En helt speciel aftale
Gyldendals, “Den Store Danske”, er et fantastisk opslagsværk, der fortæller så meget til den uvidende – heriblandt betydningen af ord. Hvis du slår ”ægteskab” op, så er det i korte træk; ”en retlig anerkendt forbindelse mellem to personer”, altså – det er en aftale, en deal. Det er alene ordets betydning, men ikke konceptet i praksis – og slet ikke i hjemmet.
Jeg er en ung kvinde på 26 år, der er vokset op i et traditionelt dansk hjem, hvor sex er noget man gør, men ikke taler om. Jeg bor i Vestjylland med min mand, og vores ægteskabelige koncept er lidt anderledes end andres. Følg med, når jeg inviterer dig under dynen i en serie artikler, og hudløst ærligt fortæller om usikkerheder, fordele, ulemper, grå-zoner og ikke mindst, kærligheden.
Et åbent ægteskab. Tyg lige lidt på ordene. Kan du dele din partner med en anden? For den uvidende: et åbent forhold/polyamori består i et forhold, hvori en eller begge parter har lov til at have romantiske følelser for en anden.
Dele din mand med en anden kvinde? Tsk, nej – WTF, det kan jeg heller ikke! MEN flere og flere vælger faktisk denne løsning, af den ene eller anden årsag. Det kan være nogle seksuelle krav, der ikke kan opfyldes i forholdet, det kan være tanken om jagten, der ikke kan få en/eller flere, til at blive på måtten – det kan være mange ting og fred være med det.
Jeg henviser lige til ordet ægteskab igen. Her er der tale om en aftale – det samme er det i bund og grund med polyamori, men siden der ikke findes nogen facitliste på forhold; hvorfor så ikke skabe jeres egne regler og rammer?
Har du nogensinde kigget på din mand/kæreste og tænkt: shit, var det dét?
Misforstå mig ikke, jeg elsker min husbond, og han er et ret godt knald – men efter forlovelsen, var der bare nogle tanker, der ligesom ramte mig: Skulle jeg blive voksen nu og aldrig gå i miniskirts, skulle jeg være tilknappet, dyrke pagehåret, gå i firkantede damesko (ikke de moderne af slagsen), aldrig gå med glitter eller blive teenagefuld igen? Skulle jeg se på den samme pik resten af mine dage på jorden?
Derfor valgte jeg gennemsnitsdanskeren
He’s the love of my life – men vi ved jo godt, at efter små seks år sammen, kender vi ham og hans krop, helt til sidste indgroede tånegl, og det er måske ikke det hele, der er lige sexet mere. Vi ved lige hvor hans pik bøjer skævt, og hvor bæltet laver et trykmærke på maven, fordi han hænger lidt mere med bugen nu end førhen. Måske du allerede er dér, hvor du kunne trænge til en ung, fitnessstærk fyr, der uden problemer løfter dig op på køkkenbordet, hvor han kærtegner hver eneste fregne på din overkrop for kun at forsætte ned til venusbjerget, alt imens du kan se hans markerede rygmuskler og spændte pik i de åbne-stående jeans….
Bevares, vi elsker vores mænd der sidder derhjemme – som vi ved kommer efter præcis 7,5 min og som altid slutter seancen med en doggystyle, for den kommer efter missionæren, hvor du i øvrigt har ligget under en kampsvedende mand på 92 kg, der har bakset frem og tilbage som en anden liderlig hanhund, alt imens sveddråberne har drysset i dit ansigt – for formen er heller ikke, hvad den har været.
Jeg lever ikke i et åbent ægteskab – det står mit selvværd ikke til – men et moderne ægteskab. Vi elsker hinanden uendeligt og vil kun have den ene partner resten af livet, men at kunne udfylde seksuelle drømme og ideer kræver sådan set to (eller flere) mennesker.
Jeg skal være ærlig, analsex bliver sgu aldrig my thing, det føles som et overgreb og har faktisk efterladt mig tudende med et trykken for brystet – og det er okay, heller ikke alle kan lide radisser.
Sådan fungerer vores ægteskab
Vi har kigget på vores venner, tidligere forhold, forældre og researchet en del og for at undgå den bitterhed, som vi ser hos andre, og så har vi lavet en løsning sammen; vi ved begge, at der kommer et tidspunkt, hvor vi skal ud og prøve noget af – vi skal lige prøve et andet kaninhul, so to speak. Det er ikke noget, der sker ofte, måske engang hvert femte år, og så er den prut slået. Men vi har på baggrund af det lavet en aftale, der hedder: Vi må bruge den ene aften/weekend med en anden – eller andre – og så genoptager vi vores liv.
Der er selvfølgelig en lang række regler og vilkår, som vi har sat op sammen for at undgå problemer og imødekomme jalousi. Det er ligesom en kontrakt – sjovt, sådan en har vi i skuffen, den hedder bare vielsesattest.
Det er regler, der blandt andet inkluderer sikkerhed for os selv og vores kommende familie:
- Det er noget, der skal ske i en helt anden bydel.
- Det er en one-nighter.
- Der skal ikke være kontakt med vedkommende efterfølgende.
- Det skal ske på et tidspunkt, hvor vi begge er 110% indstillet på det.
- Og gå aldrig sur i seng.
De her regler er sat op for, at der ikke bliver skabt en romance, og det udelukkende handler om sex. Det er også for at vi ikke møder vedkommende igen. Jeg skal sgu ikke risikere at sidde i mødregruppe med en kvinde, der pludselig erkender, at hun har bollet min mand – eller min mand kommer hjem med en ny kollega, der har set indersiden af mine trusser. Nul putte. Mest af alt er reglerne til for, at vi føler os trygge i det, vi har gang i. Vi skal begge være enige om det og huske kærligheden i det. Vi har valgt det for at fortsætte og bevare kærligheden, hvis det på nogen måde får en negativ effekt – så river vi kontrakten over og starter forfra som ægtefolk.
Vi har ikke fortalt det til mange, for hvis der er noget, vi kan være sikre på – så er det, at ALLE har en mening. Hvis de ikke har en mening, så kan de hurtigt danne sig en. Personligt, tror jeg det er svært at gøre noget som helst, uden at blive dømt og derfor har det også været en personlig ting for os at tage stilling til. Nu fortæller jeg det til dig som læser, her bag den hyggelige skærm, måske med en kop te eller et glas vin – for det er faktisk okay at have det sådan her. Det er helt okay at være gift og have børn, men måske stadig have lyst til at prøve noget nyt, uden at skille sig af med hele sin tilværelse.
Det er menneskeligt at fejle
Når man laver en aftale som ægtefolk at være, kommer der nogle ting, man skal overveje – som vi blandt andet glemte. ALLE kort skal på bordet. Man skal forholde sig til jalousi, hvor mange skal vide det, ”hvad nu hvis” – og alkohol. Især alkohol.
Det er så småt gået op for min mand, hvad han er gået med til – på både godt og ondt, men her skal vi tale om det gode; han er heldig.
Han er en heldig mand, fordi hans kone er tolerant og forstående. Han var knap så heldig, da hans kone fandt ud af, at han havde pralet med vores aftale. Som sagt, så er der ikke mange der ved det, da det er vores ægteskab, men når man som mand får et frikort med regelsæt – så er man (åbenbart) højere hævet i flokken, man har det sgu lidt bedre end de andre.
Min mand, fjolset, havde fået en øl (læs: fire) for meget til fredagsbaren med jobdrengene og hurtigt blev der fortalt vidt og bred – og som vi ved, så er der intet der understreger pointer, som overdrivelse.
Så der gik selvfølgelig ikke længe, før jeg blev ringet op af en forarget kone, hvis mand kom hjem og sagde (han var meget fuld, og de er gudskelov stadig sammen) at han altså også ville kunne bolle til højre og venstre, for det må alle de andre drenge.
Det giver jo sig selv, at der var en lang samtale der ventede, når Manse blev ædru, og hjernecellerne igen vågnede op til dåd – så lær af min erfaring; flet hans næb, inden du skal møde akavet op til firmajulefrokost. Sladder løber hurtigt hos firmakoner.
Én ting er helt sikkert, det er pisse hamrende svært. Der er så mange ting at tage stilling til, forholde sig til, overveje og genoverveje én gang til. Det er ikke ligetil og helt fra bunden af hjertet: det er noget, jeg har bakset meget med og tænkt længe over. Vores aftale var over et år undervejs, før det blev til noget som helst positivt, så det er tungen lige i munden og fingeren på pulsen. Der skal virkelig mærkes nede i maven, hvor kan du stå, uden at bringe dig selv i fare?
Jeg håber, du har hygget dig under dynen med mig – jeg skifter sengetøj og gør klar til del 2, der også er mega vigtig: Jalousi. Den kommer.
Miss Eve
