejfende gentagende bevægelse.
”Spred benene”, sagde han lavmælt og prikkede til hendes hæle med sin fod. Hun flyttede sine fødder længere fra hinanden. ”Mere!”, beordrede han kontant, ”og husk at holde din positur!”.
Hun adlød, struttede og svajede igen det bedste, hun kunne. Det var anstrengende at stå sådan. Hun forestillede sig, hvordan hun måtte se ud for ham, og kunne levende se for sig, hvor æggende en stilling hun havde. Hun forsøgte at skyde numsen lidt mere i vejret, så hun så så flot ud for ham som overhovedet muligt.
Hans strejfende kærtegnende fingre fortsatte deres bevægelse lidt endnu ved hendes kusse, inden de standsede op og forsigtigt spredte hendes læber. Et par fingre cirklede om hendes åbning og fordelte de piblende safter, inden en enkelt finger gled ind. Hun gav et lille udbrud ved den kildrende fornemmelse at blive trængt ind i. Den ene finger blev til to, som oparbejdede et jævnt tempo og bevægede sig frem og tilbage. Den smaskende lyd vidnede om, hvor våd hun var, og fingrene gled legende let oppe i hende.
Han trak hånden til sig, og hun kunne høre, at han suttede på fingrene og smagte på hendes safter. ”Du smager dejligt!”, sagde han med velbehag i stemmen, inden han lod fingrene glide ind igen, trak dem ud og suttede på dem endnu en gang. ”Jeg kan jo ikke få nok! Du har en meget flot og fræk kusse!”, sagde han. ”Tak!” hviskede hun glad. Hun nød at få komplimenter fra ham, uanset hvilke. Det fik hende til at føle sig som noget særligt for ham. Det gjorde hende liderlig at behage ham. Det at tilfredsstille ham var en tænder. Ellers ville hun jo heller ikke stå her i smerte og med tendens til krampe i benene velvidende, at det hele kun lige var begyndt.
Han fortsatte med at fingerkneppe hende. Denne gang med tre fingre og nu i et noget hårdere og hurtigere tempo. Den smaskende lyd tog til og hendes safter øgedes med stimulansen. Når de tre fingre var i bund, hamrede hans tommelfinger mod hendes mellemkød. Hun forsøgte at undertrykke sin stønnen, men kunne ikke. Hun kom hurtigt på vej og klynkede højlydt, blev fjern og ænsede ikke meget omkring sig, men mærkede kun fingrene, der hamrede op i hendes kusse. Han fortsatte udholdende og støt.
”Kom for mig!”, udbrød han pludseligt. Hun var allerede klar, og hans ordre gav hende det sidste løft til at give alt, hvad hun havde. ”Kom så, kom så!” stønnede han og smækkede hendes ene balle hårdt med sin frie hånd. Orgasmen overmandede hende, og hun lod sig bære på dens bølge.
Hun snappede efter vejret, som ekstasen slap sit greb i hende. Nok havde hun normalt ikke svært ved at nå et højdepunkt, men det her var gået meget hurtigt og var fuldført på kommando. Det var som om, at hendes krop var begyndt at lystre ham frem for hende selv.
Han trak sine fingre ud og stoppede dem alle tre ind i hendes mund. ”Smag på dig selv! Smag på din liderlige safter!”, snerrede han i hendes øre. Hun adlød. Hun kunne godt lide at smage på sig selv og gjorde det også ofte alene, når hun onanerede. Den salte smag og duften på fingrene var for hende rendyrket lidenskab i fysisk form. Han delte tydeligvis denne fascination af hendes mangfoldige safter.
”Positur!” Mindede han om. Hun svajede og struttede straks med strakte spredte ben. Hun forstod sin kommando. Benene gjorde ondt, og det trak i lænden, men det gjorde ikke noget.
Han stod helt tæt på hende. Hun hørte, hvad der lød som et bælte, der blev trukket ud af bukselindingen. Ganske rigtigt. Hun følte remmen glide ned ad sin ryg. Det gav hende kuldegysninger. Han masserede hendes baller på skift med den ene hånd. De var stadig varme og røde. Det føltes rart, når han rørte dem.
Uden yderligere varsel, blev numsen igen centrum for den næste behandling. Bæltet faldt hårdt og ubarmhjertigt, skiftevis på kryds, så hele numsen blev tilgodeset. Hendes støn faldt i takt med slagene. At stønne hjalp hende til at holde ud. Det flyttede fokus lidt fra smerten. Det blev nærmest en rytmisk session, hvor han stønnede afdæmpet med. Det tændte hende at høre ham arbejde så engageret på hendes krop. På trods af, at numsen nu havde modtaget meget hård stimulans, følte hun ikke ubehag ved det. Kombinationen af den slaviske lyd fra vejrtrækningen og deres fælles stønnen i to niveauer bragte hende ind i en trancelignende tilstand.
Hvor længe smerten varede, havde hun fuldstændig mistet fornemmelsen af. Hun smeltede mentalt mere og mere sammen med sin krop i nuet og frem for alt med ham.
Bælteslagene stoppede. Hun sitrede, rystede og klynkede videre et lille stykke tid. Uden pause blev bæltet afløst af fingre, der igen gled op i hende. Hun var bestemt ikke blevet mindre våd siden deres sidste besøg.
Jeg tænder ikke på smerte! Det havde hun hårdnakket og talrige gange holdt fast ved, men indtil nu var hendes tænding kun vokset, og hun ønskede på ingen måde, at det her skulle stoppe.
Denne gang var det fire fingre, der banede sig vej og satte et resolut tempo. De arbejdede hårdt og gravede sig dybere og dybere ind i kussen. Hele håndryggen var dækket. En gang imellem standsede hånden, når den var helt inde og den frie tommelfinger masserede hendes stjerne og lod musklen få fat om sig. Hun klemte drillende tilbage, når den var der.
Der blev arbejdet hurtigt, hårdt og rytmisk, igen akkompagneret af den smaskende lyd, som hendes drivende våde kusse gav ved stødene. Det tændte dem begge.
”Kom for mig igen, kom for mig, liderlige Amanda!”, udstødte han. Hendes krop adlød ham. Hun kunne høre sig selv råbe den næste orgasme ud, og den var endnu mere intensiv end den foregående.
Det var nyt for hende, at hendes krop adlød en anden på den måde. Hun var på vej ind i et stadie, hvor det var, som om hun simrede på grænsen til et højdepunkt konstant. Hendes underliv dunkede, det var, som om skamlæberne havde deres egen puls, og klitoris gjorde næsten ondt af lyst og trang til mere forløsning.
Seancen var eskalerende nu. Han havde hentet noget, og hun ventede spændt på det næste. Hendes hænder var næsten i krampe over at holde og knuge om den tværrib, som havde været hendes anker i nogen tid nu. ”Positur!” Hun kunne næsten ikke, rettede dog lydigt til, men tydeligt anstrengt.
Ved den susende lyd og strimlernes små bidende stik på hendes nøgne ryg genkendte hun floggeren, ’den nihalede pisk’. Med sammenknebne øjne og mund og næsten uden lyd modtog hun sin rygbehandling. Ryggen var meget mere følsom end numsen.
Hun forsøgte at genfinde trancetilstanden fra før, men det var noget sværere i denne nye stimulans. Hun skulle først lære den at kende. Hun modtog åbent de ubarmhjertige bid spidserne gav. De kom hurtigt, hårdt og mange gange.
Efter behandlingen af hendes ryg lagde han pisken over hendes lænd. Han pustede, og det gik op for hende, hvor meget han måtte svede i det hede lokale. Hun svedte selv bare ved at stå stille.
Først ænsede hun slet ikke lyden af den tube eller flaske, der blev klemt, før hun mærkede et dryp imellem sine baller. Hun kunne følge den kolde glidecreme, der ramte hende, hvordan den løb ned og delte sig rundt om stjernen. Hun gøs. Han opfangede dråben med en finger og med en cirklende bevægelse arbejdede han den ind. Klemte lidt mere creme ud, lod det løbe, opfangede og masserende det ind. Hun kunne følge fingeren, hvordan den cirklende smurte hende grundigt og dybt analt.
Hun koncentrerede sig om at slappe af i musklen. I det anale var hun erfaren og samarbejdede velvilligt. Den ene finger fik hjælp af en til. I et langsomt tempo blev hendes muskel varmet op. Hun nød fornemmelsen, som hurtigt forplantede sig. Hun arbejdede med og stødte numsen fra og til, så det passede med hans bevægelse. Han lod hende lege med en stund. Tuben med glidecreme blev brugt nogle gange, indtil hun var så velsmurt, at fingrene kunne passere helt ind uden modstand. ”Det kan du lide”, hviskede han ved hendes øre. ”Ja!”, svarede hun lystent og kom til at smile.
Hendes krop var et øjeblik afslappet. Hun var et godt sted. Hendes ryg og baller summede, hendes underliv var begyndt at pulsere igen, og hun stod med den udfyldte anale fornemmelse, som hun holdt så meget af.
Stadig med fingrene arbejdende i et roligt tempo greb han floggeren, som hele tiden havde hængt over hendes lænd. Hun blev nervøs og forberedte sig på den næste smerte. Hun blev overrasket, da han i stedet trak sine fingre ud, og hun mærkede skaftet fra pisken blive arbejdet op i hendes kanal. Floggeren var rund i enden og smuttede let forbi musklen. Skaftet var lige med store runde kurver og fungerede næsten som anal-kugler. Han arbejde det ind. Stille og roligt. Sektion for sektion.
”Positur!”. Hun rettede ind, men nu bævrede hendes ben af anstrengelse, og hun kunne næsten ikke udholde det længere. Hun gav alt, hvad hun havde, for at gøre sin pligt. ”Hold ud! Du er dygtig!”, hviskede han næsten beundrende i hendes øre. Rosen gjorde hende godt og hjalp hende til at holde ud.
Han lod flygtigt et par fingre mærke hendes kusseåbning. Denne gang var hun opmærksom på lyden af tuben med glidecreme, som blev klemt godt. Med fingrene dryppende af creme, blev hendes skede igen penetreret. Først med tre fingre. Det gik legende let. Lillefingeren kom med som den fjerde. Langsomt blev tommelfingeren lirket med ved kanten. Hun kunne mærke hvordan hendes åbning nu blev udfordret. Hånden pressede på, ventede lidt, pressede lidt mere, afventede og kom så til sidst igennem den yderste omkreds. Han passede meget på, sørgede for ikke at forcere noget, lod hendes hud tilpasse sig og arbejde med. Han vidste tydeligvis, hvad han lavede, og hvordan det skulle gøres.
”Nej nej nej!”, gispede hun. Han tog ikke notits af hendes protester. Hun var også udmærket klar over, at hun ikke kunne påvirke hans arbejde. Han gennemførte det, han ville. Hans arrogance og hensynsløshed fik hende til at føle sig unik for ham.
Langsomt næsten i slowmotion trykkede han sin hånd ind i hende. Der var ikke plads til en knyttet hånd, men med samlede fingre i en spids, arbejdede den sig ind. Hele hendes skede og hulrum var fyldt ud og omsluttede hånden med berøring på alle indre vægge.
Det spændte og trak i hele hendes skede på den mest voldsomt vidunderlige måde. Hun var nødt til at koncentrere sig om ikke at spænde en eneste muskel omkring hans hånd, ellers ville hun få krampe med det samme. Huden omkring klitoris strammede også voldsomt under den massive udspiling af hendes underliv. Der var kun plads til, at han kunne bevæge hånden nogle få centimeter frem og tilbage.
Hendes åbning havde et jerngreb om håndroden, hvorfor det kun var hudens elasticitet, der tillod de små stimulerende bevægelser. Hun sugede fornemmelsen til sig og visualiserede hans hånd oppe i sig. Hvordan den var klemt sammen og kæmpede med livmoderhalsen om pladsen.
Oversiden af hans hånd ramte nu et specielt punkt. Håndens små cirklende bevægelser stimulerede det. Hele hendes underliv blev aktiveret med fornyet kraft. Hun kunne mærke hånden trykke på skaftet fra floggeren i hendes anale passage gennem skedevæggen.
Det føltes, som om hun skulle tisse. Som ren refleks spændte hun lukkemusklen, men var nødt til at slippe, da spændingen gjorde ondt. Hun var bange for at komme til at lade sit vand og forsøgte at spænde igen, men kunne ikke holde det ud.
”Lad det sprøjte”, sagde han stakåndet og fortsatte: ”Nu skal du komme for mig igen!”. Han intensiverede den koncentrerede håndbevægelse om hendes punkt. Hun vidste, at hendes krop ikke lyttede til hende længere, så hun behøvede ikke gøre mere, kun være tilskuer til dens og hans samarbejde.
Det svimlede for hende, og hun hørte sig selv udstøde små skrig i det fjerne. Hele hendes krop rystede voldsomt. Hun klamrede sig til ribben på væggen og glemte alt om positur og lod det komme. Imellem hendes små skrig hørtes skarpe små strint, som en vandpistol der skød, da strålerne ramte både ham og gulvet.
Hun var i tvivl, om hun havde haft mistet bevidstheden. Det var i hvert fald, som om hun vågnede op fra en anden verden, da hun kom tilbage. Hun klamrede sig stadig til ribben.
Forsigtigt lirkede han sin hånd ud af hende. Lige så snart den var helt ude, trak hele hendes underliv sig sammen. Hun fik nogle få efterreaktioner, gispede, som de rykkede i hende, og spjættede.
Langsomt og forsigtigt trak han også floggerens skaft ud af hende. Hver kugleforms passage oplevede hun som en lille behagelig stimulans og modstykke til den forkrampede kusse.
”Det var flot”, sagde han anerkendende.
Han løsnede manchetterne fra ribben og hjalp hende op at stå. Han stod bag hende, holdt om hende i et øjeblik og kyssede hende i nakken. Hendes udmattelse var stor, og det var rart at få lov til at stå ordentligt op. Hun håbede lidt, at det var slut, og de skulle slappe af. I det mindste have en pause. Hun tog fejl.
Han vendte hende og pressede hende med ryggen op mod ribben. Hægtede manchetterne på de øverste ringe, højest oppe og det samme med fødderne nede ved gulvet. Hun stod helt udstrakt med spredte arme og ben og med ansigtet ud mod ham.
Han fjernede hendes blind-fold, og hun glippede med øjnene for at vænne sig til lyset. Hendes blik fangede hans. Hun smilede til ham og blev overvældet af følelsen af stærk tiltrækning. Han så så dejlig ud i stearinlysets skær, som han stod der og smilte tilbage til hende med beundrende øjne. Han trådte frem og kyssede hende dybt igen. Hun gengældte og nød, hvordan deres spyt blandedes. Hun måtte synke nogle gange.
Da han pressede sin krop op ad hendes, kunne hun mærke, at han var hård i bukserne. Han ænsede hendes opdagelse og pressede sit underliv endnu hårdere op mod hendes mave. Hun havde en voldsom lyst til at smage, lege med og mærke hans pik oppe i sig.
Hun kunne nu følge med i alt, hvad der foregik i rummet, og det var også meningen.
Floggeren lå på sengen, bæltet hang over kontorstolens ryg, og lågen til det sorte skab stod åben. Hun kunne skimte, at der helt ude i den ene side hang forskellige piske, og på tværhylder var der forskellige kasser og ting, som hun ikke helt kunne skelne, hvad var.
Han kyssede hende et par ekstra gange, inden han trådte tilbage. Han betragtede hende en stund, som om han overvejede, hvordan han kunne fortsætte bedst.
Han greb floggeren fra sengen og begyndte med svingende roterende bevægelser at bearbejde hendes bryster skiftevis. Først blidt, men med hurtigt stigende intensitet. Hun lukkede øjnene og kastede hovedet tilbage og skød brysterne frem, så han nemmere kunne ramme dem.
Hun skræmte sig selv, som hun pludseligt stod her og hjalp til med, at han kunne påføre hende mere smerte og torturere hende. Det føltes rigtigt. Den susende lyd fra pisken tændte hende. Den følsomme hud på brysterne tog hurtigt farve, og det begyndte at stikke noget så vidunderligt.
Han holdt inde efter nogen tid, smed pisken på sengen og greb fat i begge brystvorter med hver sin hånd og klemte dem mellem tommel og pegefinger. Klemte mere og mere, indtil hun reagerede. Hun holdt ud med alt, hvad hun havde. Hun ville gerne være robust for ham og give ham nydelsen af at kunne stimulere hende hårdt.
Han aflæste hendes niveau og holdt klemmestyrken, idet han drejede vorterne lidt rundt. De sved og brændte. Han blev ved med at vride ligeså stile, mere og mere, indtil hun gav efter og gispede: ”Ikke mere, please, ikke mere!”.
Hendes udbrud behagede ham. Han gav dem et lille nøk mere, og hun hulkede bedende: ”Jeg kan ikke holde til mere!”. Han holdt dem fast i nogle sekunder dér, hvor det var ulideligt, men viste så nåde og slap.
Hun fulgte ham nøje med øjnene, da han gik hen til det sorte skab igen. Han fandt noget frem, og hun opdagede, at det var to snore med en række træ tøjklemmer trukket på. Omhyggeligt satte han klemmerne fast i huden på hvert bryst. Startende yderst og lod dem danne en rund cirkel ind mod midten, hvor den sidste klemme blev sat på selve brystvorten. Klemmerne gjorde ondt.
Han betragtede hende lidt og nød synet. Hun kunne tydeligt se, at han stadig var hård i bukserne. Han trådte frem og stod helt op ad hende. Hans ene hånd greb fat i hestehalen og holdt hendes ansigt fast lige foran hans. Han stirrede hende ind i øjnene. Hun kunne næsten ikke holde det ud og prøvede at kigge ned, men han næsten råbte: ”Se mig i øjnene!”. Hun turde ikke gøre andet.
Hans frie hånd var på hendes kusse og to fingre gled op i hende og følte sig frem. De cirklede lidt, til de havde fundet det velkendte riflede punkt. Han klemte fingrene sammen i en kroget form og begyndte hårdt at trække lodret op og ned. Han løftede hende næsten op ved skambenet, når hånden var oppe.
Hun var med det samme tilbage i sin næsten kroniske liderlighed. Hun skulle sprøjte igen, og det gjorde hun. Næsten som om hun blev malket, strintede hendes safter ud i hårde stråler i takt med hans bevægelse.
Hun begyndte at vende det hvide ud af øjnene og forsvandt et kort øjeblik ind i endnu en orgasme.
Det stod hende efterhånden klart, at målet var at tvinge så meget saft ud af hende, som det overhovedet var muligt. Det projekt generede hende på ingen måde.
Uden at holde pause stak han sine dryppende fingre ind i hendes mund. Længere og længere ind, og hun måtte undertrykke synkerefleksen. På trods af, at hun var ved at kvæles med fingrene helt nede bag i svælget, elskede hun det.
Han fortsatte ufortrødent sit arbejde ved at træde tilbage, tage fat i snoren på den ene cirkel med klemmer og trække til, så de røg af i en kædereaktion. Hun skreg af smerte og skreg endnu mere, da den anden kæde blev trukket af umiddelbart efter. Hun fik en lille spontan orgasme af påvirkningen og vred sig i sin fiksering på ribben.
Det blev meget emotionelt for hende. Hendes forbehold og selvopfattelse var blevet udfordret kraftigt. En ubeskrivelig glæde bredte sig i hende, som forløbet skred frem. Hun indså, hvor stor lidenskab og hvor meget begær, der lå i hans handlinger. Når hun kiggede i hans øjne, opdagede hun pludselig en ømhed i hans blik, selv når han var bestemt og hård. Hun kunne ikke huske at have følt sig så begæret eller så godt behandlet nogensinde før.
Hendes fysiske tilfredsstillelse var egentlig fuldendt, men hendes krop ville give nøjagtigt så meget, som han gerne ville have. Hun forstod det ikke helt, men blev rørt, og hendes øjne løb i vand.
Han så på hendes våde øjne, vendte sig og frigjorde lyset i stagen på skabet. Han så hende dybt i øjnene, imens han lod den varme stearin dryppe ned på hendes røde forpinte bryster. Hvert dryp føltes som en lille kniv, der blev stukket ind i huden. Hun gav efter og begyndte at hulke. Tårerne løb ned ad hendes kinder, da hun fik en reaktionsorgasme mere.
Han satte lyset tilbage i stagen, spændte hende fri og omfavnede hende. Han lod hende græde i sine arme, kærtegnede og kyssede hende, imens hun snøftede.
”Læg dig på alle fire på sengen”, sagde han blidt. Hun gjorde det velvilligt. Skød numsen helt op, begravede hovedet i sine arme på madrassen og ventede med den dybeste indre ro på det næste. Hun fik en endefuld igen og modtog den med lidenskab.
Han bukkede sig frem og lod sin tungespids kildre hendes stjerne. Hun trak sammen som en refleks. Han tog igen lyset fra stagen og dryppede hendes baller. Hun modtog de små stik med tilsvarende suk og en lille grimasse for hver dråbe, der ramte. Hun nød det i fulde drag.
”Vi har et lille regnskab” brød han tavsheden og fortsatte: ”Du kom jo for sent!”. Hun skulle lige til at begynde at forklare, men tog sig i det. Hun vidste udmærket godt, at der skulle afregnes uanset hvad. ”Ja”, svarede hun i stedet. ”Du får fem stokkeslag, og du tæller selv”, konkluderede han.
Hun havde slet ikke opfanget, at han i mellemtiden havde hentet et spanskrør i skabet, men det gjorde hun nu, da det første svirp i luften lød, og det isnede på hendes baglår. Hun hulkede, og tårerne flød igen. Det næste svirp landede ubarmhjertig hurtigt. ”Du glemte at tælle. Vi starter forfra”, sagde han og begyndte igen.
”1.. 2.. 3.. 4..”. Hun vred sig og græd. ”5!”, råbte hun. Han kærtegnede og beundrede de røde hævede streger på hendes baglår.
Han tog nu sit bælte ved skrivebordet, viklede det rundt om den ene hånd, så kun enden var fri og knælede på gulvet ved kanten af sengen, hvor hun lå. ”Vend dig om på ryggen og spred benene!”, beordrede han.
Hun kunne høre, at han også var udmattet og træt. Sveden drev af ham. Han flåede sin gennemblødte T-shirt af, smed den og sad i bar overkrop foran hende.
Hun spredte benene, og på eget initiativ greb hun ned med den ene hånd, spredte læberne med fingrene og trak lidt op, så hendes klitoris strittede imod ham.
Han bukkede sig frem og lod tungespidsen danse på den. Så lænede han sig lidt tilbage og svirpede direkte på klitoris med enden af bæltet. Hun samlede spontant knæene og kom med et udbrud, men åbnede hurtigt igen og spredte sig, så han kunne komme til med tungen igen. De blev ved med at samarbejde på denne måde, indtil klitoris var ildrød og hævet. Han blæste kølende på den og stak sine to fingre op i hende igen og søgte punktet. Han fandt det hurtigt og begyndte at arbejde hende op igen.
Hun vidste godt, hvad hun skulle. Hun rejste sig op på albuerne, så hun kunne se hans ansigt mellem hendes ben med munden lige foran hendes kusse.
Det var på vej allerede efter ganske få bevægelser. De trak begge vejret tungt. Hun samlede, hvad hun havde og stønnede til ham: ”Det er nu!”. Hun pressede alt, hvad hun kunne, i sine pulserende muskelsammentrækninger og så på, hvordan han åbnede munden, idet hun sprøjtede ham lige i svælget og hele ansigtet. Han smagte og sank begærligt det, han kunne opfange med munden, og sukkede af velvære over sin fangst.
Hun lagde sig fladt ned igen og lod orgasmen fortage sig. Han kravlede op og lagde sig ovenpå hende, dryppende af sved og hendes safter. Hun nød at mærke hans nøgne overkrop mod sin. De pustede ud sammen.
”Nu er det min tur til at nyde”, sagde han og rejste sig. ”Op på alle fire her!”. Han pegede på sengekanten.
Han tog sine bukser af. Hans pik var hård og stod lige op i vejret. De glatte kugler havde trukket sig stramt op under den. Han stillede sig lige foran hende og stak den ind i hendes mund. Hun greb rundt om ham og borede sine negle ind i hans baller. Han havde sit vanlige faste greb ved roden af hendes hestehale med den ene hånd og sørgede for, at hun holdt hovedet stille. Med den anden hånd klemte han hendes næse, så hun ikke kunne få vejret.
Langsomt stødte han sin pik helt ind. Hun åbnede halsen og lod ham glide ned. Han begyndte at mundkneppe hende. En gang imellem slap han hendes næsebor, så hun kunne hive efter vejret et par gange, for så igen at lukke af. Han begyndte at stønne og tog hende hårdere og hurtigere. Hans kugler hamrede imod hendes hage. Hans stønnen og bevægelser vidnede om, at han var tæt på udløsning. Pludseligt stoppede han, trak sig ud og fattede sig.
Han kravlede op i sengen til hende uden et ord, vendte hende og placerede hendes hænder på væggen ved hovedenden. Hun sad på knæ med strakte arme og numsen rettet mod ham.
Han greb glidecremen og smurte sin pik ind. Satte sig bag hende og stødte langsomt op i hende analt. Hun slappede af i musklen, og det gik legende let. Hun lukkede øjnene og fulgte hovedet hele vejen op, som det udspilede hende. Han pressede sig så langt op, som han kunne. Tog så fat med begge hænder om hendes hals i et kvælertag og klemte til. Hun kunne kun lige akkurat hive efter vejret.
Det var intenst, og hun kom med det samme ukontrolleret. Den halve kvælning fik hendes tindinger til at dunke. Da han for alvor begyndte at pumpe op i hende og begyndte at stønne, kom hun igen.
Han øgede tempoet og gav alt, hvad han havde tilbage af kraft i sig, før han stønnede: ”Jeg sprøjter dig fuld nu!”
Hans rullende orgasme forplantede sig over i hende. Det var, som om hans pik sendte energi ud i hendes væg, ned rundt om ringmusklen og videre ud i hele hendes underliv og startede en bølge, der forplantede sig ud i resten af kroppen. Han nærmest brølede ind i hendes øre, og hun skreg med, da han tømte sig hårdt langt oppe i hende.
Han slap sit greb om hendes hals og sank sammen og hev efter vejret. Han lød som én, der havde løbet en halvmaraton. Som hans rejsning faldt, gled han ligeså stille ud af hende.
Han tog sig sammen efter lidt tid, rejste sig fra sengen og gik ud af rummet. Hun lagde sig fladt på sengen, lod skoene falde på gulvet og rullede strømperne af, som hun smed efter skoene. Hun lå og stirrede op i loftet og nød roen og forløsningen i sit sind og i sin ømme krop og slidte kusse.
Hun var fyldt med lykkefølelse. Han havde knækket hende, taget kontrol over hende og løftet hende derhen i hans trygge favn, hvor hun vidste, at det ville være svært at komme igen med nogen anden. Hun forstod nu, hvad han i deres mange samtaler havde ment med, hvor kærligheden i det lå.
Hun hørte ham rumstere i huset og komme tilbage efter lidt tid.
Han lod døren til den oplyste gang stå åben og pustede alle lysene ud. Nænsomt hjalp han hende op at stå og holdt om hende, da han førte hende ind i det tilstødende rum, som viste sig at være et hyggeligt soveværelse med en dobbeltseng. Det var svagt oplyst af en lampe på natbordet.
Han hjalp hende ned og puttede hende under dynen. Rakte hende så et stort glas isvand fra natbordet. Hun var tørstig og tømte det med det samme.
Han kravlede ind under dynen til hende, og de lagde sig i ske.
Hun nød at mærke hans nøgne hud mod sin og bildte sig ind, at den havde healende effekt på hendes ømme ryg, numse og lår. Hun faldt snart i en dyb søvn i hans favn.
Alt eller intet
Hun vågnede alene i soveværelset og var desorienteret. Så sig om og langsomt kom aftenens oplevelse tilbage til hende. Hun smilede ved tanken.
Døren gik op, og han kom ind med en bakke med kaffe og rundstykker. ”Godmorgen!”, sagde han glad, og hun gengældte hans smil med et kælent: ”Godmorgen, dejlige!”. Han satte bakken og kyssede hende, skænkede kaffe op og rakte hende et smurt rundstykke. Hun var egentlig ikke sulten men spiste det, nu da han havde gjort sig umagen. De sagde ikke meget, men sad bare der og nød den sidste tid sammen.
”Må jeg tage et bad?”, spurgte hun, da de var færdige. ”Selvfølgelig”, svarede han, ”jeg har lagt et håndklæde frem til dig”. Hun fandt sin sportstaske i gangen og tog den med ud på badeværelset.
I badeværelsesspejlet betragtede hun sin nøgne krop. Baglårene havde stadig tydelige, røde streger fra spanskrøret. Ballerne var røde med nogle få skarpe mærker. Brysterne havde røde plamager, dér hvor klemmerne havde siddet, og ryggen var heller ikke uden spor. Hendes kusse føltes stadig slidt, og klitoris sved. Hun nød synet og genoplevede hele forløbet inde i sit hoved.
Det blev til et hurtigt bad. Hun måtte ikke komme for sent hjem, for drengene kom tilbage om aftenen. Det var egentlig ikke deres far, som skulle have haft dem nu, men hun havde byttet en dag med ham. Hun havde lyst til at blive, bare én dag mere eller weekenden ud. Men hun vidste godt, at det ikke nyttede. Det var vilkårene.
Hun tog sit vanlige behagelige tøj på, som hun havde med i tasken. Undertøj, sokker, træningsbukser og hættetrøje. Da hun kom ud fra badeværelset, havde han samlet hendes tøj fra aftenen før sammen.
”Tak,” sagde hun med et vemodigt smil og stoppede det i tasken. Hun savnede ham allerede, på trods af alle hendes principper.
Hun fandt sine sneakers i sportstasken, tog dem på og greb frakken fra bøjlen på knagen. Han hjalp hende med at få den på. Hun vendte sig om og faldt ind i hans favn. Han knugede hende til sig og gav hende et dybtfølt langt vådt kys. ”Du skal afsted nu”, hviskede han i hendes øre. Hun nikkede og tog fat i døren og åbnede. Inden hun gik ud, trak han fra sin baglomme en konvolut frem og stak den ned i hendes frakkelomme uden at sige mere til det.
Han stod i døren og smilte melankolsk til hende, da hun smed taskerne ind i bilen, fik gps’en startet op og satte sig til rette. Lige inden hun smækkede døren i, sagde han: ”Husk at gøre dine knibeøvelser!”. De kom begge til at grine, og han vinkede farvel, da hun kørte.
Hun havde svært ved at sidde ordentligt i sædet. Hjemturen var lang. Ikke på grund af ømheden, men fordi hun kunne mærke, at hendes følelser var vakte på en ny og anderledes måde.
Hun tænkte tilbage på turen derhen dagen før. Havde hendes frygt og nervøsitet i virkeligheden slet ikke drejet sig om det, der skulle ske, men om netop disse følelser hun sad med nu? Hun havde hele tiden vidst, at han var noget særligt, og hun var sikker på, at han kunne noget specielt med hende. Hun genkaldte sig billedet af ham i hovedet og smilede ved tanken. Hun var ikke den samme i dag som i går.
Da hun kom hjem, og døren smækkede bag hende i lejligheden, flåede hun kuverten frem med det samme. Hun fik ikke en gang frakken eller skoene af, før hun havde åbnet den. Det var en kontrakt, mere detaljeret end det papir, hun havde underskrevet aftenen forinden, men i store træk det samme indhold: hun ville give ham fuld råderet over sig. Startdatoen var ikke defineret, men skulle udfyldes. Kontrakten lød på ét år fra startdatoen. Hvis hun ville se ham igen, skulle hun have den underskrevne kontrakt med.
Hun ville ikke binde sig. Den kontrakt kunne hun ikke bruge til noget. Hun blev vred på sig selv og sine følelser. Nej, det var ikke hende! Nu skulle hun bare lige lande, og der skulle gå nogle dage, og så var han ude af systemet igen. Den kontrakt skulle smides ud!
Hun foldede forsigtigt kontrakten sammen og lagde den tilbage i kuverten, gik ind på soveværelset og gemte den under undertøjet i hendes kommode.
